Døgnrapport: Hændelser ryster julefreden – politihunde og berusede bilister i Nuuk

Politihundene blev sat på prøve, og politiet måtte håndtere flere tilfælde af berusede bilister i Nuuk. Det var ikke en weekend præget af julefred.
Julefreden har endnu ikke sænket sig helt over weekenden for politiet. Foto © : KNR / Malik Brøns
Skrevet af Markus Valentin
22. december 2024 12:54

Weekenden har været stille for politiet, men julefreden er endnu ikke indtruffet helt til lands.

Det fortæller vagtchef Aputsiaq Hansen fra politiet.

Ud over de sædvanlige alkoholrelaterede småterier, som betjentene har håndteret, så har politihundene været i aktion.

Ved Hotel Nordbo blev indbrudsalarmen i går udløst, og politihundene fik hurtigt færten af gerningsmanden; en mindreårig dreng.

Politiet kan ikke oplyse, om han lykkedes med at stjæle noget.

Slingrende spritbilister

Natten til lørdag blev der rapporteret om berusede bilister på vejene i Nuuk.

- I alt blev der anholdt to bilister i løbet af natten, som fik taget blodprøver. Blodprøverne blev sendt til undersøgelse og kommer senere, men politiet har mistanke om, at der er promille, fortæller Aputsiaq Hansen, vagtchef ved politiet.

Den første anmeldelse kom klokken 04.55, da en bil sad fast i sneen. Politiet anholdt en 50-årig mand, der sad bag rettet.

Den næste anmeldelse kom få minutter senere klokken 05.14.

Her slingrede en kvinde i begyndelsen af 30'erne langs vejene i Nuuk, indtil også hun kørte af vejen og endte i grøften.