Partierne erkender: Massive problemer på sundhedsområdet
Politikerne løber stærkt for tiden op til folketingsvalget den 1. november, og særligt diskussionen om sundhedsvæsenet giver sved på panden.
Alle partierne er nemlig enige om, at der store problemer i sundhedsvæsenet herhjemme. Det kom frem i KNR’s valdebat onsdag aften.
Ifølge Atassut skal sundhedsvæsenet derfor tilbage under dansk ansvar – 30 år efter at sundhedsområdet blev overtaget af Grønland. Det skyldes mangel på hænder og ressourcer, som eksempelvis hjertestarter i bygderne.
- Det står elendigt til med sundhedsvæsenet. Det er politisk for hårdt for os at løfte, og vi skal ikke ofre flere menneskeliv, siger Atassuts folketingskandidat Arnánguak’ Jeremiassen.
LÆS OGSÅ Naleraq: Vi har brug for hjælp fra Danmark til sundhedsområdet
Men ifølge Aki-Matilda Høegh-Dam, der er nuværende folketingspolitiker for Siumut, vil det ikke løse problemerne.
- Hvis vi giver ansvarsområdet tilbage til Danmark, hvem er det så, der bliver prioriteret, spørger hun og fortsætter:
- Vi ser i forvejen, at grønlændere bliver anden prioritet.
Viden er vejen frem
Demokraatits folketingskandidat Anna Wangenheim mener, at Inuit Ataqatigiit har svigtet ved at nedprioritere sundhedsvæsenet.
Løsningen til at løfte sundhedsvæsenet skal i stedet findes i mere arbejdskraft fra udlandet, mener hun.
- Også i Danmark er der stor mangel på personale i sundhedsvæsenet, så vi har et stort arbejde forude. Hvis vi gerne vil beholde vores personale nu, bliver vi nødt til at tilbyde kurser og mere viden her, siger Anna Wangenheim.
Ifølge IA’s folketingskandidat og nuværende folketingspolitiker Aaja Chemnitz er det begrænset, hvor stor en indsats, der kan gøres fra folketingssalen.
LÆS OGSÅ Mød Grønlands kandidater til Folketinget
Men man kan hjælpe de syge patienter, der bliver sendt til Danmark, og det skal ifølge IA gøres med en ”kræftpakke” og et nyt patienthjem i Jylland for grønlandske syge.
- Derudover er det vigtigt at invitere de grønlandske lægestuderende ind i folketinget og finde ud af, hvad der skal til for at de vil vende hjem. For jeg synes, at det er bekymrende, når der kun er 53 procent af de studerende, der har lyst til at vende hjem, siger Aaja Chemnitz.
Kulturforskelle for øje
Også tvangsfjernelser af grønlandske børn i Danmark fylder i valgdebatten.
Tidligere på året kom det nemlig frem, at 5,6 procent af børn med grønlandsk baggrund, der bor i Danmark, er anbragt uden for hjemmet. Til sammenligning er en 1 procent af alle danske børn anbragt uden for hjemmet.
Også her var partierne enige om, at der blandt andet skal sikres støtte til grønlandske samarbejdsorganisationer.
- Det er vigtigt, at vi sikre kulturforståelse, og at tolkning bliver sikret, siger Tillie Martinussen, der stiller op som løsgænger.
Naleraqs folketingskandidat Kiista Fencker mener, at det er vigtigt, at identitetsspørgsmål kommer på bordet, hvor man som grønlænder har nogle rettigheder.
- Og det vil have en påvirkning på den måde, sagerne omkring grønlændere med sociale problemer i Danmark bliver behandlet på, siger hun.
Landskassens udgifter til sundhedsområdet
- I 2022 forventes selvstyret at bruge over 1,5 milliarder kroner på det samlede sundhedsområdet.
- Heraf går 163 millioner kroner til både somatisk og psykiatrisk behandling af grønlandske borgere i Danmark.
- I år har Det Grønlandske Patienthjem i København et budget på 34,3 millioner kroner.
- Kilde: Naalakkersuisuts Finanslovsforslag 2023
