For halvanden uge siden åbnede naalakkersuisut op for, at kvinder kan søge om godtgørelse, hvis de har fået ufrivillig prævention efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.

Den mulighed har 20 kvinder indtil nu gjort brug af. Det oplyser Departementet for Justitsområdet og Ligestilling.

Ifølge Naaja H. Nathanielsen (IA), der er naalakkersuisoq for justitsområdet, kan kvinderne få en erstatning på op mod 300.000 kroner.

- Det er tilsvarende det, vi har set i andre sager, hvor der er begået krænkelser fra en offentlig myndighed. Så vi mener, at det er et passende beløb, siger Naaja H. Nathanielsen.

Det forrige naalakkersuisut blev sidste år enige om at afsætte 4,5 millioner kroner til de kvinder, der har fået ufrivillig prævention efter 1992. Efterfølgende fortalte daværende naalakkersuisoq for finanser Erik Jensen (S), at kvinderne kan forvente 300.000 kroner i erstatning hver.

Men den udmeldelse gik Departementet for Justitsområdet efterfølgende i rette med, da man ifølge Departementet på daværende tidspunkt endnu ikke kendte det fulde omfang af sagerne.

Landslægeembedet havde på daværende tidspunkt meldt ud, at de havde kendskab til 15 sager, hvor kvinder har fået ufrivilligt prævention efter 1992. Dermed svarede de 4,5 millioner kroner til en godtgørelse på 300.000 kroner til hver af de 15 kvinder.

Nu er beløbet så landet på 'op til 300.000 kroner per kvinde'.

Men antallet af ansøgninger er allerede højere end de 15 sager. Scenariet om et antal ansøgninger, der overstiger Landslægeembedets tal, er et, som naalakkersuisut er forberedt på, siger Naaja H. Nathanielsen. 

- Der er formodentligt også et større mørketal, tilføjer hun.

Hvis det skulle komme dertil, at der er behov for flere penge til erstatninger, er Naaja H. Nathanielsen klar til at gå til Inatsisartut for at finde midlerne.

- Det mest afgørende er, at når naalakkersuisut og Inatsisartut har sagt, at vi er utilfredse, og at det er uacceptabelt at give prævention uden samtykke, skal vi også stå til ansvar, siger hun.

Mit underliv blev ødelagt

Arnaq Knudsen-Frederiksen er en af de kvinder, der nu har søgt erstatning. Hun var 20 år, da hun i 2002 opdagede, at hun havde en spiral.

- Jeg tror ikke ord kan forklare de følelser, jeg oplevede efterfølgende. Chokeret. Forskrækket. Ked af det, fortalte Arnaq Knudsen-Frederiksen i et tidligere interview til KNR.

Spiralen blev opsat i forbindelse med en kirurgisk abort, der blev foretaget af en dansk læge i hendes hjemby Paamiut, da hun var 15 år.

Arnaq Knudsen-Frederiksen har gennem årene kæmpet med mange smerter i underlivet og har ikke været i stand til at få børn. For hende er der ingen tvivl om, at en erstatning ikke kan gøre op for det, der skete.

Men det er trods alt bedre end ingenting, siger hun.

- Det er godt, at de (naalakkersuisut, red.) vil gøre noget for os, at de siger undskyld og giver erstatning, siger Arnaq Knudsen-Frederiksen.

Arnaq Knudsen-Frederiksen fik opsat spiral i forbindelse med en kirurgisk abort. Først fem år senere fik hun kendskab til spiralen. Foto © : Johansinnguaq Olsen, KNR

Alligevel er det svært for hende at få fuld tillid til sundhedsvæsenet igen.

- Nogle dage stoler jeg på dem, fordi de hjælper mig, når jeg bliver syg. Men på den anden side, så føler jeg ikke, at jeg kan stole på dem, for mit underliv blev jo ødelagt efter den spiral, siger hun.

KNR har tidligere forsøgt at få udleveret Arnaq Knudsen-Frederiksens journal, men det har ikke været muligt. Det skyldes, at sygehuset i Paamiut ikke ligger inde med journalen.

Journal er ikke afgørende

Arnaq Knudsen-Frederiksens journal er ikke den eneste, der er svær at spore. Landslægeembedet har tidligere forklaret over for KNR, at flere journaler gennem tiden er blevet destruereret og gået tabt.

Det er et problem, som Naaja Nathanielsen har in mente, nu hvor flere kvinder kan søge erstatning.

- Der er journaler, der er blevet destrueret, der er meget mangelfuld journalføring. Og det skal ikke lægge kvinderne til last, siger hun og fortsætter:

- Det er ikke et afgørende kriterie, at man kan finde en journal, hvor der står klart, at man ikke har givet samtykke.

Naaja H. Nathanielsen har stor tiltro til, at man ikke ansøger om erstatning, hvis ikke man har været udsat for en krænkelse.

- Det er selvfølgelig en risiko, at der kan ske fejl, men jeg mener, at den er lille, og den er værd at løbe, siger hun.

Det er første gang, at naalakkersuisut skal lave en erstatningsordning. De er kommet frem til, at det er en ekstern gruppe af eksperter bestående af jurister, sundhedsfaglige og sagkyndige med tavshedspligt, der skal behandle sagerne.

- Vi har valgt at gøre det på denne måde for at skabe tillid til, at der ikke kommer politisk involvering, men også for at sikre at vi ikke får adgang til folks journaler som embedsværk, når vi ikke har ret til det, siger Naaja H. Nathanielsen.

Muligheden for at ansøge om erstatning udløber den 31. december 2025. Afgørelserne træffes inden den 1. februar 2026. Det står der på naalakkersuisuts hjemmeside.