Endelig enige: Danmark og Grønland underskriver forsvarsaftale efter mere end et år og uden mange ændringer
Meget har været skrevet, og meget har været sagt om en forsvarsaftale til 1,5 milliarder kroner, som blev præsenteret i februar sidste år. En pakke, som Naalakkersuisut ikke har bakket op om offentligt endnu.
Men nu er den blevet underskrevet i København af Vivian Motzfeldt (Siumut), der er naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, og forsvarsminister Morten Bødskov fra Socialdemokratiet.
LÆS OGSÅ Ny aftale: Grønland får sin egen forsvarsuddannelse
- På trods af en udfordrende start har de seneste forhandinger udviklet sig godt. Når vi har indgået denne aftale i dag, viser det, at vi formår at tale sammen, siger Vivian Motzfeldt.
Aftalen hedder også den arktiske kapacitetspakke, og den handler om overvågning af Arktis med to droner til 750 millioner kroner.
Den indeholdt blandt andet også en forsvarsuddannelse i Kangerlussuaq til 50 millioner kroner.
1,5 mia. kroner til øget overvågning i Arktis
I 2018 vedtog Folketinget en ny forsvarsforligsaftale. Med aftalen bliver der brugt 4,8 mia. kroner ekstra på Forsvaret frem mod 2023.
I 2019 afsatte partierne bag forsvarsforliget yderligere 1,5 mia. kroner frem mod 2023 til især øget overvågning i Nordatlanten og Arktis.
Aftalen fik navnet Arktis-Kapacitetspakke. Initiativer i den pakke omfatter blandt andet:
Langtrækkende overvågningsdroner i Grønland (750 mio. kr.)
- Satellitovervågning (85 millioner kroner)
- Kystradarer i Grønland (20 mio. kr.)
- Ny Forsvarsuddannelse i Grønland (50 mio. kr.)
Pakken blev præsenteret i starten af februar sidste år af et flertal i Folketinget. Den skulle dog først træde i kraft, når "færøske og grønlandske myndigheder" havde godkendt indholdet.
Ingen grønlandsk godkendelse
Det skete bare ikke. Pakken fik en hård medfart fra Grønland, hvor især Pele Broberg, der var daværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender (Naleraq) var ude med riven.
Han havde ikke set nogen aftale, før den blev præsenteret af danske politikere i Danmark og bragt i medierne, sagde han til KNR.
LÆS OGSÅ Mette Frederiksen efter Broberg-ballade: Helt naturligt at diskutere forsvarspakken igen
Og til TV2 gik han endnu hårdere til stålet:
- Man har ikke drøftet pakken med den nyvalgte regering. Vi har en klar strategi om demilitarisering, og vi er ikke interesserede i hverken droner, forsvarsuddannelse eller dansk militær tilstedeværelse i Grønland, sagde han ifølge tv2.dk 6. juni sidste år.
Múte B. Egede bakkede Broberg op i, at pakken skal være mere civil end militær:
- Et eksempel kan være, at forsvarsuddannelsen i Kangerlussuaq kan laves til en beredskabsuddannelse, sagde formanden for Naalakkersuisut.
Siden er der ikke sket meget. Altså ikke før i dag.
- Der har været mange ministre inde over denne aftale. Og vi er nået hertil, fordi Grønland for otte måneder siden krævede, at Grønland skulle inddrages og have mest muligt ud af aftalen, siger Vivian Motzfeldt.
Beskrivelse er ændret
Og det er ikke meget, der er ændret i den arktiske kapacitetspakke, der netop er godkendt af både Grønland og Danmark.
Beløbet på 1,5 milliarder kroner er det samme. Og halvdelen af det beløb skal stadig bruges på langtrækkende overvågningsdroner.
Foto: Scanpix
De øvrige millioner, der er afsat til blandt andet satellitovervågning, mindre droner til brug på skibe og to kystradarer, er også de samme. Den væsentligste forskel i den pakke, der blev præsenteret i februar sidste år og den, som Vivian Motzfeldt netop har sat sin signatur på, er beskrivelsen af en uddannelse i Kangerlussuaq.
I den tidligere pakke hed uddannelsen ”en ny forsvarsuddannelse med værnepligtslignende indhold, der skal styrke grønlandske borgeres mulighed for at deltage i forsvaret af Grønland”.
Det var blandt andet det, som Pele Broberg kritiserede voldsomt – og den ordlyd er nu ændret til: ”En uddannelse rettet mod løsning af beredskabsmæssige opgaver i Grønland og samtidig give mulighed for videreuddannelse i Forsvaret, Beredskabsstyrelsen samt beredskabsmyndigheder i Grønland.”
En anden vigtig sætning i beskrivelsen af uddannelsen er, at den skal have ”fokus på evnen til at støtte det civile samfund i samarbejde med lokalt brandberedskab, politi, forsvar og sundhedsvæsen.”
Uddannelsen er altså – i hvert fald i sin beskrivelse – mere rettet mod civilsamfundet end den forrige.
Forsvarsminister Morten Bødskov understreger, at det er vigtigt, at aftalen også er til gavn for civilsamfundet i Grønland.
Første hold studerende forventes at være klar til at starte på uddannelsen i Kangerlussuaq i 2023, siger han.
Ifølge den arktiske kapacitetspakke vil der blive lavet cirka 20 nye arbejdspladser i Nuuk og Kangerlussuaq.
