Meningsmåling om Kuannersuit: 71 procent er imod
Ud af 706 mennesker er 71 procent imod mineprojektet ved Kuannersuit.
Det viser en meningsmåling, som HS Analyse har lavet for Innovation South Greenland.
Innovation South Greenland er rådgiver for Kommune Kujalleq inden for erhverv og udvikling.
Faktaboks
- Hvert år vil Greenland Minerals sprænge tre millioner tons malm. Af de tre millioner tons vurderer mineselskabet at kunne udvinde cirka:
- Sjældne jordarter: 30.000 tons pr år.
- Uranprodukt: 517 tons pr år.
- Zink: 15.000 tons pr år.
- Flourit: 8.700 tons pr år.
- Malmen indeholder også thorium, lithium og beryllium, men det bliver deponeret i affaldsdepoter, da det ikke kan betale sig at bearbejde.
HS Analyse har spurgt de 706 respondenter fra Østgrønland til Nordgrønland om, hvorvidt de er imod eller for mineprojektet ved Kuannersuit.
LÆS OGSÅ Overblik: Det vil partierne med Kuannersuit
Ud af de 706 adspurgte er 29 procent enten meget for eller overvejende for mineprojektet.
Men mange har ikke tillid til myndighedernes håndtering af mineprojektet: 59 procent af deltagerne svarer, at de ikke har den store tillid.
Læs mere om meningsmålingen her.
Politisk uenighed om projektet
Det omstridte mineprojekt ved Narsaq er en af grundene til, at vi skal til Inatsisartut-valg 6. april.
Demokraterne forlod nemlig koalitionen med Siumut og Nunatta Qitornai på grund af uenigheder om mineprojektet, og det bragte naalakkersuisut i mindretal. I sidste ende betød det, at der blev udskrevet valg.
Fakta om Kuannersuit-projektet:
- Kuannersuit ligger cirka 7,5 kilometer nord for byen Narsaq.
- Hvis Greenland Minerals får en udvindingstilladelse, bliver det i en åben mine i 700 meters højde.
- Hvornår - eller om - Greenland Minerals får en udvindingstilladelse og går i gang, vides ikke.
- Greenland Minerals vil holde minen i drift i 37 år.
- Projektet forventes at skabe 328 grønlandske arbejdspladser, når minen er i drift.
- Området indeholder blandt andet sjældne jordarter, uran og thorium.
- Minen vil producere 3 millioner ton malm om året.
- På 37 år vil minen producere 111 millioner ton restaffald og 111 millioner ton gråbjerg (ubrugt klippemateriale).
Kilde: Grønlands Naturinstitut & Nationalt Center for Miljø og Energi, VSB-rapport.
Demokraterne mente, at Siumut havde skiftet kurs i forhold til mineprojektet. Først fordi Siumut ville udskyde de meget omtalte borgermøder i Sydgrønland, hvor mineprojektet lige nu er i offentlig høring.
LÆS OGSÅ Bloktilskud fra Danmark sænkes med mineprojekt ved Kuannersuit
Men Demokraterne smækkede også med døren til koalitionen, fordi Siumuts næstformand Vivian Motzfeldt sagde, at man bør kigge på alternative løsninger for minens affald.
Affaldet fra minen indeholder uran som biprodukt. Det skal opbevares i deporter i Taseq-søen, og modstandere af projektet frygter, at depoterne vil briste med stor forurening til følge.
Hvis minen skal laves og sættes i gang, kommer den til at ligge 7,5 kilometer fra Narsaq.
Projektet er i offentlig høring lige nu – der er derfor ingen, der endnu ved, om Greenland Minerals overhovedet får tilladelse til at udvinde sjældne jordarter i Kuannersuit.
Det bliver blandt andet det nye Naalakkersuisut, som skal tage en stilling til, om Greenland Minerals skal få en udnyttelsestilladelse.