Venstre og Konservative vil gerne hjælpe sundhedvæsnet i Grønland

Nok har Grønland selv haft ansvaret for sundhedsområdet siden 1992.

Men en kommende borgerlig regering i Danmark er parat til at hjælpe det grønlandske sundhedsvæsen - hvis Naalakkersuisut beder om det.

Det siger Rasmus Jarlov, grønlandsordfører for Konservative Folkeparti.

- Vi mener, at sundhedsvæsenet i Grønland skal være lige så godt, som det er i Danmark. Og vi er selvfølgelig også villige til at påtage os et ansvar, hvis man ønsker det fra Grønlands side, siger han til KNR.

LÆS OGSÅ Naleraq: Vi har brug for hjælp fra Danmark til sundhedsområdet

Det kræver blot en anmodning fra landsstyret med klare ord om, hvad hjælpen skal indeholde.

- Som altid vil vi ikke begynde at overtage et større ansvar, men hvis det er et grønlandsk ønske, så står Danmark selvfølgelig klar til at hjælpe, siger Rasmus Jarlov.

Han bliver bakket op af Venstres grønlandsordfører Christoffer Melson, som oplyser, at partiet er "villig til at se konstruktivt på sagen", hvis der kommer en officiel anmodning om hjælp fra Grønland.

Han ønsker dog ikke at gå ind i hvilken type af hjælp, der kan blive tale om. Det må være op til Naalakkersuisut at formulere, mener Melson.

Jarlov: Ingen hurtig løsning

Men hos partierne herhjemme er der mange forskellige holdninger til, hvordan Danmark bedst yder førstehjælp til sundhedsvæsenet i Grønland.

Ifølge Rasmus Jarlov fra Konservative Folkeparti er der dog flere veje at gå for hjælp - men ingen af dem er hurtige løsninger.

For det største problem er, at der mangler uddannet folk til stillingerne.

- Næsten uanset hvor mange penge man er villig til at kaste efter det, bliver det svært at få besat alle stillinger, siger Jarlov. 

I Danmark er manglen på sygeplejersker, læger, sundhedsassistenter og anden sundhedspersonale nemlig også massic. Et flertal af de danske partier foreslår nu at forbedre løn- og arbejdsvilkår for ansatte i plejesektoren.

Og det kan også være en model til at forbedre vilkårene på især de grønlandske sygehuse.

- Det er svært at løse, fordi det handler ikke bare om penge, det er også et spørgsmål om at finde de hænder. Men at få uddannet flere og sørge for, at løn- og arbejdsforhold er helt sikkert en del af løsningen, siger Rasmus Jarlov.

Og så er der plads til, at patienter fra Grønland kan behandles på andre danske sygehuse end lige Rigshospitalet, som IA foreslår det, mener han.

- Jeg tror ikke, at det vil være et meget stort dræn på det danske sundhedsvæsen. Det tror jeg godt, at man vil kunne absorbere i Danmark, siger Rasmus Jarlov til KNR.

Hjælp til hjemtaget område er okay

Under seneste valgperiode i Danmark har Folketinget givet over 80 millioner kroner til et andet hjemtaget område i Grønland, nemlig socialområdet. Vel at mærke oven i det årlige bloktilskud på godt fire milliarder kroner.

De konservative understreger, at der ingen forhindringer i at lade Danmark hjælpe på overtagne områder, men Grønland hænger selv på regningen - lige som i dag, hvor landskassen betaler for behandlingen, når en grønlandsk borger eksempelvis rejser til Danmark for sundhedshjælp.

Lige sundhedsområdet er det dog naturligt, at Grønland ikke kan løfte alle behandlinger selv, også på sigt, mener Rasmus Jarlov.

- Vi kan nok ikke realistisk forvente, at Grønland vil skulle kunne klare alle specialområder inden for sundhedsvæsenet, og der vil og skal det også være sådan, at Danmark står til rådighed for at hjælpe på de områder, hvor der er behov for det.

Over for KNR vil Christoffer Melson fra Venstre ikke sige, hvor grænsen ifølge ham går for, hvor Danmark bør hjælpe med at betale til grønlandske ansvarsområder.

KNR har også forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet på ønsket om hjælp fra Danmark til sundhedsområdet i Grønland. Partiet er dog foreløbig ikke vendt tilbage på KNRs henvendelser.