Forening om anbringelser: Danske kommuner bør tvinges til at se på kulturforskelle

Det er alt for tilfældigt, om danske kommuner tager højde for kulturforskelle i sager om anbringelser af børn, mener Foreningen Grønlandske Børn. Foreningen vil have lovgivningen ændret.
Projektleder, Grønlænderenheden i Aalborg Kommune
Foreningen Grønlandske Børn mener, at der er behov for en lov, der tvinger danske kommuner til at tage sprog- og kulturhensyn i anbringelsessager. Det siger afdelingsleder, Jeppe Bülow Sørensen.
14. februar 2023 07:08

Det er næsten knald eller fald, om danske kommuner tager højde for kultur- og sprogforskelle i sager om anbringelser af grønlandske børn. 

Det siger Jeppe Bülow Sørensen, afdelingsleder for Indsatser i Danmark hos Foreningen Grønlandske Børn.

- Her må vi bare sige, at nogle steder gør man det rigtig godt, og andre steder virker det meget tilfældigt, om man overhovedet har taget hensyn til, at det er et grønlandsk barn og familie.

Det skyldes, at der i den danske lovgivning ikke står noget særskilt om, at familier med en anden etnisk baggrund end dansk skal have en særlig sagsbehandling.

Ikke andet end at de har ret til at få en tolk med til møder.

Helt praktisk betyder det, at en grønlandsk familie i Danmark, som kæmper med problemer, i én kommune vil kunne møde en socialrådgiver, som måske har kendskab til grønlandsk kultur og opdragelse, og som tager højde for det i vurderingen af familiens situation.

Men i en dansk anden kommune vil familien ikke møde samme behandling.

- Der er ikke noget i lovgivningen om den faste måde at sagsbehandle på i det danske system, der indikerer, at kommunerne SKAL tage hensyn her. Og det, synes vi, er et stort problem, siger Jeppe Bülow og tilføjer:

- Hvis man konsekvent tog hensyn til det, ville der blive en bedre sagsbehandling og også en bedre anbringelse, hvis det er det, der skal til.

Særskilt lovgivning - men ikke bare for grønlændere

Foreningen Grønlandske Børn foreslår derfor, at der bliver lavet en særskilt lovgivning, som tvinger de danske kommuner til at tage hensyn til sprog- og kulturforskelle i anbringelsessager i familier med grønlandsk baggrund.

Rapport om anbringelser af grønlandske børn i Danmark fra VIVE

Undersøgelsen er finansieret af penge fra den danske finanslov 2021.

Rapporten viser, at 5,6 procent af børn med grønlandsk baggrund, der bor i Danmark, er anbragt uden for hjemmet.
Til sammenligning er 1 procent af alle danske børn anbragt uden for hjemmet.

Konklusionerne er blandt andet, at samarbejdet mellem danske sagsbehandlere og grønlandske familier er svært på grund af:

- dårlige danskkundskaber hos grønlandske forældre
- mangel på tolkning
- manglende kendskab til grønlandsk kultur hos danske sagsbehandlere
- fordomme mod hinanden hos både grønlandske familier og danske sagsbehandlere
- mangel på tests af forældrene på grønlandsk 

Undersøgelsen er blandt andet lavet ud fra spørgeskemaer indsamlet i 2014, 2016, 2018 og 2020 blandt 11-17-årige børn, der er anbragt uden for hjemmet og kvalitative data om 17 grønlandske familier, der har mindst et barn, som er anbragt uden for hjemmet.

- Vi synes, at det skal være obligatorisk, at når man har med en grønlandsk familie at gøre, at man spørger ind til forældrenes kultur og baggrund og undersøger på den del, siger Jeppe Bülow Sørensen.

Både foreningen Mentor Immanuel og en rapport fra forskningscentret VIVE i Danmark har kritiseret en test, som danske kommuner bruger til at vurdere forældrenes evner med. En test, der ikke tager hensyn til netop sprog og kutlur.

Men ifølge Foreningen Grønlandske Børn er det ikke bare testen, der er noget galt med.

Faktisk bør socialrådgiverne i Danmark sætte sig ind i, hvad der er vaner og værdier i en grønlandsk opdragelse og sikre sig, at familier og kommune har den samme forståelse af bestemte begreber og traditioner - for at nævnte et udpluk.

- En guide på en eller anden måde, som bliver udarbejdet i samarbejde med enten selvstyret eller andre interessenter, der har noget erfaring med, hvad der er på spil i de her familier, siger Jeppe Bülow Sørensen.

Særlig forpligtigelse over for oprindelig kutlurer

Han påpeger, at manglen på hensynet til kultur og sprog ikke kun rammer grønlændere. Det sker også for andre etniske minoriteter.

Og ifølge Jeppe Bülow Sørensen er det ikke realistisk, at der bliver lavet en særskilt lovgivning for alle etniske minoriteter i Danmark. Men Danmark har en særlig forpligtigelse i behandlingen af grønlandske familier, mener Foreningen Grønlandske Børn.

Dels fordi anbringelser af børn fra grønlandske familier i Danmark er fem gange højere end blandt etnisk danske børn. Og dels på grund af grønlænderes status i FN som et oprindeligt folk.

- Fordi vi har den fælles historie, som vi har, synes jeg, at vi har en særlig forpligtigelse. Jeg tænker også, at der er en særlig forpligtigelse i forhold til, at grønlændere er et oprindeligt folk, og der er en særlig forpligtigelse til at beskytte den kulturelle arv, siger Jeppe Bülow Sørensen.

I sidste uge spurgte Siumuts folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam under en spørgetime statsminister Mette Frederiksen (S), hvad regeringen vil gøre for at højne retssikkerheden for grønlandske familier i Danmark, særligt i sager om anbringelser.

I enhver anbringelse skal man søge et godt samarbejde med forældrene, svarede Mette Frederiksen og tilføjede:

- Det er uskik i det hele taget. Der har vi en fælles opgave at sikre, alle i Rigsfællesskabet bliver behandlet ordentligt og respektfuldt, sagde statsminister Mette Frederiksen.

Partier i Folketinget forhandler i øjeblikket om penge til socialområdet, hvor også ønsket om penge til andre test til at vurdere forældreevner er på bordet.