Opråb: Grønland mangler 120 læger

Der er mange årsager til, at sundhedssektoren sejler i problemer.

Grønlands Lægeforening kan faktisk pege på 120 gode grunde til, at det står så skidt til.

Det er nemlig det antal fuldtidsansatte, som lægerne mangler. Lige nu er der omtrent 120 fuldtidsansatte læger, men det tal skal altså fordobles.

- Vi har mindre end halvdelen af læger, hvad vi burde have, fortæller Hans Christian Florian Sørensen, der er formand for Grønlands Lægeforening.

- Det er 466 indbyggere per læge i Grønland mod 164 indbyggere per læge i Danmark. Løsningen er ikke, at der skal være tre gange så mange læger i Grønland – men, at vi rammer noget, der ligner 300 indbyggere per læge, skriver han i en mail til KNR.

I Nuuk mangler der 75 procent af speciallæger. Samtidig er der kun to fastansatte ledende regionslæger, hvor der egentlig skal være fem. 

Sygeplejerskerne har brug for flere fastansatte

Det er ikke kun lægerne, der oplever problemer med den akutte mangel på sundhedspersonale.

- Der er cirka 300 sygeplejerskestillinger normeret i Grønland, så vidt jeg er orienteret. Jeg tænker, at vi har omkring de 250-270 besatte stillinger p.t., men jeg ved det ikke præcist, fortæller Ken Jensen, formand for Grønlands Sygeplejerskeorganisation.

Han lægger i øvrigt vægt på, at flere og flere af stillingerne bliver besat af vikarer, der hjælper til i kortere og kortere tid. Og selvom hjælpen er værdsat, så er det med til at øge belastningen for de andre ansatte.

- Når man kun er en eller to fastansatte på en afdeling, et lokalsygehus eller i en kommune, så bliver opgaverne bare rigtig store og mange, siger Ken Jensen, og fortsætter:

- Der er altså en stor andel, som er vikarer, som indgår i det totale tal, men de er her i så kort tid, at det også er en belastning at have dem.

Formand: Politikerne tager os for givet

- Politikerne har taget det for givet, at vi ’altid er der’. Men på et tidspunkt går det ikke længere. Så viser det sig, at vi er overbebyrdede, der er uacceptable ventetider og der laves fejl, skriver Hans Christian Florian Sørensen.

Og nu står både læger og patienter altså i en situation, hvor filmen er knækket.

- Der er flere dages ventetid på en tid til lægen og mere end 400 patienter på en venteliste, hvor der kun burde være 50.

- Man har alt for lang tid udsultet sundhedsvæsnet, og så får man service derefter, fortæller Hans Christian Florian Sørensen.

Mangler penge

Tidligere i år skrev KNR om sundhedsvæsnet, der skriger efter nye penge.

LÆS OGSÅ Sundhedskommissionen: Sundvæsenet mangler 800 millioner kroner til renovering og nybyggeri

- Der er lige nu brug for mere end 800 millioner kroner til renovering i sundhedsvæsenet, sagde Ulrik Blidorf, formand for sundhedskommissionen, dengang til sundhedskommissionens pressemøde.

Planen var, at Sundhedskommissionen skulle aflevere en rapport med anbefalinger til Naalakkersuisut og Inatsisartut inden udgangen af 2022, men rapporten er nu blevet udskudt til forårssamlingen i 2023.

LÆS OGSÅ Sundhedsvæsen må vente måneder på anbefalinger til akutte problemer

Det betyder også, at eventuelle bevillinger til sundhedsvæsnet tidligst kan debatteres næste år.

Alligevel håber Hans Christian Florian Sørensen på politisk velvilje og flere resurser til sundhedssektoren.

- Vi skal have så tilpas store resurser, at borgerne fornemmer, at vi er tæt på og tilgængelige i dagligdagen, siger han.

Sundhedsvæsnet er den tungeste post på finansloven. I år er der afsat 1,6 milliarder kroner til området.

Hvis det står til Hans Christian Florian Sørensen, bør der i stedet afsættes i omegnen af to milliarder kroner til området.

- Anvend cirka 10-12 procent af Grønlands bruttonationalprodukt i stedet for de cirka otte procent, der anvendes nu.

Ken Jensen efterspørger også flere resurser til området.

- Sundhedsvæsnet har været underfinansieret i en årrække. Det er vigtigt, at politikerne kommer med på banen, så de sikrer, at der er et økonomisk råderum til at gribe sundhedsvæsnet.

Sundhedsvæsnet skal blive i Grønland

Sundhedsvæsnet er et brandvarmt emne i takt med, at vi nærmer os folketingsvalget.

De fleste partier er enige om, at Danmark bør hjælpe det grønlandske sundhedsområde.

LÆS OGSÅ Venstre og Konservative vil gerne hjælpe sundhedvæsnet i Grønland

Atassut mener endda, at Danmark helt bør overtage ansvaret for sundhedsområdet i Grønland.

Det er Ken Jensen dog ikke helt enig i.

- Det synes jeg ikke, at man skal. Jeg synes, at vi er de bedste til at løse de udfordringer, der er heroppe. Det afføder for mig bare flere spørgsmål omkring, hvem der så skal bestemme, siger han.

- Tværtimod synes jeg, at man skal kigge på den organisering der er i sundhedsvæsnet. Man kan spørge sig selv, om man overhovedet skal have de her fem sundhedsregioner, eller om man skal centralisere det lidt mere.

Hans Christian Florian Sørensen mener heller ikke, at sundhedsområdet bør overdrages til Danmark.

- Grønland bør kunne løfte dette områder. Ellers virker det til, at vi giver op – og det synes jeg ikke, vi skal, forklarer han.

- Det er da fint at der er nogen der vil hjælpe os, men det er jo en dårlig løsning, såfremt Grønland vil være Herre i eget hus.