Kielsen ønsker arbejdsro fra pressen

Formand for Siumut mener ikke, at det er et problem, at det er en uerfaren politiker, som bliver placeret på den tunge post som naalakkersuisoq for finanser.
13. maj 2018 13:48

Fredag præsenterede Kim Kielsen landets nye regering, hvor Pele Broberg fra Partii Naleraq bliver naalakkersuisoq for finanser.

LÆS OGSÅ Flere overraskelser i Naalakkersuisut

Den kommende formand for Naalakkersuisut ser ikke et problem i, at det er en uerfaren politiker, som indtager den tunge post i finansdepartementet, men Kim Kielsen efterlyser til gengæld, at Pele Broberg og de andre medlemmer af Naalakkersuisut får arbejdsro i starten.

- Derfor plejer vi også at sige, at de skal have arbejdsro for pressen i mindst 3 måneder, hvor de får mulighed for at sætte sig godt ind i området, siger Kim Kielsen.

LÆS OGSÅ Store opgaver venter Broberg

Up-and-coming på tung post

Pele Broberg har ikke tidligere været aktiv i politik, og det var derfor første gang, at han stillede op ved valget i april.

Men ikke nok med, at han blev valgt til Inatsisartut, så blev han i fredags præsenteret som landets kommende naalakkersuisoq for finanser.

LÆS OGSÅ Kielsen tror på stærkt sammenhold

Men Kim Kielsen slår fast, at Pele Broberg ikke kommer til at stå alene med det store ansvar, da udfordringerne ifølge den kommende formand for Naalakkersuisut skal løses i tæt samarbejde.

 - Og vi vil også være til støtte og tilgængelig til rådgivning. Det er ikke første gang, at dette sker, derfor er jeg ikke bekymret, og jeg regner med Pele til at løfte opgaven, udtaler Kim Kielsen til Qanorooq.