Inflationen udhuler bloktilskuddet
De fleste har nok lagt mærke til, at priserne herhjemme er blevet højere. Inflationen er nemlig steget, hvor det senest blev opgjort i januar til 3,6 procent.
Det har ikke kun betydning for vores tegnebog, det har også konsekvenser for landets finanser.
- Vi kan nu mærke en stejl inflation. Det, der kunne mærkes i verden, kan vi nu lidt forsinket mærke, sagde naalakkersuisoq for finanser, Múte B. Egede, på et pressemøde tirsdag.
Inflationen er den gennemsnitlige stigning i priserne på bl.a. fødevarer, transport, husleje, varme og el og andet, som indgår i familiernes forbrug.
Bloktilskuddet voksede med godt halv milliard i dette årti
Det har ikke kun konsekvenser for vores tegnebog. Det har også betydning for, hvor meget vi får i bloktilskud, som i de seneste år er steget markant. For mens naalakkersuisut budgetterede med knap 4 milliarder kroner i bloktilskud i 2022, budgetterer de nu med godt 4,5 milliarder kroner i finanslovsforslaget til næste år.
Men stigningen i bloktilskuddet vil ikke så markant som det, vi har set i de seneste år.
Statens bloktilskud bliver nemlig reguleret efter udviklingen af de danske priser og lønninger. Så når inflationen i Danmark er højere end den er herhjemme, bliver værdien af bloktilskuddet højere her.
Og inflationen i Danmark har i starten af 20'erne været noget højere, end den har været her. Men mens den danske inflation er dykket ned til 1,5 procent i januar, er den grønlandske inflation steget.
- Nu er den opgjort til 3,6 procent, og det giver store udfordringer, siger Múte B. Egede.
Og det vil kunne mærkes i Selvstyrets pengekasser.
- Vi fik meget i de foregående år, men vi vil få mindre nu, fordi inflationen er lavere i Danmark, siger naalakkersuisoq for finanser.
Det var også kun et spørgsmål om tid, før inflationen ville stige.
Efterdønningerne af pandemi og krig
For verdensøkonomien er blevet udfordret de seneste år, først af coronapandemien og siden af Ruslands invasion af Ukraine. Presset har fået inflationen til at stige i andre lande, og det er fra udlandet, vi henter meget af vores varer.
- Det betyder, at en stor andel af inflationen i praksis importeres fra udlandet; typisk med en vis forsinkelse, står der i naalakkersuisuts økonomiske redegørelse, der udkom tidligere på året.
Det betyder også, at Selvstyret skal bruge flere penge på eksempelvis tjenesteydelseer, end det har gjort de seneste år.
Inflationen stopper dog ikke her. Blandt andet fordi, at krigen i Ukraine har fået oliepriserne til at stige.
KNI har før kunnet holde oliepriserne nede ved at have et stort lager til at holde priserne stabile.
Og da selskabet så skulle fylde op på ny med de dyrere olieprodukter, holdt det prisen nede ved at tære på eget overskud.
Dette holdt inflationen i Grønland i skak, skrev Økonomisk Råd tidligere i år.
Men da overskuddet var brugt op, blev priserne i maj øget med 17 procent.
- Vi kan nu mærke, at inflationen stiger, blandt andet på grund af en ny og dyrere brændstofslager, siger Múte B. Egede.
Dette vil også kunne ses, når inflationen for resten af 2025 bliver opgjort.
- Dette vil i sig selv bidrage til et øget indenlandsk inflationspres, står der i den økonomiske redegørelse.
