En efter en kom pigerne grædende ud fra lægen.

14-årige Hedvig Frederiksen sad bange i venteværelset og ventede på, at det blev hendes tur til at gå ind til lægen. Hvad der skulle ske på briksen, vidste hun ikke. Det var den danske forstanderinde på kollegiet i Paamiut, hvor Hedvig Frederiksen boede, der havde givet pigerne besked om at gå til lægen.

- Så blev jeg kaldt ind, fortæller Hedvig Frederiksen om episoden, der skete i 1974.

Den dag i dag, 49 år senere, kan Hedvig Frederiksen fortsat ikke huske i detaljer, hvad der skete på briksen. Det er blokeret fra hendes hukommelse. Men hun ved, at hun fik opsat en spiral. Hun husker den knugende stilhed, der faldt over sovesalen på pigekollegiet om aftenen efter besøget hos lægen, og de intense smerter, der fulgte de efterfølgende år.

Sammen med 66 andre kvinder fra spiralsagen kræver Hedvig Frederiksen nu 300.000 kroner i erstatning fra den danske stat for brud på menneskerettigheder. Det samlede erstatningskrav er på 20,1 millioner kroner.

I mange år troede Hedvig Frederiksen, at det kun var pigerne på kollegiet i Paamiut, der fik oplagt spiral.

Derfor kom det som et chok for hende, da DR sidste år dækkede, hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder systematisk fik oplagt spiral i 1960’erne og 70’erne. Spiralerne var en del af danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst, der på daværende tidspunkt var en af verdens højeste.

Mange års skam

For 14-årige Hedvig Frederiksen var sex endnu ikke noget, hun havde erfaring med. Hun vidste derfor heller ikke, hvilken funktion spiralen havde.

- Vi piger talte slet ikke om det, og der var heller ingen voksne, der talte med os om spiralen. I mange år skammede jeg mig, siger Hedvig Frederiksen.

Siden spiraloplevelsen i Paamiut er der gået 49 år, men mens hun fortæller sin historie siddende i sofaen i sit hjem i Nuuk med et lommetørklæde knyttet mellem hænderne, er oplevelsen stadig tæt på. Særligt de mange år med smerter er svære at ryste af sig.

Spiralen, som Hedvig Frederiksen og de andre grønlandske piger og kvinder fik opsat, var nemlig dobbelt så store som de spiraler, vi kender i dag og kun beregnet til kvinder, der allerede havde født.

- Efterfølgende fik jeg meget kraftige blødninger under menstruation, og det gjorde voldsomt ondt i underlivet, fortæller hun.

Et før og et efter spiralen

Hedvig Frederiksen ønskede mest af alt, at hun kunne forlade kollegiet og vende hjem til sine forældre og søskende i Arsuk, hvor hun er fra. Men hun vidste, at hendes forældre forventede, at hun fik en uddannelse, så hun bed smerten i sig og fokuserede på bøgerne.

Alligevel ændrede hun karakter efter spiralen, husker hun. Hvor hun før var rolig og pligtopfyldende, fik hun efterfølgende trang til at gøre oprør.

Sammen med de andre piger fra kollegiet begyndte hun at hoppe ud ad vinduet om natten, pifte bildæk og rende med drenge.

- Jeg passede ikke på mig selv. Havde næsten ingen grænser, siger hun.

På trods af de store smerter, som Hedvig Frederiksen oplevede, var der ingen læge, der tjekkede op på spiralen. Først som 21-årig, syv år efter, at den var blev sat op, fik hun taget spiralen ud. Hun har efterfølgende fået tre børn, men havde fortsat komplikationer blandt andet en graviditet uden for livmoderen.

Også flere af de andre kvinder, der fik oplagt spiral i 1960'erne og 70'erne haft fortalt om store smerter, efterfølgende komplikationer, og op mod halvdelen af de 67 kvinder, der kræver erstatning fra den danske stat, har ikke kunnet få børn.

I dag er Hedvig Frederiksens smerter forsvundet. Men traumet levet videre.

- Vi har i mange, mange år båret rundt på et åbent sår.

- Den danske stat har krænket os. Det der er sket er en krænkelse af FN’s menneskerettigheder. Derfor synes jeg, at vi er berettigede til at få erstatning, siger Hedvig Frederiksen.