Grønlands Statistik: Spiralkampagnen har lille betydning for befolkningstallet i dag

Det er en "stærkt begrænset" betydning, spiralkampagnen i 1960'erne og 70'erne har for andelen af arbejdsdygtige i Grønland i dag.

Det vurderer Lars Pedersen, der er chefkonsulent med speciale i befolkningstilvækst og demografisk udvikling i Grønlands Statistik, efter at naalakkersuisoq for sundhed Mimi Karlsen (IA) i et interview med KNR tidligere på ugen meldte ud, at arbejdsstyrken er faldet på grund af spiralkampagnen:

- Vi ved, at der er mange, der får udbetalt pension. Vi har manglet at få en forklaring på, hvorfor tallet for den arbejdsdygtige del af befolkningen er så lav. Nu kender vi svaret. Det er simpelthen fordi, det er blevet besluttet udefra, at fødselstallet måtte bringes ned ved at sætte spiraler på kvinder, sagde Mimi Karlsen i et interview til KNR.

Beregninger fra Grønlands Statistik viser, at kvinder i slutningen af 1960'erne i gennemsnit kunne forvente at få seks børn. I dag er gennemsnittet på to børn.

Selvom spiralerne havde til formål at reducere den grønlandske befolkningsvækst, vurderer Lars Pedersen, at andre faktorer har betydning for den lave andel af arbejdsdygtige i dag:

- De sidste 30 år er der i gennemsnit udvandret netto 250 grønlandskfødte personer om året. Det er ganske mange. Samtidig kan vi se fra midten af 1970'erne, at der er rigtig mange kvinder, der har taget imod tilbuddet om fri abort og fortsat gør det. Der gennemføres faktisk flere aborter i Grønland, end der fødes børn, siger Lars Pedersen.

Hvilken betydning vil du vurdere, at spiralkampagnen har for befolkningsvæksten i Grønland i dag?

- Stærkt begrænset. En spiral er ikke en endelige løsning. Kun i ganske uheldige tilfælde, går jeg ud fra, har det betydet, at kvinder ikke kan få de børn, de ønsker sig. Spiralerne har givet kvinderne mulighed for at undgå uønskede graviditeter og planlægge, hvornår de skal have børn, fortsætter chefkonsulenten.

LÆS OGSÅ Naja Lyberth fik påtvunget spiral som 14-årig: - Det føltes som om, at der var knive inden i mig

Spiralkampagnen har skabt stor debat i landet, efter podcastserien fra DR afslørede, at tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik spiral i 1960'erne og 70'erne som et led i danske myndigheders strategi om at mindske befolkningstilvæksten i Grønland. 

Flere kvinder fortæller til DR og KNR, at de fik spiral uden samtykke, og nogle fortæller, at der gik flere år, før de fandt ud af, at de havde en spiral i livmoderen. Flere kvinder har også fortalt om at blive sterile af spiralen.

Udfordrende undersøgelse

Ifølge Lars Pedersen er det ikke helt nemt at undersøge, hvilken betydning spiralkampagnen havde for den demografiske udvikling og befolkningsvækst i Grønland.

- Der vil være stærkt usikre beregningsresultater, som ikke vil give sikker mening. Vi ved for lidt om, hvilke effekter spiralkampagnen har haft i forhold til for eksempel fri abort, og hvor mange kvinder, der ikke har fået de børn, de egentlig ønskede sig, siger Lars Pedersen og fortsætter:

- Vi vil muligvis kunne undersøge, hvor stor en andel af kvinder, der i 50 års alderen forblev barnløse, ved at se på hver generation. Men CPR-registeret blev først indført 1973, så der vil også i de beregninger være knyttet nogle usikkerheder.

Hvad skal der til for at man statistisk set kan undersøge, hvilken betydning spiralkampganen havde for befolkningsvæksten?

- Først og fremmest tid kan det tage et stykke tid at undersøge, om vi kan finde supplerende data til at udfylde de huller, vi har. Og så vil det også kræve, at der kommer en bredere faglighed for at forstå hele problemområdet.

I sidste uge blev Naalakkersuisut og den danske regering enige om, at der skal foretages en historisk udredning med fokus på de politiske beslutninger, begivenheder og øvrige forhold, der var med til at præge udviklingen af Grønland, den grønlandske befolkning og forholdet mellem Grønland og Danmark. Udredningen forventes at være færdig til oktober.