Laveste valgdeltagelse i 35 år: Mindre end halvdelen af os stemte
Rettelse: I en tidligere udgave af artiklen stod der, at i år var den laveste valgdeltagelse siden 2007. Der er dog tale om den laveste valgdeltagelse siden 1987.
Der var tæt trafik og partifester i Nuuk tirsdag aften, hvor folketingsvalget løb af stablen.
Men langt fra alle her i landet deltog i valgfesten. Kun 47,8 procent af os fandt vej til stemmeboksene.
Dermed er stemmedeltagelsen faldet med godt to procent sammenlignet med sidste folketingsvalg i 2019, hvor 49,8 procent stemte.
Sådan fordeler stemmerne sig:
Siumut, får 37,6 procent af stemmerne.
Inuit Ataqatigiit (IA) får 24,6 procent.
Demokraatit får 18,5 procent.
Naleraq får 12,2 procent.
Atassut får 3,6 procent.
Løsgængeren Tillie Martinussen fik 0,9 procent af stemmerne.
Det er den laveste valgdeltagelse ved et folketingsvalg siden 1987, hvor kun 44,9 procent af de stemmeberettigede stemte.
Og at valgdeltagelsen er lav kommer ikke som en overraskelse, vurderer lektor i politologi ved Ilisimatusarfik Maria Ackrén.
- Almindeligvis er det sådan, at folketingsvalget ikke lokker vælgerne til stemmeboksene. Det ser vi også i andre selvstyrende områder som Færøerne og Åland, siger hun til KNR.
- Det er Inatsisartut-valget, som er mere interessant for den almindelige vælger.
Hvem bestemmer hvad?
En årsag til den lave valgdeltagelse kan være, at særligt nogle befolkningsgrupper er svære at få til stemmeboksene, siger Maria Ackrén:
- Det kan være svært at få fat i marginaliserede grupper. Det kan være hjemløse og folk ude i bygderne, som kan føle sig langt væk fra det centrale.
LÆS OGSÅ Forsker: Derfor skal du stemme til Folketingsvalget
Burde politikkerne gøre en større indsats for at gøre opmærksom på folketingsvalget?
- En årsag til den lave valgdeltagelse kan være, at politikerne ikke har været helt klare på, hvad der egentlig bliver bestemt i Folketinget, og hvilke spørgsmål, som kan have indflydelse på den relation, der er mellem Danmark og Grønland. Der kunne de måske godt have været tydeligere på i valgkampen, siger Maria Ackrén.
Kø til stemmeboksen i Godthåbhallen i Nuuk. Foto: Johansinnguaq Olsen/ KNR
Valgdeltagelsen er en del højere til Inatsisartut-valget, hvor 65,9 procent af befolkningen stemte til valget sidste år.
Nordatlantiske mandater kan være afgørende
Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit og Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam blev genvalgt i tirsdags og kan nu se frem til fire år mere i Folketinget.
Og de kan ende med at få afgørende betydning for en ny regering i Danmark. De peger nemlig begge to på en rød regering.
LÆS OGSÅ Det bestemmer de grønlandske politikere i Folketinget
Efter valget står rød blok til 87 mandater. Tre af de i alt fire nordatlantiske mandater peger på Mette Frederiksen som statsminister, og dermed kan blokken tælle til de nødvendige 90 mandater, der skal til for at danne et flertal.
Blå blok, som har fået 72 mandater, får støtte fra ét af de færøske folketingsmedlemmer.
