Knap halvdelen ringer nogle dage forgæves til lægen
Det er ikke nogen ukendt problematik.
Du føler dig syg og vil i kontakt med en læge. Klokken slår 08:15, og du ringer til lægetelefonen.
Hvis du ringer den forkerte dag, kan opkaldet dog være forgæves.
Især hvis du bor i Nuuk og ringer til Dronning Ingrids Sundhedscenter.
KNR kan nemlig nu, gennem en aktindsigt, afdække, hvordan op mod knap halvdelen af patienterne nogle dage aldrig får et opkald tilbage.
Ifølge ledende regionslæge i Sermersooq, Jesper Olesen, skyldes den store mængde patienter, der venter forgæves, flere ting. Det største problem er mangel på speciallæger og sygeplejersker.
- Der er et stort spænd i, hvilke dage og tidspunkter folk henvender sig. Der findes ikke et præcist billede på, hvornår der er mange, og hvornår der er få, siger han til KNR og fortsætter:
- Det er ikke nok, at vi tager telefonen. Som læge er man forpligtet til at reagere, hvis det lyder som noget, der kunne være en livstruende tilstand. Vi er udfordret med at rekruttere kollegaer nok til at varetage de tilbud, vi sender borgerne videre til.
Det er ikke mangel på penge, men mangel på folk
Ved årets start fik Dronning Ingrids Sundhedscenter en pose penge fra naalakkersuisut. En pose penge, som netop skulle komme den store personalemangel til livs.
Den såkaldte akutpakke, som var en del af finanslovsaftalen, bestod af 3,5 millioner kroner og var blandt andet møntet på at nedbringe de lange ventetider på lægetelefonen i Nuuk.
- Jeg er glad for, at vi nu har midlerne til at forbedre borgernes adgang til sundhedscenteret. Det er ingen hemmelighed, at befolkningstallet i Nuuk har været stigende en del år. Det giver sig selv, at man så tilsvarende må opnormere medarbejderne, der skal betjene borgerne, udtalte Mimi Karlsen dengang i en pressemeddelelse.
Men pengene har tilsyneladende endnu ikke afhjulpet de mange patienter, der må ringe til lægen forgæves. Ifølge Jesper Olesen er antallet nemlig ikke faldet endnu - tværtimod:
- Vi har været udfordret igennem længere tid. I hvert fald igennem halvandet år. Vi erkender, at vi ikke har god statistik på problemet. Men vi kan se, at det vokser, siger han til KNR.
Jesper Olesen mener dog ikke nødvendigvis, at flere økonomiske håndsrækninger er løsningen. Derimod er problemet i øjeblikket at rekruttere:
- Vi fik akutpakken i begyndelsen af året. Det, som er udfordringen, er at omstrukturere. Det tager nogle måneder. De fleste af de folk, vi prøver at rekruttere, er i andre jobs i Danmark. Det hjælper ikke noget at pumpe mange flere penge efter os, hvis vi ikke kan rekruttere folk.
Er planen bag akutpakken og rekrutteringen så lykkedes?
- Det er til dels lykkedes. Men ikke nok. Det viser tallene jo. Vi er i gang med en nogenlunde fornuftig proces. Vi har fået rekrutteret nogle, men udfordring er, at de fleste er ansat i kort tid, for eksempel tre måneder. Så vi står hurtigt med en ledig plads igen.
Der skal ske noget
Ifølge Jesper OIesen skal man som patient ikke give op. Han giver et par gode råd med på vejen for at effektivisere processen så meget som muligt:
- Jo tættere på klokken 08:15 man ringer, jo større sandsynlighed er der for, at man er én af dem, der når at blive ringet op. Det er en rækkefølge, vi sætter folk i. Vær forberedt, når du kontakter os. Vær klar på, hvad din sygehistorie er, hav blyant og kalender klar, så du kan notere ned, hvis vi tilbyder dig en tid. Jo hurtigere og mere præcist, vi kan ekspedere, jo flere borgere kan komme igennem.
Under den danske valgkamp fortalte den danske statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet), til KNR, at Danmark vil hjælpe Grønland på sundhedsområdet, hvis Grønland selv beder om det. Igen ved partilederdebatten i Folketinget onsdag gentog statsministeren, at man fra dansk side har fokus på den grønlandske sundhedssektor.
