Spiraler har spøgt herhjemme, siden DR-podcasten ”Spiralkampagnen” i maj 2022 dækkede, hvordan tusindvis af piger og kvinder fik spiral i Grønland som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.

Ifølge DR foregik strategien fra 1966 til 1975 – men spiraloplægningerne stopper ikke der.

Siden maj har Landslægeembedet modtaget 26 klager over spiraloplægninger før 1992, hvor Grønland overtog ansvaret for sundhedsområdet.

Derudover har fire personer klaget over prævention uden samtykke efter 1992. Det oplyser Landslægeembedet til KNR.

I december opfordrede Landslægeembedet til, at man klager, hvis man har oplevet at få prævention uden samtykke. Det skete som reaktion på det britiske medie BBC, der havde talt med flere kvinder i Grønland, som har oplevet at få prævention uden samtykke op gennem 00’erne. 

Landslægeembedet skrev dengang i en pressemeddelelse:

- Vi ser med stor alvor på sagen. Såfremt der er sket behandlinger uden samtykker, er det en alvorlig sag, som kræver opfølgning.

Landslægeembedet slog samtidig fast, at de ikke har kendskab til nogle af sagerne om, at kvinder op gennem 00’erne har fået spiral uden samtykke.

Spiral i ni år uden at vide det

Men en af de kvinder, der har oplevet det på egen krop, er 28-årige Emma Kuko.

I 2019 opdagede hun, at hun havde en spiral, som hun ikke havde nogen idé om. Den historie fortalte KNR i sidste uge.
Emma Kuko mener selv, at hun havde spiralen i ni år. For det eneste tidspunkt hun kan komme i tanke om at få en spiral uden at vide det, er i forbindelse med en abort i 2010.

I Emma Kukos journaler mellem 2010 og 2019, som KNR har set, står der ikke et ord om spiral.

- Nu taler jeg om det i dag, og så ved, at de næste par dage kommer vreden tilbage. Det kan være svært at styre, siger Emma Kuko til KNR.

Også Anna Jørgensen har fortalt til KNR, hvordan hun i 1995 oplevede at få spiral uden samtykke. 

Det skete på sygehuset i Maniitsoq få dage efter, at hun havde født sit barn.

- Jeg kunne bare mærke, at det går ikke, det her. Det var forkert, at lægen satte spiralen op, når jeg lige havde født et barn. Også taget i betragtning af min unge alder. Jeg var bare et barn, fortalte Anna Jørgensen til KNR.

Udredning på vej

Flere kvinder har sidste år stået frem og fortalt, hvordan de som helt unge har fået opsat spiral i 1960’erne og 1970’erne uden deres eller deres forældres samtykke.

De fortæller om smertefulde og traumatiserende spiraloplægninger, og nogle kvinder har efterfølgende ikke været i stand til at få børn.

Naalakkersuisut og den danske regering har aftalt en udredning af hele spiralsagen. 

Det har ikke været muligt at få et interview med Landslægeembedet før deadline. KNR vil gerne have spurgt ind til, hvad det videre forløb er efter klagerne.

• Sundhedsområdet blev hjemtaget i 1992.   
• Alle medlemmer af Inatsisartut blev i juni enige om at kræve en udredning af spiralkampagnen, som foregik fra 1966 til 1975 - og endda længere. 
• Grønlands Råd for Menneskerettigheder og eksperter fra Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder har vurderet, at kampagnen var et brud på kvindernes menneskrettigheder.