Grønlands folketingspolitikere ønsker bedre vilkår for grønlandske forældre i anbringelsessager
Der skal banes vej for et bedre system, når det kommer til anbringelser af grønlandske børn i Danmark.
Det er Grønlands repræsentanter i Folketinget Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit og Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut enige om.
LÆS OGSÅ Rapport: Dårligt dansk og misforståelser præger anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Godt fem ud af 100 grønlandske børn i Danmark er anbragt uden for hjemmet. Det er fem gange flere end danske børn. Sagen var onsdag centrum for en høring i Folketinget.
Rapporten viser et grovt systematisk svigt af de grønlandske familier i det danske system
Det sker efter, at den store rapport "Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark - fra danske kommuner” fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i Danmark, VIVE, konkluderer, at sproglige misforståelser, kulturforskelle og fordomme er et gennemgående problem i anbringelsessager af grønlandske børn i Danmark.
Undersøgelsen er finansieret af penge fra den danske finanslov 2021.
Rapporten viser, at 5,6 procent af børn med grønlandsk baggrund, der bor i Danmark, er anbragt uden for hjemmet.
Til sammenligning er 1 procent af alle danske børn anbragt uden for hjemmet.
Konklusionerne er blandt andet, at samarbejdet mellem danske sagsbehandlere og grønlandske familier er svært på grund af:
- dårlige danskkundskaber hos grønlandske forældre
- mangel på tolkning
- manglende kendskab til grønlandsk kultur hos danske sagsbehandlere
- fordomme mod hinanden hos både grønlandske familier og danske sagsbehandlere
- mangel på tests af forældrene på grønlandsk
Undersøgelsen er blandt andet lavet ud fra spørgeskemaer indsamlet i 2014, 2016, 2018 og 2020 blandt 11-17-årige børn, der er anbragt uden for hjemmet og kvalitative data om 17 grønlandske familier, der har mindst et barn, som er anbragt uden for hjemmet.
Inuit Ataqatigiit-politiker Aaja Chemnitz Larsen siger:
- Vi har i hele grønlandsudvalget glædet os til at få rapporten. Og noget af det den fremhæver, er, at der er behov for, at vi politisk arbejder videre med testning, der tager hensyn til grønlandsk kultur og sprog, og sikre at der er tolkning under anbringelsessager. Herunder at man også er opmærksom på kulturel og social tolkning fremadrettet.
Anbringelser skal undersøges nærmere
Også Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut, der var initiativtagerne bag rapporten, mener, at det er vigtigt at sikre retssikkerheden for grønlændere i Danmark.
- Rapporten viser et grovt systematisk svigt af de grønlandske familier i det danske system. Derfor må vi nu handle på den viden, og det kan vi ikke gøre hurtigt nok, skriver Aki-Matilda Høegh-Dam i en pressemeddelelse.
I et høringsspørgsmål til socialminister Astrid Krag lufter IA's Aaja Chemnitz Larsen muligheden for at etablere et rejsehold, som kan undersøge de anbringelsessager, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt grundlaget for anbringelser af de grønlandske børn er gode nok.
- Derudover er vi nødt til at have en politisk diskussion om, hvorvidt man egentlig bør have nogle grønlandske plejefamilier, eller bør have et anbringelsessted, hvor man tager hensyn til grønlandsk sprog og kultur, siger Aaja Chemnitz Larsen.
LÆS OGSÅ Rapport: Dårligt dansk og misforståelser præger anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Udover at der er sproglige udfordringer og mangel på tolke i anbringelsessager, viser rapporten, at mødet mellem danske socialarbejddere og grønlandske familier er præget af mistro. Flere grønlandske forældre oplever, at sagsbehandlerne ikke har en forståelse for den grønlandske familiekultur og opdragelse.
Chefanalytiker hos VIVE Karen Margrethe Dahl siger:
- Forældrene føler sig nogen gange misforstået og kritiseret for noget i deres forældreskab, som de opfatter som almindeligt i Grønland.