Grønland får fast plads i Nordisk Råd

Nordisk Råd har besluttet at give Grønland, Færøerne og Åland en fast plads i Nordisk Råds præsidium, rådet øverste politiske ledelse.

Det skriver Nordisk Råd i en pressemeddelelse, oven på at Nordisk Råd netop har afholdt deres 77. session i Stockholm. 

Beslutningen betyder, at de tre selvstyreejede områder, fremover vil deltage i præsidiet på lige fod med Danmark, Sverige, Finland og Island. Og dermed være med i de centrale beslutninger om det nordiske samarbejde. 

Men selvom Grønland nu får en plads i rådets øverste politiske ledelse, er de fortsat ikke et fuldgyldigt medlem.

Derfor vil Grønland fortsat sætte det politiske arbejde med rådet i bero, indtil man har opnået et fuldt og ligestillet medlemskab. Det skriver naalakkersuisut til KNR.

- Den tidligere regerings budskab om, at Grønland skal blive fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd, støttes fortsat og fastholdes af den nuværende regering, siger Jens-Frederik Nielsen (D).

I pressemeddelelsen fra Nordisk Råd, beskrives beslutningen som et skridt i retningen mod et mere 'inkluderende og tidssvarende' samarbejde. 

Beslutningen kræver en ændring af Helsingforsaftalen, den oprindelige aftale som ligger til grund for Nordisk Råd, og vil træde i kraft ved starten af 2026. Og det ser Justus Hansen (D), som er grønlandsk repræsentant ved Nordisk Råd, frem til.

- Vi er glade for, at Nordisk Råd har taget ansvar for fuldt ud at inddrage Grønland, Færøerne og Åland i Nordisk Råds samarbejde. Grønland ser nu frem til, at regeringerne følger trop i deres arbejde med at opdatere Helsingforsaftalen. Hurtigst muligt. 

Grønland har følt sig nedprioriteret

Grønland har i flere år valgt at suspendere deres politiske deltagelse i Nordisk Råd, fordi de netop ikke følte sig som ligeværdige medlemmer. 

Når de nordiske ministre i disse dage samles til Nordisk Råd i Stockholm er det derfor uden deltagelse af Grønland.

I efteråret 2023 til Nordisk Råd i Oslo, kaldte formanden for naalakkersuisut, Múte B. Egede, nemlig det nordiske samarbejde for “dysfunktionelt” og kritiserede at Grønland ikke blev behandlet som et ligeværdigt medlem.

- Hvis ikke I vil tage venskabet med os alvorligt og sikre, at vi er med og bliver hørt må vi revurdere vores deltagelse her. Vi ønsker at være en del af HELE fællesskabet ikke kun dele af det, sagde den daværende naalakkersuisoq.

Svensk beslutning udløste grønlandsk boycott

Kritikken tog til, da Sverige som værtsland for Nordisk Råd samme år undlod at invitere de tre selvstyreejede områder Grønland, Færøerne og Åland til et topmøde.

Og det fik Múte B. Egede til at meddele, at han derfor ikke ville deltage i Nordisk Råds møder fremadrettet.

- Jeg kan ikke fortsætte med at deltage i arrangementer, hvor der er forskelsbehandling mellem deltagerne, lød det fra ham.

Beslutningen blev truffet af den daværende svenske statsminister, Ulf Kristersson, men også i Nordisk Råd mødte Sveriges beslutning kritik. 

Rådets daværende præsident, Bryndís Haraldsdóttir, sagde efterfølgende, at hun havde svært ved at se et Nordisk Råd uden Grønland – særligt i en tid, hvor fred og sikkerhed i Arktis er på dagsordenen.

- For lad os se det i øjnene: Selv om alle de nordiske lande er en del af Arktis, er Grønland måske det mest arktiske af os alle, sagde hun.

Siden Grønland trak sig, har spørgsmålet om de selvstyreejede områders rolle i det nordiske samarbejde flere gange været på dagsordenen.