Jensen skal køre kontroversiel fiskerilov i mål

Erik Jensen fra Siumut bliver manden, der skal få en ny fiskerilov i mål på vegne af den nye koalition. Tirsdag bliver han nemlig efter al sandsynlighed godkendt som ny naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug.

Han oplyser, at fiskerilovsforslaget, der blev behandlet på efterårssamlingen, vil blive fremsat igen, som lovet under valgkampen, om end det vil være med mindre ændringer:

LÆS OGSÅ Kielsen ønsker arbejdsro fra pressen

- Det har vi sagt flere gange under valgkampen. Det kan være, at der er få tekniske ting, der skal rettes op på, men vi holder fast i, at den kan præsenteres, som den er. Men jeg vil gerne først snakke med og besøge forskellige interessenter, siger den kommende naalakkersuisoq for fiskeri, Erik Jensen.

Jensen: Koalitionsaftalen bygger på en mere spredt fordeling

Et af valgkampens helt store temaer var, hvad politikerne vil med fiskeriet. Erhvervet er landets vigtigste, og de senere år har fiskeriet været en økonomisk solstråle historie, hvor erhvervets bidrag til samfundsøkonomien og landskassen er vokset gevaldigt - hovedsageligt på grund af høje priser på verdensmarkedet for rejer og hellefisk.

LÆS OGSÅ Kielsen tror på stærkt sammenhold

Men politikerne vil have ændret vilkårerne i fiskeriet og have flere arbejdspladser ud af erhvervet, og det holder Erik Jensen altså fast i:

- Koalitionsaftalen bygger på, at der skal være en mere spredt fordeling, således at vi får gavn til flere folk - som med 50/50 ordningen, så det er det, vi vil arbejde videre med, siger Erik Jensen.

Ny lov kunne medføre erstatningskrav

Hovedpunkterne i fiskerilovsforslaget var, at der indføres en ny måde at beregne kvoteandele i rejefiskeriet, kvotefordelingen for rejer ved vestgrønland ændres fra 43/57 til 50/50 til henholdsvis det kystnære og det havgående fiskeri, og at Inatsisartut kan fastsætte et opsigelsesvarsel på mindst fem år for de tidsubegrænsede rejelicenser.

Forslaget til en ny fiskerilov nåede at blive førstebehandlet på efterårssamlingen, og det var meget kontroversielt, da forslaget fik de store rederier til at true Selvstyret med krav om erstatninger i milliardklassen, hvis loven blev gennemført.

LÆS OGSÅ Store opgaver venter Broberg

LÆS OGSÅ Aleqa får plads i Inatsisartut