Forsker: Derfor skal du stemme til Folketingsvalget

Når du går til stemmeboksen, er du med til at beslutte, hvem der skal have en plads i Folketinget – og hvem der skal være med i de vigtige beslutninger om Grønland, som bliver taget i Danmark.

Til folketingsvalget i 2019 var der kun 48,2 stemmeberettigede grønlændere, der satte et kryds på en stemmeseddel.

LÆS OGSÅ Under halvdelen af os stemmer til Folketinget

Men nu er der krig i Europa og usikkerhed i verden, og derfor er det kun blevet endnu vigtigere at stemme, siger Birger Poppel.

Han er samfundsforsker ved Ilinniarfissuaq på Ilisimatusarfik. 

- Det er vigtigt at stemme, fordi Grønland som en væsentlig del af det arktiske område bliver mere og mere betydningsfuld i den politiske debat. Det afspejler sig meget i folketingsdebatterne i forbindelse med diskussionen om forsvaret og sikkerhedspolitikken, siger Birger Poppel til KNR. 

LÆS OGSÅ Justus Hansen går til valg: Grønland er også i krig

- Det kan være, at det ender med, at de nordatlantiske mandater, herunder de to grønlandske mandater, bliver tungen på vægtskålen i forbindelse med valget af Danmarks næste statsminister. Det er også vigtigt for, at Grønland får mest muligt ud af valget.

Det kan de grønlandske kandidater ændre i Folketinget

I dag har Danmark ansvaret for 37 sagsområder i Grønland. 32 af dem kan selvstyret overtage, så snart et flertal i Inatsisartut beslutter det.

Folketingets ansvar består i at diskutere, vedtage og afskaffe love og lovændringer inden for de 37 områder, som stadig besluttes i Danmark.

De kommende grønlandske folketingsmedlemmer kan altså være med til at påvirke, hvad der skal ske på områderne i Grønland – for eksempel kriminalforsorgen, retsområdet eller udenrigspolitikken.

Med i udvalg, der har indflydelse på Grønland

De to grønlandske medlemmer af Folketinget sidder altid i Grønlandsudvalget, som beskæftiger sig med emner, der vedrører Grønland, Arktis og rigsfællesskabet. Men ofte sidder de også i en håndfuld andre udvalg, der kan have indflydelse på grønlandske områder.

- Forskningen har vist, at de grønlandske folketingsmedlemmer egentlig er ret gode til at få sat sig i de udvalg, som har indflydelse på grønlandske ting, siger Rasmus Leander Nielsen, leder af af Nasiffik - Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik.

Større og større indflydelse

Indflydelsen fra grønlandske folketingsmedlemmer bliver også større og større, når det gælder de områder, som Grønland ikke kan overtage fra Danmark.

Ifølge den danske grundlov og Selvstyreloven kan Grønland ikke selv bestemme sin egen udenrigspolitik eller forsvarspolitik – for at nævne nogle områder.

Men i virkeligheden bliver grønlandske politikere i stigende grad hørt, når danske politikere vedtager sager, eksempelvis på udenrigsområdet i Arktis eller inden for forsvarspolitikken.

- Her er sket en del. Det er der, hvor grønlandske politikere kan få indflydelse ved at sidde med i udvalg, deltage i andre møder eller bare skubbe på, at Grønland enten skal informeres mere, eller det skal være til gavn for Grønland, når der kommer tiltag fra den danske stat. Det siger Rasmus Leander Nielsen.

LÆS OGSÅ Endelig enige: Danmark og Grønland underskriver forsvarsaftale efter mere end et år og uden mange ændringer

Faktisk har de to grønlandske politikere i Folketinget i dag mere at skulle have sagt end for år tilbage. 

- Man har pænt stor indflydelse på en del ting og kan både formelt og uformelt trække love og regler for Grønland i nogle bestemte retninger, siger han.

Det handler om medansvar

KNR har talt med nogle lærerstuderende på Ilisimatusarfik, om de stemmer til valget den 1. november.

Foto © : KNR

- Jeg har en stemme og et medansvar. Derfor kommer jeg til at stemme, siger Malu Olsen.

Hun er altså ikke i tvivl om, hvorfor hun vil stemme.

- Jeg har altid lyst til at stemme, også uanset om den, jeg stemmer på, ikke bliver valgt ind, forklarer Petrine Vetterlain.