Landingsbaner med fragtproblemer

Det kan komme til at knibe alvorligt med at få de samme fragtmængder ind i Grønland som i dag, hvis Air Greenland skal benytte mindre fly.
Foto © : Mittarfeqarfiit
12. november 2015 05:12

Noget, der kan blive aktuelt, hvis landingsbanerne i Nuuk, Ilulissat og Kangerlussuaq alle bliver 1799 meter, skriver AG.

Ifølge Air Greenland kan selskabet se frem til, at den samlede fragtmængde per år bliver halveret - det vil sige fra 2000 ton i dag til 1000 ton årligt på sigt. Det skyldes, at mellemdistanceflyet Airbus 320, som vil kunne lande på de kortere landingsbaner, har mindre plads til fragtgods.

Læs også Kangerlussuaq kører på krykker

Og da breve og pakker er lovpligtig fragt, vil der blive mindre plads til kommerciel handelsfragt, siger Air Greenlands adm. direktør, Michael Højgaard, til avisen.

- Vi har jo ikke pligt til at bringe alle 2.000 ton fragt ind om året. Vi driver alle de områder, som vi kan, kommercielt. Så man skal bare være klar over, at fragten vil blive taberen i det her system, siger han.

Air Greenland-direktøren vurderer også, at der vil komme flere fly-aflysninger med landingsbaner på 1799 meter, fordi de mindre fly vil være mere følsomme over for glatte baner.

- Ud fra flyenes ydeevne vil en 1.799 meter lang bane have mange begrænsninger. Det ville være fornuftigt at satse på en længere bane ud fra en passagermæssig og operatørmæssig betragtning, siger Michael Højgaard.

Læs også Lange landingsbaner forandrer trafikken

Det kan komme til at knibe alvorligt med at få de samme fragtmængder ind i Grønland som i dag, hvis Air Greenland skal benytte mindre fly.

Noget, der kan blive aktuelt, hvis landingsbanerne i Nuuk, Ilulissat og Kangerlussuaq alle bliver 1799 meter, skriver AG.

Ifølge Air Greenland kan selskabet se frem til, at den samlede fragtmængde per år bliver halveret - det vil sige fra 2000 ton i dag til 1000 ton årligt på sigt. Det skyldes, at mellemdistanceflyet Airbus 320, som vil kunne lande på de kortere landingsbaner, har mindre plads til fragtgods.

Læs også Inatsisartut beslutter Kangerlussuaqs skæbne