Naaja H. Nathanielsen om nye spiralsager: Der kommer en undskyldning til kvinderne

Ifølge naalakkersuisoq for justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen, vil der komme en officiel undskyldning til de kvinder, der har fået ufrivillig prævention i nyere tid. Men først efter en undersøgelse.
Naalakkersuisoq for justitsområdet, Naaja H. Nathanielsen (IA), mener, at det er vigtigt at komme helt til bunds i sagerne, før undskyldningen falder. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller
14. juni 2024 07:37

Kvinder, der har fået ufrivillig prævention i nyere tid, kan forvente en fremtidig undskyldning fra naalakkersuisut. Sådan lyder det fra Naaja H. Nathanielsen (IA), der er naalakkersuisoq for justitsområdet og ligestilling.

- Jeg mener bestemt, at der vil komme en undskyldning fra officiel side til kvinderne. Den kommer ikke lige nu, da vi stadig er ved at undersøge, hvor mange kvinder, der er omfattet, på hvilken måde, hvornår er det sket, og i hvilken kontekst, siger Naaja H. Nathanielsen.

Flere af de berørte kvinder, der har oplevet at få ufrivillig spiral i nyere tid, ønsker, at selvstyret kommer med en offentlig undskyldning.

Også Siumuts Doris J. Jensen og Demokraatits Anna Wangenheim, der begge er medlem af Familie- og Sundhedsudvalget i Inatsisartut, mener, at naalakkersuisut bør undskylde til kvinderne.

Men først vil naalakkersuisut afvente den igangværende udredning af spiralsagen, som en uafhængig forskergruppe arbejder på. Udredningen undersøger perioden fra 1960 frem til 1991. Grønland overtog sundhedsområdet fra Danmark i januar 1992. 

Samtidig vil naalakkersuisut også igangsætte en sideløbende udredning, der skal undersøge, hvilke brud på menneskerettigheder, der er sket i spiralsagen. Og den udredning vil undersøge perioden helt frem til i dag. Begge udredninger forventes klar i maj 2025.

- Den ekspertgruppe, som naalakkersuisut nedsætter, kommer ikke til at afgrænse sig i årstal. Så vi holder døren åben for, at der kan komme nye sager og informationer efter 1992, siger Naaja H. Nathanielsen.

Kan jeg nogensinde tilgive?

Ifølge Landslægeembedet har 15 kvinder fået ufrivillig prævention i senere tid. Det viser en rapport, som Landslægeembedet offentliggjorde i maj.

En af sagerne foregik i 1990’erne, mens de resterende sager har fundet sted i 00’erne og helt frem til 2014.

KNR har tidligere talt med tre af de kvinder, der har fået ufrivillig spiral i nyere tid.

En af dem er Emma Kuko, der i 2019 opdagede, at hun havde en spiral, som hun ikke har nogen erindring om at have fået sat op.

Den er efter sigende blevet sat op i forbindelse med en kirurgisk abort, som Emma Kuko fik foretaget på sygehuset i Tasiilaq i 2010. Dermed har hun haft spiral i ni år uden at vide det.

- Det har været virkelig hårdt at se tilbage på alt, hvad der er sket. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde kan tilgive det, siger Emma Kuko.

Spiralskandalen og de senere sager

- DR-podcasten "Spiralkampagnen" afdækker, hvordan tusindvis af piger og kvinder fik spiral fra 1966 til 1975 som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.

- Flere kvinder fortæller i podcasten, at spiralerne var påtvunget, og at de oplevede det som et overgreb.

- Naalakkersuisut og den danske regering blev i september enige om at igangsætte en udredning af spiralsagen fra 1960 frem til 1991, hvor Grønland hjemtog sundhedsområdet.

Det videre forløb

- Men flere kvinder fortæller, at de også har oplevet at få spiral og andre præventionsformer uden samtykke i 1990'erne og 00'erne.

- Både BBC, KNR og Information har talt med flere kvinder, der oplevede at få spiral og andet prævention uden samtykke op gennem 00'erne.

- I december bragte KNR en historie med Anna Jørgensen, der oplevede at få spiral uden samtykke i 1995.

- I januar bragte KNR historien om Emma Kuko, der i 2019 opdagede, at hun havde en spiral, som hun ikke havde nogen erindring om at have fået sat op.

- I november 2023 bragte KNR historien om Arnaq Knudsen-Frederiksen, som i 2002 opdagede, at hun havde en spiral. Hun mener i dag, at den blev sat op i forbindelse med en abort fem år forinden.

- I marts 2024 blev en redegørelse om sagerne offentliggjort af Landslægeembedet. Ifølge den har Landslægeembedet kendskab til 15 sager om kvinder, der har fået ufrivillig prævention efter 1991.

- 13 af sagerne er sket i forbindelse med kirurgiske aborter. 

- Sagerne er sket i perioden 1993 til 2014 og fordeler sig over hele landet. To byer har to sager hver og resten har en sag.

- I 5 af sagerne foreligger der ifølge journalen samtykke og i 1 sag et uklart samtykke.

- Blandt de 5 sager er inkluderet en sag kun kendt fra pressen, men hvor journalens indhold er gengivet.

- I 5 sager er journalen ikke fundet.

- I 4 sager har der ikke været journaliseret samtykke.

- I 1 sag er der anvendt en anden form for svangerskabsforebyggelse end den aftalte.

- I flere af sagerne ønskes der erstatning. Erstatningssager behandles af Departement for sundhed.

- Der er i perioden 1993 til 2014 udført i alt 16.000 kirurgiske aborter i Grønland.

Kilde: KNR, Landslægeembedet, BBC og Information

Derfor er hun også en af de berørte kvinder, der ønsker en officiel undskyldning fra selvstyret.

Men først er det vigtigt at komme helt til bunds i sagen, mener Naaja H. Nathanielsen.

- Vi har på fornemmelsen, at denne her sag har potentiale til at vokse i antal. Det er ikke utænkeligt, at der kommer flere sager udover de 15 nyere sager, som Landslægeembedet har kendskab til.

- Så for at være sikre på, at vi undskylder over for de rigtige og på den rigtige måde, vil vi gerne afvente de her rapporter, der kommer til maj næste år, siger hun.

Naaja H. Nathanielsen forventer at kunne præsentere indholdet i den nye udredning, som naalakkersuisut igangsætter, inden for de næste par måneder.