Forskere mister adgang til arkiver i spiralsag og må pause arbejde

Sundhedsledelse har trukket arkivtilladelse tilbage fra et forskerhold, der gransker spiralsagen.
På kvindernes kampdag var der demonstration i Nuuk for at støtte kvinderne, der er berørt af spiralsagen. Foto © : KNR / Johasinnguaq Olsen
Skrevet af Ritzau
24. juli 2024 11:20

En forskergruppe, der undersøger spiralsagen, er stødt ind i problemer med at få adgang til materiale fra det grønlandske sundhedsvæsen.

Det skriver Sermitsiaq.AG. Det samme fremgår af en midtvejsrapport, som er afleveret til Folketinget.

Her står, at forskergruppen i september 2023 og februar 2024 fik tilladelse til at bruge materiale fra det grønlandske sundhedsvæsen.

Det skal de bruge til at afdække, hvordan sundhedsvæsenet i perioden 1960-1991 håndterede den daværende praksis med spiraler.

Problemer i foråret

I 2021 og 2022 trådte flere grønlandske kvinder frem i medierne og fortalte om, at de havde fået opsat en spiral uden samtykke.

Det førte et stort fokus på en spiralkampagne i 1960'erne og 1970'erne med sig, hvor der blev opsat spiraler på omkring 4500 grønlandske kvinder og piger helt ned til 13 år - mange uden samtykke.

Spiralskandalen og de senere sager

- DR-podcasten "Spiralkampagnen" afdækker, hvordan tusindvis af piger og kvinder fik spiral fra 1966 til 1975 som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.

- Flere kvinder fortæller i podcasten, at spiralerne var påtvunget, og at de oplevede det som et overgreb.

- Naalakkersuisut og den danske regering blev i september enige om at igangsætte en udredning af spiralsagen fra 1960 frem til 1991, hvor Grønland hjemtog sundhedsområdet.

Det videre forløb

- Men flere kvinder fortæller, at de også har oplevet at få spiral og andre præventionsformer uden samtykke i 1990'erne og 00'erne.

- Både BBC, KNR og Information har talt med flere kvinder, der oplevede at få spiral og andet prævention uden samtykke op gennem 00'erne.

- I december bragte KNR en historie med Anna Jørgensen, der oplevede at få spiral uden samtykke i 1995.

- I januar bragte KNR historien om Emma Kuko, der i 2019 opdagede, at hun havde en spiral, som hun ikke havde nogen erindring om at have fået sat op.

- I november 2023 bragte KNR historien om Arnaq Knudsen-Frederiksen, som i 2002 opdagede, at hun havde en spiral. Hun mener i dag, at den blev sat op i forbindelse med en abort fem år forinden.

- I marts 2024 blev en redegørelse om sagerne offentliggjort af Landslægeembedet. Ifølge den har Landslægeembedet kendskab til 15 sager om kvinder, der har fået ufrivillig prævention efter 1991.

- 13 af sagerne er sket i forbindelse med kirurgiske aborter. 

- Sagerne er sket i perioden 1993 til 2014 og fordeler sig over hele landet. To byer har to sager hver og resten har en sag.

- I 5 af sagerne foreligger der ifølge journalen samtykke og i 1 sag et uklart samtykke.

- Blandt de 5 sager er inkluderet en sag kun kendt fra pressen, men hvor journalens indhold er gengivet.

- I 5 sager er journalen ikke fundet.

- I 4 sager har der ikke været journaliseret samtykke.

- I 1 sag er der anvendt en anden form for svangerskabsforebyggelse end den aftalte.

- I flere af sagerne ønskes der erstatning. Erstatningssager behandles af Departement for sundhed.

- Der er i perioden 1993 til 2014 udført i alt 16.000 kirurgiske aborter i Grønland.

Kilde: KNR, Landslægeembedet, BBC og Information

Materialet er "centralt" for forskergruppen, lyder det.

Men der opstod problemer i foråret.

- Den 20. maj 2024 blev tilladelserne imidlertid trukket tilbage af den grønlandske sundhedsledelse, da der er opstået tvivl om vilkår og muligheder for adgang til materialet, skriver forskerne.

6. juni sendte forskerholdet en revideret ansøgning. Seks dage senere, 12. juni, fik de afslag.

Der er nu "igangsat en dialog" om, hvordan de igen kan få adgang til arkiverne.

Kede af det over usikkerhed 

Men problemerne betyder, at gruppen ikke kan leve op til kommissoriet for nuværende, og at dele af arbejdet må sættes i bero.

Forskerne er "naturligvis meget kede af denne udvikling og den usikkerhed, den medfører omkring det videre arbejde", lyder det.

Udredningen bliver forsinket med cirka tre måneder. Det vil sige, at udredningen for nuværende afleveres 1. september 2025.

Det er ikke kun problemerne med adgang til materiale, der udløser forsinkelsen.

Også et større omfang af vidneberetninger og uventet meget administrativt arbejde er blandt udfordringerne, der medfører en forsinkelse i arbejdet, skriver forskergruppen.

Af midtvejsrapporten fremgår det også, at der per 1. juni er indsamlet 196 mundtlige vidneberetninger fra kvinder.

Der er også foreløbigt indsamlet 140 skriftlige beretninger fra kvinder overleveret fra Landslægeembedet.

Tallene kan nå at ændre sig, da indsamlingen fortsætter frem til 1. oktober i år.

Gruppen har i alt beretninger fra over 350 individer. Det dækker over både kvinder og fagpersoner.