Kinesiske bygherrer skaber problemer i udlandet

Kineserne har stor erfaring i anlæg af infrastruktur. Men i flere lande har samarbejdet med kinesiske selskaber ført til problemer med arbejdsmiljø, bæredygtighed og fair konkurrence.
02. juli 2018 07:09

Forsvarets Efterretningstjeneste advarer nu imod kinesiske investeringer i Grønland, som kan skabe et afhængighedsforhold af Kina.

LÆS OGSÅ Grønland skal passe på Kina

Udmeldingen kommer i kølvandet på den danske regerings bekymring om udsigten til, at det statsejede, kinesiske selskab China Communication Construction Company (CCCC) kan ende som bygherre på Kalaallit Airports lufthavne.

Men i flere lande med stort behov for infrastruktur har kinesiske selskaber bygget af høj kvalitet og gunstige priser, påpeger professor i International Business ved Copenhagen Business School (CBS), Peter Gammeltoft.

LÆS OGSÅ Grønland skal passe på Kina

Og i 2013 iværksatte Kina selv et kolossalt, ambitiøst infrastrukturprogram, 'Belt and Road Initiative', som skal forbinde Kina med landene rundt om. 

Alligevel er der, trods ekspertisen, flere eksempler i udlandet på, at kinesiske bygherrer har skabt udfordringer. For eksempel ved at byggeriet ikke er kommet det lokale samfund til gode undervejs.

- Ofte bliver projekterne opført af en masse kinesiske input – kinesiske materialer, udstyr, arbejdskraft - så der ikke er så stor en kobling til den lokale økonomi, som værtslandet måske havde håbet på. Så det er ofte noget, som giver anledning til bekymringer eller udfordringer, siger Peter Gammeltoft til KNR.

Ulig konkurrence fra Kina

Et eksempel er anlægget af 50 kilometers motorvej i Polen, som den kinesiske statsentreprenør COVEC blev bygherre på efter et EU-udbud, hvor selskabets bud var halv pris i forhold til de øvrige bud.

Men tre år efter motorvejen skulle være åbnet, var byggeriet ikke færdigt, og COVEC trak sig fra projektet.

Selskabet havde massiv, kinesisk statskapital i ryggen til at give et lavt bud, men problemerne blev at overholde betingelser såsom regler om arbejdsmiljø og arbejdstid. Derfor har flere kinesiskbyggede anlægsprojekter vist sig at have slagsider.

LÆS OGSÅ USA advarer Danmark om kinesisk entreprenør i Grønland

- De (kinesiske entreprenører, red.) kan dermed give bud på betingelser, som er unaturlige gunstige. Det kan også være en bekymring, at de er konkurrenceforvridende i forhold til de andre tilbudsgivere, siger Peter Gammeltoft.

Aftaler efter grønlandske forhold

Kalaallit Airports A/S kan i princippet aftale nærmere betingelser med det vindende selskab omkring lufthavnsbyggerierne. Men det skaber ingen garantier.

- Man kan komme afsted med et tilbud, som på papiret tager sig meget favorabelt ud, men som så bagefter viser sig ikke at være realiserbart eller bæredygtigt, siger Peter Gammeltoft.

LÆS OGSÅ Løkke har sidste ord i sag om lufthavnsinvesteringer

Udover det kinesiske CCCC er også de to danske selskaber, Munck Gruppen AS/ og MT Højgaard A/S, hollandske AM International og canadiske Pennecon Dexter Joint Venture godkendt til udbuddet af lufthavnsbyggerierne. Også danske Per Aarsleff A/S var godkendt, man har valgt at trække sig.

Bag valget af selskaberne ligger tekniske og faglige kompetencer samt selskabernes erfaringer med anlægsopgaver under forhold, som svarer til de grønlandske, har Kalaallit Airports A/S meldt ud.