Manglen på lokal arbejdskraft udfordrer Royal Greenland

Hos landets største fiskerivirksomhed oplever man i høj grad, at man ikke kan skaffe den nødvendige arbejdskraft. Sådan lyder det fra Royal Greenland efter en analyse forleden slog fast, at der er en akut mangel på arbejdskraft her i landet.
Foto © : Royal Greenland
Skrevet af Jonas Fievé
14. november 2018 07:49

- Vi har de største problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft i fiskeriets højsæson, som typisk er i sommerperioden, siger Kommunikation og HR direktør i Royal Greenland, Jens K. Lyberth.

Ifølge virksomheden er det især på fiskefabrikkerne på land, at de er særligt udfordret med at finde lokal arbejdskraft.

Derfor har Royal Greenland haft stor gavn af udefrakommende arbejdskraft fra Fjernøsten, som har gjort det muligt at få fabrikkerne til at køre.

- Vi har lidt over 60, som vi har skrevet kontrakt med, og de er så placeret på forskellige fabrikker, og det er så til gavn for fiskerne, som kan sælge deres produkter, og der kan blive skabt omsætning i lokalsamfundene, siger han.

LÆS OGSÅ Partier vil arbejdskraftmangel til livs

Ifølge Jens K. Lyberth har det dog ikke været de store vanskeligheder med at skaffe arbejdskraft udefra.

- Vi har været meget heldige, at vi har haft et godt samarbejde de kommuner, som er involveret, med Selvstyret og de danske myndigheder, som skal involveres, når vi skal have arbejdskraft på denne her måde, siger Kommunikation og HR-direktør i Royal Greenland.

KNR har før fortalt om Royal Greenlands udfordringer med at finde medarbejdere til deres fiskefabrikker. De hentede i den forbindelse 27 medarbejdere til landet fraAsien tilbage i starten af året.

LÆS OGSÅ Vores medlemmer mangler over 900 medarbejdere

LÆS OGSÅ Mangel på medarbejdere hæmmer væksten

LÆS OGSÅ Regler for tilkaldt arbejdskraft skal strammes