Flere overraskelser i Naalakkersuisut

Kim Kielsen tager ikke næstformand i Siumut, Karl Kristian Kruse, med ind i Naalakkersuisut - til gengæld er der debut i Naalakkersuisut til Pele Broberg fra Partii Naleraq, der får den magtfulde post med ansvar for finanser.

Fredag formiddag præsenterede formand for Siumut, Kim Kielsen, det kommende Naalakkersuisut, og det blev et Naalakkersuisut med flere overraskelser.

Først og fremmest springer det i øjnene, at Kim Kielsen har valgt ikke at tage næstformand i Siumut, Karl Kristian Kruse, med ind i Naalakkersuisut.

Ifølge Kim Kielsen har det været et ønske fra Karl Kristian Kruse selv.

LÆS OGSÅ Se det nye Naalakkersuisut

Karl Kristian Kruse var en meget markant naalakkersuisoq for fiskeri i den tidligere koalition, hvor han blandt andet stod for at fremlægge forslaget til en ny fiskerilov i efteråret.

Men Kim Kielsen har altså valgt, at det skal være Erik Jensen, der skal stå i spidsen for det arbejde i den nye regering.

Pele Broberg får magtfuld post

Dernæst er det også bemærkelsesværdigt, at Pele Broberg fra Partii Naleraq, der er helt ny i politik, og som efter eget udsagn først besluttede at stille op kort før valget, er blevet naalakkersuisoq for finanser.

Det nye Naalakkersuisut:

  • Kim Kielsen, formand for Naalakkersuisut og naalakkersuisoq for natur og miljø
  • Simon Simonsen, Siumut, naalakkersuisoq for bolig og infrastruktur og næstformand i Naalakkersuisut
  • Pele Broberg, Partii Naleraq, naalakkersuisoq for finanser
  • Vittus Qujaukitsoq, Nunatta Qitornai, naalakkersuisoq for råstoffer, arbejdsmarked, forfatningsspørgsmål og selvstændighed
  • Doris Jakobsen Jensen, Siumut, naalakkersuisoq for Sundhed og forskning
  • Erik Jensen, Siumut, naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug
  • Vivian Motzfeldt, Siumut, naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, uddannelse, kultur og kirke
  • Aqqalu Jerimiassen, Atassut, naalakkersuisoq for erhverv, energi, handel og brændstof
  • Anthon Frederiksen, Partii Naleraq, naalakkersuisoq for Sociale anliggende, familie og justitsområdet

Efter ganske kort tid i politik sidder Pele Broberg på en af de mest magtfulde poster i Grønland med ansvar for økonomien, hvis han som forventet bliver godkendt på Inatsisartut på tirsdag.

Koalitionen består udover Atassut og Siumut også af to udbryder partier fra Siumut - nemlig Partii naleraq og Nunatta Qitornai.

Formanden for Nunatta Qitornai, Vittus Qujaukitsoq har tilsyneladende taget sig godt betalt for at levere et afgørende mandat til den her koalition.

Qujaukitsoq får selvstændighed

Ifølge ressortfordelingen står Qujaukitsoq blandt andet med ansvaret for selvstændighed og forfatningsspørgmål. Det er områder, der har været en helt centrale dele Qujaukitsoqs valgkamp, og der vil formentlig fortsat være rigtig meget opmærksomhed på de spørgsmål fra offentligheden, hvor Qujaukitsoq vil få lejlighed til at markere sin linje.

Det nye koalitionssamarbejde mellem Vittus Qujaukitsoq og Kim Kielsen skal også ses i lyset af, at for lidt over et år siden fyrede Kim Kielsen Vittus Qujaukitsoq som naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, efter at Qujaukitsoq havde gået enegang og klaget over Danmark til FN.

 

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut trækker Vittus' FN-klage tilbage

Fyringen førte til et formandsopgør i Siumut mellem netop Kim Kielsen og Vittus Qujaukitsoq, som Qujaukitsoq tabte.

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt