Det bestemmer de grønlandske politikere i Folketinget
"Vi skal have Grønland ud af NATO"
"Danmark skal overtage sundhedsområdet"
"Grønland skal selv bestemme sin udenrigspolitik"
Valgdebatten er fyldt med løfter om, hvad grønlandske kandidater vil ændre, hvis de kommer i Folketinget.
Men hvad bestemmer Folketinget egentlig i dag, når det gælder Grønland? Få et overblik herunder.
I dag har Danmark stadig ansvaret for 37 sagsområder i Grønland. 32 af dem kan selvstyret overtage, så snart et flertal i Inatsisartut beslutter det.
Du kan se listen over alle områderne i boksen til højre.
Danmark har ansvaret for 37 sagsområder
Ansvarsområder i Grønland, som hører under Danmark
Disse områder hører i dag under dansk ansvar. De kan dog blive hjemtaget af selvstyret, når et flertal i Inatsisartut ønsker det.
- Arbejdsskadesikring
- Resterende områder under sundhedsområdet
- Færdselsområdet
- Formueretten
- Dykkerområdet
- Kriminalforsorgen
- Pas
- Politiet og anklagemyndigheden samt de hertil knyttede dele af kriminalretsplejen
- Retsplejen, herunder oprettelse af domstole
- Kriminalretten
- Udlændingeområdet og grænsekontrollen
- Personretten
- Familieretten
- Arveretten
- Advokatvirksomhed
- Våbenområdet
- Radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester
- Radiokommunikationsområdet
- Selskabs-, regnskabs- og revisorområdet
- Fødevare- og veterinærområdet
- Luftfart
- Immaterialret
- Ophavsret
- Skibsvrag, vraggods og dybdeforringelser
- Sikkerhed til søs
- Skibsregistrering og søretlige forhold
- Kortlægning
- Farvandsafmærkning
- Fyrbelysning og lodsområdet
- Havmiljø
- Finansiel regulering og tilsyn
- Arbejdsmiljø (minus arbejdsmiljø for offshorearbejde, som er hjemtaget)
- Meteorologi
Disse områder kan ifølge den danske grundlov og Grønlands selvstyrelov ikke hjemtages af Grønland:
- Statsforfatningen (herunder grundloven, rigets forfatningsmæssige anliggender, rigssymboler, osv.)
- Statsborgerskab
- Højesteret
- Udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik
- Valuta- og pengepolitik.
Folketingets ansvar består i at diskutere, vedtage og afskaffe love og lovændringer inden for de 37 områder.
Områderne er fordelt ud på forskellige ministerier i Danmark, som har til ansvar at styre pengene til områderne og sikre, at lovgivningen bliver overholdt.
De grønlandske folketingsmedlemmer kan altså være med til at påvirke, hvad der skal ske på områderne i Grønland - for eksempelvis inde for kriminalforsorgen, retsområdet eller udenrigspolitikken.
Det kan ske af to veje, siger Rasmus Leander Nielsen, leder af Leder af Nasiffik - Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik.
Den ene er ved at få plads i et udvalg i Folketinget. De to grønlandske medlemmer af Folketinget sidder altid i Grønlandsudvalget, men ofte også i en håndfuld andre udvalg.
Og det er vigtigt. For det er i udvalget, at arbejdet med love og regler bliver til.
- Forskningen har vist, at de grønlandske folketingsmedlemmer egentlig er ret gode til at få sat sig i de udvalg, som har indflydelse på grønlandske ting, siger Rasmus Leander.
En anden vej er mere uformel: nemlig ved at drikke en kop kaffe, snakke i krogene eller holde møder med danske politikere, som enten er med i et af Folketingets udvalg eller sidder i regering.
Og en stor del af arbejdet i Folketinget består især af det, siger Rasmus Leander Nielsen.
- Der er en del forskellige berøringsflader, hvor de to grønlandske medlemmer af Folketinget kan have indflydelse på dagligdagen i Grønland.
Større og større indflydelse fra grønlandske politikere
Indflydelsen fra grønlandske folketingsmedlemmer bliver også større og større, når det gælder de områder, som Grønland ikke kan overtage fra Danmark.
Det ser man eksempelvis inden for udenrigspolitikken.
Ifølge den danske grundlov og selvstyreloven kan Grønland ikke selv bestemme sin egen udenrigspolitik eller forsvarspolitik - for at nævne nogle områder.
Men i virkeligheden bliver grønlandske politikere i stigende grad hørt, når danske politikere vedtager sager, eksempelvis på udenrigsområdet i Arktis eller inden for forsvarspolitikken, siger Rasmus Leander Nielsen.
LÆS OGSÅ Uenighed og kølig luft mellem Grønlands folketingsmedlemmer
- Her er sket en del. Det er der, hvor grønlandske politikere kan få indflydelse ved at sidde med i udvalg, deltage i andre møder eller bare skubbe på, at Grønland enten skal informeres mere, eller det skal være til gavn for Grønland, når der kommer tiltag fra den danske stat.
Faktisk har de to grønlandske politikere i Folketinget i dag mere at skulle have sagt end for år tilbage.
- Man har pænt stor indflydelse på en del ting og kan både formelt og uformelt trække love og regler for Grønland i nogle bestemte retninger, siger Rasmus Leander Nielsen.
Inatsisartut skal høres på danske ansvarsområder
Faktisk har de grønlandske folketingsmedlemmer lov til at blande sig i sager i Folketinget, som kun vedrører Danmark, ligesom de har stemmeret i alle afstemninger i Folketinget - uanset indhold.
LÆS OGSÅ Overblik: Her er de grønlandske kandidater og deres mærkesager
Det sker dog yderst sjældent, at de involvere sig i politiske sager, som ikke har noget med Grønland at gøre.
Omvendt kan Folketinget på papiret godt beslutte ting for Grønland uden at involvere de grønlandske politikere.
Men en aftale mellem den danske stat og selvstyret sikre i dag, at Inatsisartut skal drøfte ændringerne inden for danske ansvarsområder i Grønland, inden de kan blive sat i kraft. Det sikrer, at lovgivningen inden for de 32 områder, som Grønland kan overtage, bliver tilpasses grønlandske forhold.
Der er valg til Folketinget 1. november.
