Hedvig og Britta fik spiral uden samtykke – men kræver mere end en undskyldning

Hedvig Frederiksen og Britta Mortensen var blot 14 og 15 år da de fik opsat spiral uden deres samtykke. Den nye rapport placerer ansvaret hos den danske stat – men for kvinderne er kampen langt fra slut.
I 1970 havde hver anden grønlandske kvinde i den fertile alder fået opsat en spiral. Størstedelen af dem uden samtykke. Foto © : KNR / Johasinnguaq Olsen
12. september 2025 13:21

Hedvig Frederiksen var kun 14 år gammel, da hun sammen med de andre piger fra sit kollegie i Paamiut blev sendt ned på sygehuset for at få opsat spiral. 

Det var deres danske forstanderinde, der sendte dem afsted – og den ene pige kom grædende ud efter den anden. Selv husker hun ikke noget, fra da hun lå på briksen. Det har hun blokeret. Men hun ved, at hun fik opsat en spiral. 

Og derfor er hun heller ikke overrasket over, at den nye rapport viser, at samtykke manglede i langt de fleste tilfælde.

- Jeg vidste det godt. For det skete for alle pigerne på kollegiet dengang – og vores forældre var ikke blevet spurgt, de havde ikke givet samtykke. Så jeg har altid tænkt, at de fleste piger ikke selv havde valgt det, siger hun.

Hedvig Frederiksen var kun 14 år gammel da hun fik opsat en spiral. I dag er hun glad for at ansvaret endelig er blevet placeret, men kæmper videre for økonomisk erstatning.  Foto © : Ann-Sophie Greve Møller/ KNR

"Nu har jeg skammet mig nok"

KNR har tidligere fortalt Hedvig Frederiksens historie – en historie om, hvordan hun siden dengang har båret på en følelse af skam over det, hun blev udsat for. 

 Og derfor er hun heller ikke helt klar til at læse den uvildige rapport, der udkom tidligere på ugen, endnu.

- Jeg har kigget lidt i den. Jeg har ikke læst det hele endnu. Det skal lige bundfælde sig. Men jeg kan se, at konklusionen er, at det var den danske stat, der havde ansvaret. Og det var præcis det, vi arbejdede for: at ansvaret skulle placeres.

Og med den erkendelse er Hedvig Frederiksen begyndt at vende skammen til styrke. 

-  Jeg har tænkt, at jeg aldrig mere skal jeg skamme mig. Aldrig. Nu har jeg skammet mig nok.

Men selvom udredningen slår ansvaret fast, som er det Hedvig Frederiksen i årevis har kæmpet for, så stopper kampen ikke her. 

- Selvfølgelig skal der ske noget mere. Mange af vores medsøstre, de håber også på en erstatning. For svie og smerte og psykiske mén. Det har jo siddet i vores krop og den smerte, har mange af os båret på i godt 50 år. Derfor synes jeg, vi har krav på erstatning, siger hun. 

Hvad er spiralsagen?

  • I 1960’erne og 70’erne fik over 4000 piger og kvinder i Grønland oplagt spiral. Det viser en uvildig udredning af antikonceptionspraksis – et andet ord for prævention – i Grønland, der dækker perioden 1960 til 1991. Pigerne var helt ned til 12 år.
  • Udredningen bygger på beretninger fra 354 kvinder og dækker over 488 hændelser. I langt størstedelen af hændelserne havde kvinderne ikke givet samtykke til at få spiral.
  • Grønland var dengang et dansk amt.
  • Ifølge udredningen bundede spiralinitiativet blandt andet i danske myndigheders bekymring for den stigende befolkningsvækst og et ønske om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
  • Historien tog fart, da DR-podcasten “Spiralkampagnen” tilbage i 2022 afdækkede, hvordan flere grønlandske kvinder fik spiral uden samtykke.
  • I 2024 stævnede 143 kvinder fra spiralsagen den danske stat. De kræver samlet knap 43 millioner kroner i erstatning for brud på menneskerettigheder.
  • I august 2025 – kort tid før, at udredningen udkom – undskyldte den danske statsminister, Mette Frederiksen, på vegne af Danmark til kvinderne i sagen.
  • Formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, undskyldte i samme ombæring til kvinder, der har fået prævention uden samtykke efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet. Landslægeembedet kender til 15 episoder.
  • Undskyldningen vil blive markeret i Nuuk den 24. september.

En anden af dem, der fik spiral uden samtykke, er Britta Mortensen. Selvom der igennem de senere år har lydt flere og flere historier om kvinder, der ufrivilligt fik spiral, er hun stadig overrasket over det store antal, der fremgår af rapporten.

- Det er ualmindeligt skræmmende, at de (Danmark, red.) har lavet sådan noget.

Britta Mortensen er en af de 19 kvinder, der ifølge rapporten fik opsat spiral under et ophold i Danmark. Selv var hun 15 år, da hun under et ophold på Brøruphus Ungdomsskole fik besked på få spiral. Det skete i 1974. En historie, hun tidligere har fortalt til KNR.

Hun husker stadig, hvordan forstanderinden insisterede på, at hun skulle have oplagt spiral.

- Jeg sagde, at jeg ikke ville have spiral. ‘Jo, det skal du’, ‘det bestemmer du ikke’, sådan fik jeg besked.

- Jeg tænker tit på vores forstanderinde, der sendte mig afsted. Hun sagde, at jeg ikke måtte sige det til andre, siger Britta Mortensen.

Man kunne ikke bare ringe hjem

Men i takt med at flere kvinder er stået frem med deres fortællinger, har Britta Mortensen fundet ud af, at flere af hendes grønlandske klassekammerater også blev tvunget til at få spiral.

- Det var så uetisk at sige til 15-årige piger, at vi ikke måtte fortælle det til andre. Vi var langt væk fra vores forældre, og man kunne ikke bare lige ringe. Og sådan noget skriver man jo ikke hjem om, for det var tabu. 

Britta Mortensen er glad for, at det nu står sort på hvidt, hvor mange, der ligesom hende ufrivilligt fik spiral. Men der er stadig lang vej endnu, før der kan sættes punktum i sagen.  

Den danske statsminister, Mette Frederiksen, undskyldte i sidste måned på vegne af Danmark til kvinderne i spiralsagen. En undskyldning, der bliver markeret i Katuaq i Nuuk den 24. september.

- For mig betyder undskyldningen, at den danske stat har erkendt, at de har lavet fejl mod os. 

Men Britta Mortensen, der i dag bor på Bornholm, kommer ikke til at deltage i arrangementet. 

- Havde jeg råd til det, havde jeg taget til Nuuk. Der er flere af os kvinder i Danmark, der rigtig gerne vil med, men vi har ikke råd til pludselig at rejse. Så jeg er nødt til at følge med herfra. Jeg har det ikke godt, for jeg vil gerne have været med, siger hun.