Naleraq: Vi har brug for hjælp fra Danmark til sundhedsområdet

Der mangler sundhedspersonale i Grønland.

I Qaqortoq er fødeafdelingen lukket midlertidigt, fordi der mangler en kirurg.

På Dronning Ingrids Hospital i Nuuk lukkede sengepladser i sommerferien på grund af mangel på personale. 

Og da efterårssamlingen åbnede i Inatsisartut, sagde formand Múte B. Egede (IA):  

- Det er generelt blevet sværere at rekruttere læger og sygeplejersker i de sidste år. Men udfordringerne med bemanding har stået på i en årrække.

1. november er der valg til Folketinget, og et af de varmeste emner på partiernes dagsordener er den skrantende patient, som sundhedsvæsenet er.

Ikke forkert at række ud

Nu melder Naleraq sig også i koret. For selv om partiet har den klare vision, at Grønland skal være selvstændigt, så hænger det fint sammen med at bede Danmark om hjælp, mener Juno Berthelsen, som er et af partiets folketingskandidater.

Til daglig er embedsmand i Selvstyret og sidder med i Naleraqs forretningsudvalg.

- Jeg vil kæmpe for i Folketinget, at sundhedsområdet skal leve op til den standard, som Danmark har. Og det har vi altså brug for Danmarks hjælp til, siger Juno Berthelsen.

Men det er 30 år siden, at Grønland hjemtog sundhedsområdet. Er det ikke på tide, at Grønland selv tager ansvaret? 

- Det er ikke forkert at række ud og bede om hjælp, siger Juno Berthelsen.

LÆS OGSÅ Økonomisk ekspert skyder påstande om uland fra Naleraq ned

- Vi skal spare det grønlandske sundhedsvæsen for det, det koster at sende patienter til Danmark. Vi har også været tydelige i forhold til, at det er vigtigt med en udredning om spiralskandalen. Vi har brug for at række ud og bede om hjælp på nogle områder – og det har vi brug for i forhold til sundhedsvæsenet. 

Foto © : Naleraq

Foto: Naleraq

Men sundhedsområdet blev hjemtaget for 30 år siden. Naleraq fandtes ganske vist ikke dengang, men I har siddet i forskellige koalitioner siden. Hvorfor har I ikke gjort noget?

- Sundhedsvæsenet er blevet betydeligt værre med årene. Derfor har vi brug for hjælp. Når vi ser tilbage, så var sundhedsområdet simpelthen ikke på et højt nok niveau, da vi overtog det i 1992. Vi har kæmpet med det lige siden. Derfor er det på sin plads at bede Danmark om at arbejde sammen med os om det. Alle borgere i det såkaldte rigsfællesskab skal kunne leve under forhold, som Danmark kan være bekendt, siger Juno Berthelsen. 

Danmark skal overtage

Hos Atassut foreslår partiformand Aqqalu Jeremiassen ligefrem, at sundhedsområdet skal tilbage under dansk ansvar.

- Sundhedsområdet skal tilbage til staten. Menneskeliv er vigtigere end alt andet. Stoltheden skal ikke vinde over menneskeliv. Vi mister vores kære, det hele på grund af vores stolthed, siger han til KNR. 

Den idé afviser Demokraatit. 

- Der er stor personalemangel i det danske sundhedsvæsen også. Derfor anser jeg det som utopi, siger partiets kandidat Anna Wangenheim til KNR. Hun er tidligere naalakkersuisoq for sundhed og er uddannet sygeplejerske. 

Partiet vil i stedet for have, at det skal være nemmere at rekruttere sundhedspersonale fra andre lande end Danmark.

LÆS OGSÅ Overblik: Her er de grønlandske kandidater og deres mærkesager 

IA afviser også idéen om at opgive sundhedsområdet. I stedet foreslår foreslår spidskandidat Aaja Chemnitz, at grønlændere skal have bedre adgang til behandling i Danmark.

Det skal være op til den grønlandske borger selv at vælge en behandling på et sygehus i for eksempel Aalborg eller Vejle frem for i København, hvis behandlingen er bedre eller hurtigere, eller hvis borgeren har pårørende i området.