Landslægeembedet og et kommende forskerhold kommer på arbejde, når de skal behandle klager fra kvinder, der har fået prævention uden samtykke.

I slutningen af januar kunne KNR nemlig fortælle, at 30 kvinder har klaget over at have fået prævention, uden at de ønskede det. Det oplyste Landslægeembedet til KNR.

Det sker efter DR’s dækning af spiralkampagnen, som viste, at tusindvis af grønlandske kvinder fik spiral fra 1966 til 1975 som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.

Spiraloplægninger var en traumatiserende oplevelse for flere af kvinderne, der ikke følte, at de havde et valg.

Flere kvinder fortæller også, at de efterfølgende ikke kunne få børn. 

Siden maj sidste år har 26 klaget over spiraloplægninger før 1992, hvor Grønland overtog ansvaret for sundhedsområdet.

Og de klager skal et forskerhold nu til bunds i, oplyser Landslægeembedet.

- Sagerne fra før 1992 vil blive behandlet af den forskergruppe, som ifølge aftalen mellem Naalakkersuisut og den danske regering skal udføre udredningen af spiralsagen, skriver landslæge Henrik L. Hansen i et skriftligt svar til KNR.

Tilbage i september sidste år blev Naalakkersuisut og den danske regering enige om at igangsætte en udredning af spiralkampagnen. 

Udredningen skal afdække det historiske forløb af spiralsagen fra 1960 frem til 1992.

Klager i nyere tid

Men de ufrivillige spiraloplægninger stopper ikke der.

Fire personer har nemlig klaget over at have fået prævention uden samtykke efter 1992.

Og de klager skal Landslægeembedet behandle.

- De nyeste sager vil blive behandlet ligesom andre klagesager. Klager over manglende samtykke er omfattet af de almindelige regler for sundhedsfaglige klager, oplyser Landslægeembedet.

Nogen af klagerne kan dog være forældede.

Hvis det er tilfældet, vil de forældede klager blive indbragt for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i Danmark.

- Såfremt der fremsættes kritik af de involverede læger vil det kunne have konsekvenser for de pågældende.

Konsekvenserne vil helt afhænge af, hvad der kommer frem ved behandlingen af sagen, skriver Landslæge Henrik L. Hansen.

Behandling kræver samtykke

En af dem, der har oplevet at få spiral uden samtykke i nyere tid, er 28-årige Emma Kuko. 

I sidste måned kunne KNR fortælle Emma Kukos historie om, hvordan hun havde spiral i ni år uden at vide det.

Det var i 2019, at hun efter en gynækologisk undersøgelse opdagede spiralen. 

Hun har ingen erindring om at få den sat op, og mener selv at det er sket i forbindelse med en abort, som hun fik foretaget tilbage i 2010.

KNR har set alle Emma Kukos lægejournaler, hvor der ikke med et ord er nævnt spiral.

Oplevelsen har sat dybe spor i Emma Kuko.

- Nu taler jeg om det i dag, og så ved jeg, at de næste par dage kommer vreden tilbage. Det kan være svært at styre, sagde Emma Kuko i sidste måned, da KNR mødte hende i Nuuk.

Også BBC har talt med flere kvinder, som har oplevet at få prævention uden samtykke op gennem 00’erne.

På spørgsmålet om, hvorvidt Landslægeembedet er overraskede over, at der har fundet sager sted, hvor kvinder i nyere tid har oplevet at få prævention uden samtykke, skriver de:

- Landslægeembedet er i gang med at finde gamle journaler og på anden vis belyse de indkomne sager. Før vi kan lave en vurdering, vil vi skulle vide mere om de konkrete sager, skriver landslæge Henrik L. Hansen til KNR.

Gennem tre uger har KNR forsøgt at få et interview med naalakkersuisoq for sundhed Mimi Karlsen (IA) om sagen, men det er ikke lykkedes at få et interview.

KNR vil gerne have spurgt Mimi Karlsen om, hvad naalakkersuisut vil gøre for at få sager om prævention uden samtykke i senere tid frem i lyset, og om naalakkersuisut vil åbne op for, at udredningen af spiralskandalen bliver undersøgt helt frem til i dag.

I stedet skriver Mimi Karlsen i et skriftligt svar:

- Jeg kan ikke udtale mig om enkeltsager men kan generelt fremhæve, at al behandling i sundhedsvæsenet forudsætter, at den enkelte har givet et såkaldt informeret samtykke. Det vil sige samtykke til, at man gerne vil modtage behandlingen.

Venter på Danmark

KNR har også forsøgt at få oplyst, hvornår den aftalte udredning om spiralskandalen går i gang, og hvem der skal foretage udredningen – og dermed nå til bunds i klagerne over spiraloplægninger.

Naalakkersuisoq for sundhed Mimi Karlsen oplyser til KNR, at der fortsat ventes en tilbagemelding fra den danske sundhedsminister Sophie Løhde (V) om, hvornår hun kan mødes til en drøftelse om sagen.

- Fra grønlandsk side er der allerede udarbejdet et udkast til plan for udredningsarbejdet, og jeg håber, at arbejdet snart kan gå i gang uden yderligere forsinkelse. Men det afhænger selvfølgelig af, hvordan man fra dansk side vælger at prioritere sagen, skriver Mimi Karlsen (IA) i et skriftligt svar til KNR.

Men det er ikke helt samme ordlyd, der lyder fra det danske inderigs- og sundhedsministerium.

I et skriftligt svar skriver ministeriet til KNR:

- Den nærmere udpegningsmodel af fagpersoner eller institutioner er under udarbejdelse i et samarbejde mellem Grønland og Danmark, og der er en tæt og løbende dialog mellem sundhedsdepartementet i Grønland og Indenrigs- og sundhedsministeriet, skriver Indenrigs- og sundhedsdepartementet til KNR.

Ministeriet oplyser samtidig, at udredningen af spiralkampagnen finansieres af Danmark, og at der er afsat 6 millioner kroner til arbejdet.

Ifølge ministeriet forventes det, at der senest til sommer er truffet en beslutning om, hvem der skal foretage udredningen.

Udredningen skal foretaget af uvildige fagpersoner eller institutioner.