Forurening hindrer bevaring af Grønnedal-bygninger
Senest 1. maj næste år skal arbejdet med at rydde den danske flådes tidligere område og bygninger i Grønnedal begynde. Sådan lyder det i det EU-udbud, som Forsvaret foreløbig har prækvalificeret fem selskaber til at byde ind på.
En opgave, som Forsvaret har fået stillet efter aftale med Selvstyret og Kommeqarfik Sermersooq, fortæller Claus Uttrup, brigadegeneral og stabschef ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Danmark.
- De krav, som Forsvaret er stillet over for, har været, at vi skulle rydde ordentlig op efter os. Og det indbefatter, at vi både fjerne forurening, bygninger, anlæg, veje og havn, siger han til KNR.
Læs også Schweizere har ikke opgivet planer om en landbrugsskole i Grønnedal
Forurening er under bygningerne
Men nedrivningen af Forsvarets bygninger i Grønnedal har fået kritik fra flere, blandt andre arkitekten Peter Barfoed fra Nuuk og den schweiziske organisation 3HF. De mener, at bygningerne er velholdte nok til at kunne bruges til fx et forskningscenter, turisme-aktiviteter og/eller en planteskole.
Derfor bør Forsvaret i stedet sælge bygningerne i et separat udbud, når selve miljøoprydningen er klaret, lyder det. Men det er ikke sådan lige til, siger Claus Uttrup.
- Noget af den forurening, som vi har konstateret, ligger i tilslutning til eller under nogle af de bygninger, som er der. Så for at man kan lave en ordentlig miljøoprydning, bliver man nødt til at fjerne de bygninger, siger han.
Utrrup tilføjer, om omkring 10 procent af bygningerne i Grønnedal er præget af miljøforureningen. Men der kan være langt flere. Og samtidig breder forureningen sig hurtigt.
- Når vi udbyder det med den her hast, er det fordi, de forureningen, som er blevet konstateret, udvikler sig hurtigere, end vi havde antaget i første omgang. Derfor har vi været nødt til at gøre noget for, at forureningen ikke skal nå ud i Arsuk Fjord, siger stabschefen.
Læs også Lange udsigter for Grønnedal som turistmål
Dyrt og juridisk kompliceret
Forsvaret har flere gange forsøgt at sælge bygningerne i et udbud, hvor køberen også skulle overtage miljøoprydningen - men uden held. I stedet har Forsvaret afsat op til 300 mio. kroner til selv at betale for at få ‘bragt området tilbage til den oprindelige natur’.
Desuden løber Forsvaret en økonomisk risiko, hvis bygningerne ikke bliver solgt ved et senere udbud, forklarer Uttrup, da Forsvaret så igen vil skulle transportere maskiner og arbejdskraft til Grønnedal for at fjerne bygningerne - og det er dyrt.
Læs også Ny Grønnedal-idé afhængig af Forsvaret
Og så er der en ren juridisk årsag til, at hele området bør jævnes og føres tilbage til den rene natur, siger Claus Uttrup.
- Vi havde jo ikke noget imod, hvis vi kunne overdrage bygningerne til nogle andre. Men når der er gået et stykke tid, og der har været aktivitet i Grønnedal, er det ret uklart, om de forureninger, der måtte have været efterfølgende, er nogen, som vi har glemt at rydde op eller noget, de nye ejere eller lejere har forsaget. Så man kan sige, at den juridiske situation bliver lidt kompliceret.
Ifølge Claus Uttrup ligger en evt. beslutning om at ændre det igangværende udbud om Grønnedal 'ikke hos Forsvaret'.
