Sundhedsvæsen må vente måneder på anbefalinger til akutte problemer
Det var planen, at Sundhedskommissionen skulle aflevere en rapport med anbefalinger til Naalakkersuisut og Inatsisartut inden udgangen af 2022, men på grund af coronapandemien, har det ikke været muligt for kommissionen at overholde tidsplanen.
- Som alle er bekendt med, blev Grønland i første kvartal 2020 ramt af coronapandemien. Konsekvensen heraf blev, at Sundhedskommissionen først kunne påbegynde sit arbejde i efteråret 2020.
- For eksempel måtte flere besøg udenfor Nuuk udsættes på grund af rejserestriktioner, siger formanden for Sundhedskommissionen, Ulrik Blidorf.
LÆS OGSÅ Sundhedskommissionen er endelig kommet i arbejdstøjet
Kommissionen mangler også at afholde borgermøder i Nuuk, Nuussuaq og Qinngorput, før arbejdet kan afsluttes.
Det forventes nu, at kommissionen vil aflevere sine anbefalinger til Inatsisartuts forårssamling i 2023.
Sundhedsområdet er blevet centrum i valgkampen
Det var helt tilbage på efterårssamlingen 2019, at det blev besluttet, at der skulle nedsættes en Sundhedskommission.
Formålet er, at der skal udarbejdes anbefalinger, som kan forbedre det grønlandske sundhedsvæsen. Kommissionen ser blandt andet på sundhedsvæsenets struktur, rekruttering og fastholdelse af personale samt samarbejdet med Danmark og udlandet.
Oprettelsen af en sundhedskommission blev til efter et forslag fra Samarbejdspartiet på efterårssamlingen i 2019, hvor forslaget fik bred opbakning i Inatsisartut.
Der er afsat seks millioner kroner til kommissionens arbejde.
Sundhedsvæsenet er den tungeste post på finansloven. I år er der afsat 1,6 milliarder kroner til netop dét.
Corona forsinkede kommissionen. Især er dataindsamling blevet forsinket på grund af corona.
Det var meningen, at kommissionen skulle rundt i hele landet, men det er indtil videre kun blevet til Kommune Kujalleq og Avannaata Kommunia.
Kommissionen var på vej til Kommune Qeqertalik, da de måtte vende om på grund af corona.
Tilstanden på det grønlandske sundhedsvæsen er indtil videre det spørgsmål, som har fået mest opmæsksomhed i den grønlandske folketingsvalgkamp.
LÆS OGSÅ Atassut til folketingsvalg: Overdrag sundhedsområdet til Danmark
Atassut har for eksempel foreslået, at sundhedsområdet skal tilbage under dansk ansvar.
- Sundhedsområdet skal tilbage til staten. Menneskeliv er vigtigere end alt andet. Stoltheden skal ikke vinde over menneskeliv. Vi mister vores kære, det hele på grund af vores stolthed, lyder det fra Atassuts formand Aqqalu Jerimiassen.
Så langt vil Naleraq ikke gå, men partiet anerkender, at det er nødvendigt med en hjælpende hånd fra Danmark.
- Sundhedsområdet skal leve op til den standard, som Danmark har. Og det har vi altså brug for Danmarks hjælp til, siger Juno Berthelsen, der stiller op til folketinget for Naleraq.
Kommission: Personalemangel er det største problem
I foråret præsenterede kommissionen sin midtvejdsrapport med de første anbefalinger til et bedre sundhedsvæsen i Grønland.
Dengang lød nogle af konklussionerne, at rekruttering og fastholdelse af personale er en kæmpe udfording.
- Af de læger, der var her i 2010, var der blot 30 procent tilbage i 2020. Af sygeplejersker var der blot 25 procent tilbage i 2020 af dem, der var her i 2010.
- Det gør det svært med stabilitet i driften, og det er en stor udfordring. En stabil kerne af medarbejdere er nødvendig for at sikre stabilitet og kvalitet, lød det dengang fra Keld Møller Pedersen, der er næstformand i kommissionen og professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.
LÆS OGSÅ Sundhedskommissionen: Sundvæsenet mangler 800 millioner kroner til renovering og nybyggeri
Oprettelsen af en sundhedskommission blev til efter et forslag fra Samarbejdspartiet på efterårssamlingen i 2019, hvor forslaget fik bred opbakning i Inatsisartut.
På Finansloven 2020 blev der afsat seks millioner kroner til Sundhedskommissionen.
