Finansloven er endelig vedtaget

Efterårssamlingens første halvdel er slut i dag. Og det hele endte med, at finansloven for 2025 endeligt blev stemt igennem.
Koalitionen står bag finansloven for 2025, hvor blandt andet landets folkeskoler får flere midler. Foto © : Ulrikke Andersen, KNR
22. november 2024 17:11

Finansloven er endelig vedtaget.

Det betyder, at der fra 2025 skal bruges penge på at løfte landets folkeskoler, give erstatning til kvinderne i spiral-sagen og foreningsidrætten.

- Jeg vil gerne starte med at give de ansvarlige partier bag aftalen stor ros, lød det fra naalakkersuisoq for skatter- og finanser, Erik Jensen.

- Det er positivt alt det, vi er enige om, og jeg ser frem til, at vi i fællesskab begynder at realisere det, der er en del af loven, sagde Erik Jensen.

Sådan skal pengene bruges

  • Folkeskolen skal have et løft med 5 millioner i perioden 2025 – 2027
  • Der er sat 13 millioner af til et iværksætterhus, der skal være med til at fremme erhvervsudvikling i mindre byer.
  • Sundhedsvæsnet får otte millioner over de næste tre år. Pengene skal særligt fokusere på fødsler, ledsagerrejser og et tilbud til børn om at få tandbøjle, uanset, hvor de bor.
  • Tre millioner går til ’skattemæssige tiltag’, der skal forenkle plejefamiliers vilkår.
  • Et af de områder, der får flest penge, er idræt, der bliver løftet med 30 millioner kroner over de næste fire år, hvis forslaget bliver vedtaget.
  • Der er afsat 4,5 millioner til en ramme for erstatninger til kvinderne, der har fået spiral efter 1992.

Landskassens overskud svinder

Politikerne skal altså til at realisere en finanslov, som ‘kun’ koalitionen står bag. Hverken Naleraq, Demokraatit eller Atassut er nemlig en del af aftalen.

Og det har de tre partier tidligere begrundet med, at de synes, loven er uansvarlig, fordi pengene bliver taget fra overskuddet i landskassen.

En pointe, som formanden for Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen, gentog på talerstolen under den afsluttende debat.

- Naalakkersuisut mener fortsat, at man kan finansiere skattereformen ved at bruge af landskassens overskud. Det kan man da også godt, hvis man er helt sikker på, at der vil være overskud for evigt. Og det er tilsyneladende det håb, som naalakkersuisut klynger sig til. 

- Men jeg er bare nødt til at sige, at økonomien går op og ned. Så der kommer et tidspunkt, hvor der ikke længere er et stort overskud i landskassen. Og hvad vil man så gøre, spurgte Jens-Frederik Nielsen retorisk.

Og med de politiske linjer trukket op og alle indlæggene overstået, var det tid til at gå til afstemningen, og her blev resultatet - nærmest helt som forventet - til lovens fordel, og den er nu vedtaget.

Med det punktum runder politikerne den første del af efterårssamlingen af. De mødes igen til samling 4. februar til en ekstraordinær vintersamling.