Pacifisme er blevet et naivt håb
I årevis har det været en kerneværdi blandt de grønlandske partier at sikre lavspænding i Arktis.
Faktisk gik koalitionen mellem IA og Naleraq så langt, at de i 2021 skrev, at “Grønland skal demilitariseres.”
I dag har tonen dog fået en anden lyd.
- Der har været en tradition for en pacifistisk kultur, hvor fred er et ideal. Nu siger man, at man ikke må være naiv. Vi skal være realistiske omkring vores placering. Derfor skal der være plads til våben, siger Marc Jacobsen, lektor på Forsvarsakademiet ved Center for Arktiske Studier.
Ifølge Marc Jacobsen er det krigen i Ukraine, som har skabt rystelser i de grønlandske politikeres syn på forsvarspolitikken. Grønlands geografiske placering mellem USA og Rusland gør, at det er svært at undgå, at der kommer øget militær aktivitet.
Samme vurdering kommer fra Jeppe Strandsbjerg, der er lektor ved Nasiffik på Ilisimatusarfik og Forsvarsakademiet.
- Frem til Ruslands invasion af Ukraine har man haft en idé om, at jo mindre militær, jo bedre. En pacifistisk tilgang til forsvaret af Grønland. I dag er der en tydelig accept af, at der vil komme øget militær tilstedeværelse i Grønland, siger han.
Kongeriget opruster militært
At der er sat skub i de tektoniske plader, der styrer den globale magtbalance, er for alvor blevet klart, efter at Donald Trump er kommet tilbage som præsident i USA.
Den seneste måned har han gentagende gange sagt, at USA skal have ’kontrol’ over Grønland af sikkerhedspolitiske hensyn.
- Vi har brug for Grønland på grund af national sikkerhed, international sikkerhed, verdenssikkerhed, verdensfred, - ja, vi er nødt til at gøre det, sagde han natten til mandag.
Den danske regering og naalakkersuisut er da også enige i, at forsvaret af Grønland skal styrkes.
For nylig præsenterede den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen (Venstre) og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (Siumut) således en ny forsvarsaftale på 14,6 milliarder kroner, der skal styrke Kongerigets tilstedeværelse i og omkring Grønland.
På pressemødet sagde Vivian Motzfeldt:
- Vi er også bevidste om, at den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig, og det må vi tage højde for.
- For mig har det været en stor prioritet med anskaffelsen af nye arktiske skibe. Jeg ved, hvilken stor rolle de spiller. De betyder meget for den enkelte grønlænders sikkerhed.
Skal være til gavn for Grønland
Som citatet fra Vivian Motzfeldt med al tydelighed viser, er det primært forsvarets civile opgaver, såsom sikkerhed til søs, der bliver lagt vægt på blandt de grønlandske politikere.
De senere år er der dog også kommet større fokus på, at forsvarets tilstedeværelse også skal være en økonomisk gevinst for samfundet.
Derfor skal lokale grønlændere engageres i forsvaret, så de kan tilegne sig vigtige kompetencer, der er nyttige, når Grønland en dag bliver selvstændigt.
Marc Jacobsen peger på den nyoprettede Arktiske Basisuddannelse, som et eksempel på den udvikling.
- Uddannelsen er et rigtig godt eksempel på et initiativ, der har været succesfuldt og som skal styrkes, siger han.
Derfor har regeringen og naalakkersuisut aftalt at udvide uddannelsen, så antallet af elever øges fra 22 til 30. Det vil give flere grønlandske unge mulighed for at opnå kompetencer, som kan bruges i beredskabet.
Omvendt lægger man fra amerikansk side mere vægt på styrket overvågning af det grønlandske territorium – til lands, til vands og i luften.
- Der har i mange år været efterspurgt bedre overvågning og et ønske om, at man kan deltage i jagten på (red. russiske) ubåde, siger Jeppe Strandsbjerg.
Det er dog stadig uklart, om Trump vil have flere baser eller soldater i Grønland for at sikre Arktis.
Derfor skal man ifølge Jeppe Strandsbjerg holde øje med, hvad NATO siger om Arktis. Tidligere på måneden varslede Natos generalsekretær, Mark Rutte, at der er behov for en fælles løsning for at styrke sikkerheden i Arktis.
- Det er helt klart, at Trump har ret, når det gælder det høje nord, så skal der gøres mere samlet set, siger NATO-chefen.
