Overblik: Det vil partierne med Kuannersuit
På fredagens direkte vælgermøde i Qaqortoq på KNR-TV, blev partierne bedt om at tage stilling til mineprojektet ved Kuannersuit. Det skulle kandidater til Inatsisartut-valget tage stilling til.
Det omstridte mineprojekt ved Narsaq er en af grundene til, at vi skal til Inatsisartut-valg 6. april.
Demokraterne forlod nemlig koalitionen med Siumut og Nunatta Qitornai på grund af uenigheder om mineprojektet, og det bragte naalakkersuisut i mindretal. I sidste ende betød det, at der blev udskrevet valg.
Demokraterne mente, at Siumut havde skiftet kurs i forhold til mineprojektet. Først fordi Siumut ville udskyde de meget omtalte borgermøder i Sydgrønland, hvor mineprojektet lige nu er i offentlig høring.
LÆS OGSÅ GRAFIK: Fra fjeld til fragt - sådan vil GM udvinde uran og sjældne jordarter i Kuannersuit
Men Demokraterne smækkede også med døren til koalitionen, fordi Siumuts næstformand Vivian Motzfeldt sagde, at man bør kigge på alternative løsninger for minens affald.
Affaldet fra minen indeholder uran som biprodukt. Det skal opbevares i deporter i Taseq-søen, og modstandere af projektet frygter, at depoterne vil briste med stor forurening til følge.
Demokraatit: Historisk mulighed
Demokraterne holdning til projektet er ikke ændret, siden de forlod koaltionen: Partiet vil altså gerne have gang i mineprojektet, der indeholder sjældne jordarter, som bruges i blandt andet mobiltelefoner, batterier til elbiler og vindmøller.
For Demokraatit er mineprojektet den direkte vej til at tjene penge til landskassen.
Faktaboks
- Hvert år vil Greenland Minerals sprænge tre millioner tons malm. Af de tre millioner tons vurderer mineselskabet at kunne udvinde cirka:
- Sjældne jordarter: 30.000 tons pr år.
- Uranprodukt: 517 tons pr år.
- Zink: 15.000 tons pr år.
- Flourit: 8.700 tons pr år.
- Malmen indeholder også thorium, lithium og beryllium, men det bliver deponeret i affaldsdepoter, da det ikke kan betale sig at bearbejde.
Hvis mineprojektet bliver til virkelighed, og det australske selskab Greenland Minerals begynder at udvinde sjældne jordarter og uran, vil der ifølge selskabet selv, ryge 1,5 milliarder kroner i landskassen hvert år i 37 år, som Greenland Minerals vurderer, at projektet vil vare.
- Vi har en historisk stor mulighed her i Sydgrønland - ikke kun for borgerne i Narsaq - men for alle grønlændere er det den største mulighed. Derfor bør vi behandle det med omhu, siger Demokraatits Nivi Olsen, der stiller op til Intsisartutvalget.
LÆS OGSÅ Nikoline Ziemer dropper IA og stiller op for Siumut: Det er et spørgsmål om Kuannersuit
Demokraatits tidligere koalitionspartner, Siumut, har også samme holdning til projektet. Det kan komme i gang, hvis det følger Selvstyrets råstoflov, og hvis det ikke har konsekvenser for folks sundhed og miljøet.
- Råstofloven, påvirkningen af miljø, natur og sundheden skal sikres først inden en afgørelse, siger den tidligere formand for Siumut, Kim Kielsen.
Også Nunatta Qitornai med Vittus Qujaukitsoq i spidsen, er for projektet.
- Vi siger ja, hvis det opfylder kravene til sundheden, miljøet, lovgivningen og sikkerheden, siger Vittus Qujaukitsoq.
Atassut: Sydgrønland må stemme om det
Atassut mener som det eneste parti, at det er op til folk i Sydgrønland, om der skal være en mine eller ej ved Kuannersuit.
Billede: KNR / Malik Brøns.
Kuannersuit ligger cirka syv kilometer fra Narsaq, og området bliver også kaldt for Grønlands spisekammer på grund af landbrug, fårehold og slagteri.
- Vores budskab fra Atassut er, at der må være en afstemning. Sydgrønlænderne må stemme om det af hensyn til en tryg udvikling, siger Bentiaraq Ottosen fra Atassut.
Hvorfor er det sydgrønlænderne, som skal stemme om Kuannersuit?
- Vi bør tage hensyn til beboerne i lokalområdet. Hvis beboerne i Qaanaaq stemmer og ikke har viden ved afstemningen, så kan det få negative følger for lokalbefolkningen, Bentiaraq Ottosen.
Naleraq: Sælg vand i stedet for uran
Inuit Ataqatigiit går til valg på, at projekterne på Kuannersuit stoppes.
- At stemme på Inuit Ataqatigiit er at stemme for, at råstofprojektet på Kuannersuit stoppes, siger Kalistat Lund.
LÆS OGSÅ IA vil stoppe Kuannersuit-projektet, hvis de får magten efter valget
Naleraq er også modstander af mineprojektet. Naleraq vil hellere sælge vand:
- Jeg kan sige, at vand er Grønlands rigdom. Vi har mange elve, og vi har Indlandsisen, siger Aputsiaq Semionsen.
Samarbejdspartiet mener også, at tiden ikke er inde til et mineprojekt i Sydgrønland.
- Vi ved ikke nok, lad os stille det i bero indtil videre, siger Kim Lyberth fra Samarbejdspartiet.
Billede: KNR / Malik Brøns
Projektet er i offentlig høring lige nu – der er derfor ingen, der endnu ved, om Greenland Minerals overhovedet får tilladelse til at udvinde sjældne jordarter i Kuannersuit.
Det bliver blandt andet det nye Naalakkersuisut, som skal tage en stilling til, om Greenland Minerals skal få en udnyttelsestilladelse.
Der er vælgermøde og valgdebat til kommunalvalget på GUX i Nuuk lørdag 3. april klokken 15 og søndag 4. april klokken 15. Det kan du også se på KNR1.
Og så sender KNR også valgdebat til Inatsisartut fra Nuuk mandag 29. marts, tirsdag 30. marts og onsdag 31. marts. Alle aftener er det klokken 19.30.
Der er partilederrunde mandag 5. april klokken 19.30.
