Ny aftale: Grønland får sin egen forsvarsuddannelse
- I samarbejde med Naalakkersuisut opbygges en ny forsvarsuddannelse med værnepligtslignende indhold i Grønland, der skal styrke grønlandske borgeres mulighed for at deltage i forsvaret af Grønland.
Sådan står der i aftalen "Arktis-kapacitetspakke", som et flertal i Folketinget har indgået.
Uddannelsen skal tilrettelægges i samarbejde med Naalakkersuisut og kommer til at ligge i Kangerlussuaq.
Der er afsat 50 millioner kroner til formålet frem og med 2023, og de grønlandske værnepligtige skal være med til at hjælpe beredskabet i Grønland, både i rednings- og overvågningsopgaver.
Desuden skal Forsvarets samarbejde med grønlandske 'vidensinstitutioner' styrkes, står der i aftalen.
1,5 mia. kroner til øget overvågning i Arktis
I 2018 vedtog Folketinget en ny forsvarsforligsaftale. Med aftalen bliver der brugt 4,8 mia. kroner ekstra på Forsvaret frem mod 2023.
I 2019 afsatte partierne bag forsvarsforliget yderligere 1,5 mia. kroner frem mod 2023 til især øget overvågning i Nordatlanten og Arktis.
Det er fordelingen af det beløb, som der nu forhandles om.
Den nye aftale er indgået mellem partierne i forsvarsforligskredsen: Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
De nordatlantiske mandater i Folketinget er ikke med i aftalen. I stedet er den koordineret med Naalakkersuisut, oplyser Forsvarsministeriet.
Overvågningen skal give arbejdspladser i Grønland
Halvdelen af aftalens budget på 1,5 milliarder kroner - altså helt præcis 750 millioner kroner - skal gå til indkøb og drift af to droner, som skal overvåge Grønland til lands.
LÆS OGSÅ Aftale om overvågning af Grønland på plads
Dronerne er ikke indkøbt endnu, da forskellige drone-typer først skal undersøges.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) understreger, at både den øgede overvågning og den nye forsvarsuddannelse skal være med til at skabe flere arbejdspladser i Grønland.
- Der kommer flere ansatte og flere arbejdspladser, siger forsvarsministeren.
Hun vil dog ikke sætte et konkret tal på, hvor mange stillinger, der bliver tale om.
Radar på Færøerne - men ikke flere våben
En af de store udgifter i aftalen er desuden en luftvarslingsradar på Færøerne, som der er afsat 390 millioner kroner til.
Hvis radaren bliver godkendt af de færøske myndigheder, vil den kunne lukke et såkaldt ’sikkerhedshul’ i luftrummet mellem Storbritannien, Island og Færøerne, som NATO i dag ikke kan holde øje med.
Den nye forsvarsaftale indeholder dog ikke nye eller flere våben, som skal kunne beskytte Grønland eller Færøerne, hvis det opstår en væbnet konflikt i regionen.
LÆS OGSÅ Aftale om overvågning af Grønland på plads
Ifølge Trine Bramsen er det dog en forudsætning, at man først ved, hvad der sker i og omkring Grønland og Færøerne.
- Der er brug for, at Forsvaret får nye kapaciteter, så vi kan holde øje med, hvad der flyver og sejler i området.
Foto: Forsvarsministeriet. Billedet viser de nye tiltag til overvågning af Arktis.
Hun vil dog ikke afvise, at der i fremtiden kan blive afsat flere penge til netop våben eller endnu mere overvågning.
Til gengæld bliver der med den nye aftale flere øvelser i Arktis, herunder med USA og andre NATO-lande.
Aftalen er indgået i koordination med Naalakkersuisut og Landsstyret på Færøerne og efter drøftelser med USA.
Den træder dog først i kraft, når ’færøske og grønlandske myndigheder’ har godkendt indholdet, står der i aftalen.
