Nybrud i Grønlands forsvarspolitik: Partierne er enige om oprustning
KNR har rakt ud til både Qulleq og Atassut, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser. De medvirker derfor ikke i artiklen.
Arktis har i årtier været betragtet som et lavspændingsområde. Men den politiske udvikling i verden, hvor Rusland, Kina og USA hver især hævder deres dominans, truer freden.
KNR har besøgt partigangene i Inatsisartut for at blive klogere på, hvordan partierne ser på forsvarspolitikken efter de seneste ugers højspændte situation.
Flere af de partier, KNR talte med, er enige om, at idéen om Arktis som et lavspændingsområde er udfordret og oprustning nødvendigt.
- Vi er nødt til at tro på fred i vores region, men for at bevare den må vi opruste og indgå alliancer. Ikke til angreb, men for at kunne forsvare os selv, siger Vivian Motzfeldt, politisk næstformand i Siumut og fungerende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og selvstændighed.
Inuit Ataqatigiit (IA) har traditionelt været imod militær oprustning, men i lyset af den seneste udvikling har partiet erkendt, det kan blive nødvendigt med et kursskifte.
Det siger Naaja Nathanielsen, der blandt andet er fungerende naalakkersuisoq for råstoffer og justitsområdet.
- Lavspænding i Arktis er et ideal, vi er kede af at forlade, for det ville være det bedste. Men virkeligheden har ændret sig, og skal vi imødekomme det amerikanske ønske om at øge deres egen sikkerheden, kommer vi ikke udenom, at det kan betyde militær oprustning i Grønland, siger hun.
Det er dog ikke kun mellem de to regeringsbærende partier – IA og Siumut – der er enighed om forsvarspolitikken.
- Ideen om lavspænding i Arktis er meget naiv. Vi har gentagende gange sagt, at vi lever i en usikker verden og med vores geografiske placering. Vi kan ikke sidde på en lyserød sky og sige, at der ikke må være krudt og kugler her, siger Demokraatits formand, Jens-Frederik Nielsen.
Bred opbakning til forsvarsaftale
Det er ikke mange uger siden Vivian Motzfeldt sammen med den danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), præsenterede den nye forsvarsaftale om Arktis.
Læser man aftaleteksten, er det tydeligt, at man lægger op til, at den grønlandske befolkning i langt højere grad skal integreres i det danske forsvar. Det skal sikre, at befolkningen kan tilegne sig kompetencer, der er nødvendige, når Grønland en dag bliver selvstændigt.
- Vi ønsker, at vores egen befolkning i højere grad står for suverænitetshåndhævelsen. Jeg ser Arktisk Basisuddannelse som et godt eksempel på det og mener, at Kangerlussuaq i fremtiden kan blive en rugekasse, hvor folk tilegner sig den slags nyttige kompetencer, siger Hans Peter Poulsen, organisatorisk næstformand i Siumut.
Takterne fra den nye forsvarsaftale på knap 15 milliarder kroner møder også opbakning fra Demokraatit.
- Vi står overfor en situation, hvor der er brug for mere forsvar i Arktis – både civilt og militært. Det er en mulighed for vores egne folk, der kan tage del i det, men også al den service, forsvaret skal bruge. Der er masser af udviklingsmuligheder for os, siger Jens-Frederik Nielsen.
Nogenlunde samme budskab kommer fra IA.
- Det giver mening for os, at den militære tilstedeværelse kommer det grønlandske samfund til gode. Ikke bare i form af øget sikkerhed og overvågning, men også for vores erhvervsliv i form af økonomi og arbejdspladser, siger Naaja Nathanielsen.
Naleraq vil ud af ny forsvarsaftale
For snart fire år siden dannede Naleraq koalition med IA, hvor de i deres koalitionsaftale proklamerede, at ’Grønland skal demilitariseres’.
Det står nu klart, at IA har forladt den position, men Naleraq holder fast.
Derfor er formanden for Naleraq, modsat flere af de andre partier i Inatsisartut, heller ikke tilhænger af den nye forsvarsaftale, som naalakkersuisut har indgået med den danske regering.
- Jeg vil på ingen måde kunne stå bag sådan en aftale. Det er en integration i det danske militær. Det lægger ikke op til opbygning af noget, vi selv kan overtage senere, siger Pele Broberg.
Hvis Naleraq efter valget den 11. marts kommer i en situation, hvor de kan trække støtten til forsvarsaftalen, vil de derfor også gøre det, lover Pele Broberg.
I stedet ønsker Naleraq at lave en forsvarsaftale med USA, som giver dem retten til at forsvare Grønland.
