Grønlands folketingspolitikere om anbringelsessager: Nu skal der handles
Det er otte måneder siden, at det kom frem sort på hvidt.
Godt fem ud af 100 grønlandske børn i Danmark er anbragt uden for hjemmet. Det er fem gange flere end danske børn.
Det tal skabte debat i sommers, da rapporten ”Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark – fra danske kommuner” udkom i maj. Bag rapporten står VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i Danmark.
Undersøgelsen er finansieret af penge fra den danske finanslov 2021.
Rapporten viser, at 5,6 procent af børn med grønlandsk baggrund, der bor i Danmark, er anbragt uden for hjemmet.
Til sammenligning er 1 procent af alle danske børn anbragt uden for hjemmet.
Konklusionerne er blandt andet, at samarbejdet mellem danske sagsbehandlere og grønlandske familier er svært på grund af:
- dårlige danskkundskaber hos grønlandske forældre
- mangel på tolkning
- manglende kendskab til grønlandsk kultur hos danske sagsbehandlere
- fordomme mod hinanden hos både grønlandske familier og danske sagsbehandlere
- mangel på tests af forældrene på grønlandsk
Undersøgelsen er blandt andet lavet ud fra spørgeskemaer indsamlet i 2014, 2016, 2018 og 2020 blandt 11-17-årige børn, der er anbragt uden for hjemmet og kvalitative data om 17 grønlandske familier, der har mindst et barn, som er anbragt uden for hjemmet.
Siden da er der kommet en ny dansk regering – og med den skal der handles.
Det mener de grønlandske folketingspolitikere Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut).
Aaja Chemnitz har sendt to udvalgsspørgsmål til socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Hun vil først og fremmest have ændret den nuværende undersøgelse, som bliver brugt til at teste forældrenes evner i anbringelsessager.
- Det er ligesom en snebold i toppen af en bakke. Hvis det går galt allerede i forhold til forældrekompetenceundersøgelsen, vil det højst sandsynligt også gå galt i de andre undersøgelser i anbringelsessager, hvor man vurderer forældreevnen til at tage sig af eget barn, siger Aaja Chemnitz til KNR.
LÆS OGSÅ Frustrerede forældre får medhold i fornemmelse: Grønlandsk er en hæmsko
VIVE-rapporten konkluderer, at samarbejdet mellem danske sagsbehandlere og grønlandske familier kan være svært på grund af sproglige misforståelser og kulturelle forskelle, som kan have indflydelse på forældrekompetenceundersøgelsen.
Den danske regering gør ikke nok
Også Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam er klar til at tage sagen op igen med den nye danske socialminister.
Det er særligt den nuværende undersøgelse, der tester forældreevnen, der skal debatteres.
- Der er flere psykologer, der har kritiseret undersøgelsen, da den bunder meget i, hvilken kultur man kommer fra, og hvilket sprog man taler, siger Aki-Matilda Høegh-Dam og forstætter:
- Når man så ikke er født og opvokset i Danmark, men i en kultur som den grønlandske, der adskiller sig meget fra, hvordan tingene bliver gjort i Danmark, kan det give et misvisende billede. I yderste tilfælde kan det tvangsfjerne et barn på forkert grundlag.
Samtidig har Aaja Chemnitz også rettet spørgsmål til den danske socialminister, om ministeren er villig til at give grønlandske anbragte børn og unge mulighed for at opretholde det grønlandske sprog og kultur.
Staten er nemlig forpligtet til dette ifølge loven om oprindelige folks rettigheder ILO-konvention nr. 169. Her står det bl.a. skrevet, at oprindelige folks kultur skal anerkendes og beskyttes.
- Vi må konstatere, at der er rigtig mange børn, som mister kontakten til det grønlandske sprog og dermed også deres forældre, siger Aaja Chemnitz.
Aaja Chemnitz, synes du, at den danske regering har gjort nok siden rapporten kom frem i forhold til at undersøge forældrekompetenceundersøgelsen og kommunernes anbringelser af grønlandske børn?
- Man har ikke gjort nok. Det siger sig selv. Men der har også været et et folketingsvalg, en historisk lang forhandling om en ny dansk regering, og der er kommet en ny minister på området, siger hun og fortsætter:
- Men der er nogle løsninger på vej, som jeg i hvert fald er ret fortrøstningsfuld omkring.
LÆS OGSÅ Grønlands folketingspolitikere ønsker bedre vilkår for grønlandske forældre i anbringelsessager
Hvordan vil IA lægge pres på den danske regering i forhold til at få ændret forældrekompetenceundersøgelsen?
- Det har vi gjort ved, at vi har sendt et brev og stillet en række spørgsmål til den nye socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Og vi vil også gøre det i de nye forhandlinger, hvor vi ønsker, at der bliver afsat penge til et rejsehold eller psykologer i de grønlandske huse, som kan være med til at vejlede kommunerne til at gøre det bedre i fremtiden, siger Aaja Chemnitz.
