Mette Frederiksen: Klar til at hjælpe Grønland på sundhedsområdet
- Selvfølgelig er det her et område, vi gerne vil arbejde sammen om.
Statsminister Mette Frederiksen (S) svarer, som var det næsten selvsagt, at en kommende dansk regering med hende i spidsen vil hjælpe Grønland på sundhedsområdet, hvis Grønland selv beder om det.
Atassut: Danmark bør overtage ansvaret for hele sundhedsområdet i Grønland
IA: Frit sygehusvalg i Danmark til patienter fra Grønland, grønlandske borgere skal have del i kræftpakkebehandlingerne i Danmark og etablering af ekstra grønlandsk patienthjem i Aalborg.
Demokratiit: Fri adgang til uddannelse og kurser i Danmark for grønlandsk sundhedspersonale og import af sundhedspersonale fra andre lande.
Tillie Martinussen (løsgænger): Bedre samarbejde med Danmark, så somatiske og psykiatriske syge patienter undgår at skulle flytte til Danmark for hjælp.
Naleraq: Tættere samarbejde med Danmark. Danske borgere i Grønland skal til Danmark for behandling. De sparede udgifter til behandling af danske borgere i Grønland skal gå til at løfte sundhedsvæsenet.
Siumut: Ingen planer om yderligere dansk hjælp til sundhedsområdet i Grønland.
- Hvis der er behov for en direkte hjælp, så er det noget af det, vi må diskutere med hinanden, siger hun i et interview med KNR i hendes valgbus.
Udfordringerne på sundhedsområdet er et af valgets helt store temaer. Og det er det altså også, selv om sundhedsområdet har været hjemtaget siden 1992.
LÆS OGSÅ Opråb: Grønland mangler 120 læger
Grønland mangler 120 læger - flere end halvdelen af, hvor mange læger landet burde have. Dertil kommer mangel på sygeplejersker, særligt fastansatte. Og det giver alenlange ventetider med komplikationer til følge hos patienterne.
Derfor er Demokraatit, Inuit Ataqatigiit og Naleraq enige om, at der er behov for hjælp udefra, hvis problemerne skal løses.
Atassut går så vidt, at de går til valg på at få sundhedsområdet tilbage til Danmark.
LÆS OGSÅ Partierne erkender: Massive problemer på sundhedsområdet
Mette Frederiksen påpeger, at der i Grønland er en 'ulighed i sundheden, nøjagtig som der også er i Danmark'. Men der er nogle helt særlige udfordringer i Grønland - særligt de store geografiske afstande til sygehuse, hvis man da ikke lige bor i de store byer.
Hun mener, der er 'nogle gode forslag på bordet' fra de grønlandske partier, men hun vil ikke sige, hvor eller hvordan hjælpen til det grønlandske sundhedsvæsen bør være. Det må være op til et flertal i Inatsisartut at beslutte.
Det samme har Venstre og Konservative Folkeparti meldt ud.
Foto: Helle Nørrelund/KNR
- Normalt vil det jo foregå sådan, at Naalakkersuisut henvender sig og siger: Her er noget, vi gerne vil samarbejde med den danske regering om, og så vil vi se positivt på det, siger Mette Frederiksen til KNR.
Grønlandske ansvarsområder ingen hindring for dansk hjælp
Men hvor langt skal Danmark strække sig for at hjælpe Grønland på hjemtagne områder?
Under den nuværende danske regering har Folketinget for eksempel givet 80 millioner kroner til indsatsen over for børn og unge i Grønland, knap 17 millioner kroner til børn- og familiecentre og to millioner kroner til Neriuffik - Kræftens Bekæmpelse i Grønland.
Penge til socialområdet og sundhedsområdet, som selvstyret har ansvaret for.
Og Mette Frederiksen erkender, at der er givet et 'stort pengebeløb' til særligt børn- og unge-området i Grønland.
- Men det er jo fordi, der er nogle udfordringer, som jeg synes, vi har et fælles ansvar for at gøre, hvad vi kan for at få løst. Det er børn, og nogle meget, meget sårbare børn, siger hun.
Også under den borgerlige regering med Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister blev der givet 10 millioner kroner til socialområdet i Grønland.
LÆS OGSÅ Venstre og Konservative vil gerne hjælpe sundhedvæsnet i Grønland
Ingen af de danske partier, som KNR har talt med, vil pege på, om der er en grænse for, hvor eller hvad Danmark skal bidrage med på hjemtagne områder. Det vil Socialdemokratiets formand heller ikke.
Men hun har ingen overfølsomhed over for at bidrage til Grønlands egne ansvarsområder.
- Det er ikke sådan, at jeg sidder som dansk statsminister og siger: 'Jamen hvis et område er hjemtaget, vil vi ikke have noget med det at gøre'. Nej. Der, hvor det giver mening at samarbejde, der synes jeg, at vi skal gøre det, siger hun.
KNR har også efterspurgt interview med Danmarks to andre statsministerkandidater. Både formand for Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, og formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, har valgt at afslå et interview.
