Forsvarsminister: Forsvaret i Arktis bliver mere robust - også med befolkningens hjælp

Tre nye arktiske skibe skal erstatte de fire nedslidte Thetis-klasse skibe hos Arktisk Kommando.

Sådan lyder et af hovedpunkterne i den forsvarsaftale for Arktis frem til 2033, som regeringen, et flertal i Folketinget og naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S) præsenterede mandag i København.

I foråret skal naalakkersuisut, landsstyret på Færøerne og regeringen desuden forhandle om yderligere nye skibe til flåden. 

Og nye skibe burde have været indkøbt for for år tilbage, har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) sagt flere gange. Men nu er de altså på vej.

- Det er min forhåbning, at når vi kommer frem til 2030, vil vi være i stand til at få det første af de tre arktiske skibe taget i brug, og derefter kommer de to andre skibe til at følge umiddelbart efter, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til KNR.

Selv om første ordre lyder på tre nye skibe til at erstatte de fire nuværende  skibe, er det stadig en fremgang. De nye skibe har nemlig en større grad af "operativ effekt", står der i aftalen.

- Det betyder i bund og grund bare, at vi vil være i stand til at sejle flere timer med den kapacitet, som vi har. Og dermed vil vi også være bedre stillet med tre nye arktiske skibe end fire Thetis-klasse-skibe, som efterhånden nærmer sig 40 år, siger forsvarsministeren.

Betyder det, at når alle nye skibe er søsat, skal man ikke vente flere døgn på et forsvarsskibe, hvis der sker en ulykke i grønlandsk farvand?

- Vi får en langt større robusthed i og omkring Grønland. Men man må tage det forbehold, at i og omkring Grønland har man meget store afstande, så det er jo ikke sådan, at vi med den her aftale kan garantere, at man vil kunne nå frem inden for x-antal timer i alle dele af Grønland, siger Troels Lund Poulsen til KNR.

Befolkningen skal holde et vågent øje

Men Forsvaret bliver ikke det eneste til at holde øje. 

I aftalen bliver der nemlig lagt op til, at befolkningen herhjemme i højere grad end i dag skal være med til at melde til myndighederne, hvis de oplever noget usædvanligt til lands, til vands og i luften.

- Det, vi har lavet en aftale med den grønlandske regering om, er også en større grad af samfundsrobusthed, blandt andet også beredskab i forhold til det grønlandske samfund. 

Eksempelvis ønsker man, at flere melder sig til Grønlandsvogterne. Gruppen består af civile borgere, som enten per telefon eller på app kan melde om udsædvanlige eller farefulde episoder til Arktisk Kommandos operationscenter i Nuuk.

Og så skal det snarligst undersøges, om man skal oprette en enhed under Arktisk Kommando ved navn "Grønland Rangers". Det sker med Canadian Rangers som forbillede, hvor et frivilligt hjemmeværn i Canada er med til at holde et let beredskab klar, særligt i yderdistrikterne.

I Grønland har vi jo ikke værnepligt og er heller ikke vant til at deltage aktivt i konflikter eller krige. Er det her et opgør med den linje?

- Der er jo ikke lagt op til med den her aftale at introducere et decideret militært beredskab i Grønland. Der er jo lagt op til, at vi skal opbygge vores kapaciteter af hensyn til samfundsrobustheden, siger Troels Lund Poulsen.

Spurgt ind til hvad han ligger i ordet "samfundsrobusthed" siger han:

- At man også får en bedre opmærksomhed med ører og øjne på, hvad det er for potentielle ting, der sker i nærområdet. Vi må konstatere, at vi har et behov for at få et bedre blik over det, man kan kalde situationsovervågning. 

Kangerlussuaq måske nyt militært knudepunkt

I aftalen fremgår det også, at overvågningen af Grønland skal øges med flere satelitter, jordbaseret radarer og langtrækkende droner.

I alt skal Forsvaret have fire langtrækkende droner i kongeriget. Og de skal "lejlighedsvis" have hjemsted i Kangerlussuaq og her modtage service, som der står i aftaleteksten.

Over for KNR bliver Troels Lund Poulsen ikke mere konkret på, hvor ofte "lejlighedsvis" er. Men måske tegner der sig en ny fremtiden for arbejde knyttet til Forsvaret i bygden, som har oplevet en stor affolkning efter atlantflyvningerne er flyttet til Nuuk.

Forsvaret har nemlig forlænget sin økonomiske aftale om brugen af Kangerlussuaq. Og inden sommerferien i år skal den danske regering og naalakkersuisut blive enige om, hvilke andre muligheder der er for Forsvaret i Kangerlussuaq.

- Der ved jeg også, at det er et stort ønske for den grønlandske regering, at vi bliver mere konkrete i forhold til, hvordan man kan understøtte Kangerlussuaq og området omkring Kangerlussuaq i fremtiden. Og det er jeg også meget villig til at diskutere og finde en løsning på, siger Troels Lund Poulsen.

Endnu en aftale om Forsvarets opgaver i Nordatlanten og Arktis skal efter planen lande inden sommerferien 2025.