Rettelse: I en tidligere version fremgik det, at Kammeradvokaten havde udtalt til Politiken og Danwatch, at Energy Transition Minerals potentielt vil kræve erstatning fra Grønland og Danmark. Kammeradvokaten har dog ikke udtalt dette, da informationen om det potentielle erstatningskrav kommer fra Energy Transition Minerals klageskrift, hvori de har anslået værdien af det potentielle mineprojekt. Fejlen er rettet.

En spændstig voldgiftssag rumler netop nu over Grønland og Danmark. Det skrev Politiken i sidste uge på baggrund af en nyhed fra Kammeradvokaten i Danmark.

Et mineselskab ved navn Energy Transition Minerals (tidligere Greenland Minerals, red.) har nemlig rejst en sag mod både Grønland og Danmark, efter at Inatsisartut i 2021 satte en stopper for selskabets mulighed for at udvinde udvinde sjældne jordarter i en ny mine i Kuannersuit-fjeldet.

Og nu har sagen taget endnu en drejning. For Kammeradvokaten, som ellers ud fra et klageskrift fra mineselskabet har omregnet, at et potentielt erstatningskrav fra mineselskabet kunne lyde på 15 milliarder, har på baggrund af en regnefejl nu konkluderet, at der i stedet er tale om hele 20,5 milliarder kroner, som Grønland og Danmark potentielt kan stå over for at skulle punge ud. Det skriver Politiken og Danwatch.

Altså et potentielt erstatningskrav på over fem års bloktilskud.

Da KNR kontaktede naalakkersuisoq for råstoffer og justitsområdet, Aqqaluaq B. Egede (IA), i går, var tallene fra Kammeradvokaten endnu ikke rettet til. Her var den vurderede størrelse på erstatningskravet altså stadig 15 milliarder kroner.

Og det gav ikke anledning til bekymring, forklarede Aqqaluaq B. Egede:

- Vores behandling af sagen i Naalakkersuisut er funderet i lovgivningen. Vi administrerer ansøgninger på baggrund af loven, hvor der er mulighed for at give enten bevilling eller afslag. Vi afventer derfor blot, at voldgiftssagen begynder. Vi forstår godt, at selskabet, som potentielt står overfor et afslag, naturligvis anlægger en sag for at stille krav. Men i Naalakkersuisut er vi ikke bekymrede.

En regnefejl til fem milliarder

Kammeradvokaten oplyser til Politiken og netmediet Danwatch, at det skyldes en regnefejl, at man har omregnet størrelsen på et potentielt erstatningskrav til 15 milliarder kroner.

De oplyser nemlig til de to medier, at man i stedet for at udregne beløbet i amerikanske dollars er kommet til at regne i australske dollars. Energy Transition Minerals hører nemlig hjemme i Australien.

Men på trods af udsigten til en potentiel milliarderstatning regner Aqqaluaq B. Egede dog ikke med, at sagen vil få økonomiske konsekvenser for Danmark og Grønland:

- Vi forventer selvfølgelig ikke, at sager, som vi behandler efter loven, får sådan en udgang. Men hvis det bliver tilfældet, bliver det en ny sag at forholde sig til, og i dette tilfælde ville sagen få en ny behandling, siger han til KNR.

Klimavalg

Valget til Inatsisartut i 2021 var et klima- og miljøvalg.

Et flertal af befolkningen var bekymrede for, at udvindingen af de sjældne jordarter i Kuannersuit-minen ville medføre, at man også hev uran ud, hvilket så kunne øge den radioaktive stråling i Narsaq-området.

Valget faldt til miljøforkæmpernes side, og Inatsisartut vedtog i november samme år et forbud mod uranudvinding.

Forbuddet betød et reelt forbud mod udvinding af mineraler fra Kuannersuit-minen for Energy Transition Minerals.

Af samme årsag lagde mineselskabet kun fire måneder senere sag an mod selvstyret og den danske stat.

Det på trods af at Grønland hjemtog råstofområdet 1. januar 2010. I råstoflovens paragraf 3d står, at "afgørelse om forhold omfattet af Inatsisartutloven (råstofloven, red.) kan kun indbringes for domstolene med kompetence i Grønland".

Energy Transition Minerals fik i 2007 tilladelse af Danmark og Grønland til at undersøge mulighederne for at anlægge en mine i Kuannersuit-fjeldet.

- Jeg mener ikke, at man anerkender, at det her er et grønlandsk anliggende og hører hjemme i et grønlandsk retssystem og ikke en dansk voldgiftsret, sagde naalakkersuisoq for råstoffer og finanser, Naaja H. Nathanielsen sidste år til KNR.

KNR har forsøgt at få et interview med Aqqaluaq B. Egede efter Kammeradvokatens rettelse for at forholde ham til de nye tal. Det har dog ikke været muligt inden artiklens udgivelse.