Aqqaluk Lynge: Klimatopmøde uden Grønland er kritisabelt

Opdateret 17. november 2017: Aqqaluk Lynge er tidligere præsiddent for ICC. Han deltager dog som civil på FN's Klimatopmøde i Bonn og udtaler sig ikke på vegne af ICC.

Repræsentanter fra 196 lande er i disse dage samlet til FN’s Klimatopmøde COP23 i den tyske storby Bonn - dog uden officielt repræsentation fra Selvstyret.

Det bekræfter Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug. Her fra har man ikke haft mulighed for at prioritere mødet i år, lyder beskeden.

Heller ikke Grønlands Repræsentation i Bruxelles har valgt at sende en repræsentant til Bonn.

LÆS OGSÅ FN’s klimatopmøde starter mandag i Bonn

Prioriteringen får kritik fra Aqqaluk Lynge, tidligere formand for ICC. Han deltager på klimatopmødet på baggrund af en invitation fra COP23-arrangørerne til en paneldebat.

- Det er en meget beklagelig situation. Klimaændringer kommer til at ændre vores samfund og det land, vi bor på, ganske voldsomt de næste mange år. Derfor er det afgørende, at vi også har den viden og ressourcer, vi kan bygge en ordentlig klimapolitik på. Og det kræver internationalt samarbejde. Derfor skal vi være med i cop’ene, når vi kan, og det er muligt overhovedet, siger Aqqaluk Lynge til KNR.

Han henviser til, at fire medlemmer af Naalakkersuisut netop har været i Kina til et stort eksportfremstød.

- Det er jo voldsomt stort i forhold til, at der er næsten 200 lande samlet her (i Bonn, red.), som vi også kan snakke med, siger Aqqaluk Lynge.

Topmøde handler om Paris-aftale

En af hovedopgaverne på topmødet i Bonn er bl.a. at drøfte økonomien i Paris-aftalen fra 2015.

Men Grønland står uden for aftalen. Ifølge tidligere naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, fordi aftalen ikke tager tilstrækkelig hensyn til oprindelige folks rettigheder.

Grønland ville risikere at blive bremset i den økonomiske og industrielle udvikling, hvis samfundet underlægger sig grænseværdierne for CO2-udledning, som er et af hovedpunkterne i Paris-aftalen.

LÆS OGSÅ Vittus: Klimaaftalen er unfair for Grønland

Men den forklaring køber Aqqaluk Lynge ikke. Han mener, at Grønland også bør indrette sig langt mere efter klimaforandringerne og gøre sig til eksperter inden for klimadiskussionen, også på politisk nuveau.

- Jeg mener, at Grønland bør opgradere sin viden og ressourcer omkring klimaet. Vi har et klimacenter, og det kunne vi godt bruge bedre. Og på det politiske og administrative plan kunne man måske have en idé om at have et særligt klimaministerium i Grønland, som kunne tage sig af de her store opgaver.

Trods kritikken understreger Aqqaluk Lynge, at han ikke vil kritisere Naalakkersuisuts fravalg af COP23 eller Paris-aftalen på internationaler fora, fx i Bonn.

Grønne tiltag på vej fra Naalakkersuisut

Selv om Grønland står uden for Paris-aftalen, er Grønland sammen med Danmark tilsluttet FN’s Klimakonvention og forpligtet til bl.a. at indsende tal til FN for forurening af drivhusgasser.

Samtidig rummer Paris-aftalen et forum for oprindelige folk, hvor bl.a. inuitbefolkninger kan bidrage med lokal viden om klimaet – uden at underlægge sig målene i Paris-aftalen.

Og for nylig sendte Naalakkersuisut en sektorplan for energi- og vandforsyning i høring. Et af hovedmålene med planen er, at varme og elektricitet herhjemme i ’videst mulige omfang’ skal komme fra vedvarende kilder i fremtiden.

LÆS OGSÅ WWF: Grønland burde indsende egen klimaplan

Men ifølge Aqqaluk Lynge bør Grønland tilslutte sig Paris-aftalen. Det er blot et held for Grønlands omdømme, at verdenspressen endnu ikke har interesseret sig stort for, at Grønland står uden for aftalen, siger han.

- Jeg må jo sige, at vi er heldige, at det ikke er særlig kendt rundt omkring. Men hvis det skulle dukke op, har vi et pinligt spørgsmål. Jeg mener helt afgjort, at Grønland skal tilslutte sig Paris-aftalen.

Det har ind til nu ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, der også har miljø og natur som sit ressortområde.