Godt fem ud af 100 grønlandske børn i Danmark er anbragt uden for hjemmet. Det er fem gange flere end danske børn.Foto: 55Laney69/Flickr

Rapport: Dårligt dansk og misforståelser præger anbringelser af grønlandske børn i Danmark

Sproglige problemer, kulturforskelle og fordomme præger sager om anbringelser af grønlandske børn i Danmark. Det konkluderer en ny, stor rapport. I nogle tilfælde kunne anbringelser være undgået.

Stor skepsis, forvirring og sproglige problemer.

Det er temmelig almindelige oplevelser blandt grønlandske forældre og danske sagsbehandlere i sager om anbringelser af børn i Danmark.

Det viser en ny rapport med navnet "Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark – fra danske kommuner", som VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i Danmark står bag.

Godt fem ud af 100 grønlandske børn i Danmark er anbragt uden for hjemmet. Det er fem gange flere end danske børn.

Og selv om det altid er en svær situation, når et barn muligvis skal fjernes fra hjemmet, er det ekstra svært i sager med grønlandske familier, siger Karen Margrethe Dahl, der chefanalytiker hos VIVE, til KNR.

LÆS OGSÅ Medie: Kritik af danske psykologtest i anbringelsessager

- Vi ser i sager med grønlandske familier, at der er et ekstra lag, der gør samarbejdet svært, som kan gøre processen ringere, end hvis de forhold ikke havde været der.

Sprog- og kulturforskelle skaber problemer

Antallet af grønlandske familier i Danmark med tunge sociale problemer som misbrug og økonomiske problemer er flere end tilfældet af danske familier i samme situation, viser rapporten.

Men ofte kender danskere socialsystemet bedre end grønlændere. Og så bliver forholdet mellem grønlandske familier og danske sagsbehandlere ofte forværret af sprog- og kulturforskelle.

Rapport om anbringelser af grønlandske børn i Danmark

Undersøgelsen er finansieret af penge fra den danske finanslov 2021.

Rapporten viser, at 5,6 procent af børn med grønlandsk baggrund, der bor i Danmark, er anbragt uden for hjemmet.
Til sammenligning er 1 procent af alle danske børn anbragt uden for hjemmet.

Konklusionerne er blandt andet, at samarbejdet mellem danske sagsbehandlere og grønlandske familier er svært på grund af:

- dårlige danskkundskaber hos grønlandske forældre
- mangel på tolkning
- manglende kendskab til grønlandsk kultur hos danske sagsbehandlere
- fordomme mod hinanden hos både grønlandske familier og danske sagsbehandlere
- mangel på tests af forældrene på grønlandsk 

Undersøgelsen er blandt andet lavet ud fra spørgeskemaer indsamlet i 2014, 2016, 2018 og 2020 blandt 11-17-årige børn, der er anbragt uden for hjemmet og kvalitative data om 17 grønlandske familier, der har mindst et barn, som er anbragt uden for hjemmet.

For selv om mange grønlændere taler dansk godt nok til at klare hverdagen, halter det i sager om jura, rettigheder og følelser.

Og her mangler der ofte tolkning.

-  Vi ved ikke, om det handler om praktiske grunde eller økonomi, eller at sagsbehandleren ikke kan se, hvor stort det sproglige behov er, siger Karen Margrethe Dahl. 

- Nogen gange kan vi også se, at forældrene selv vælger det fra, fordi de taler godt dansk, men det rækker måske ikke til det sprog, der skal tales til et møde, der er så afgørende. 

Også kropssprog og mimik bliver ofte fejllæst af danske sagsbehandlere, fremgår det af rapporten.

Grønlændere har ret til at få en tolk med til møder i det offentlige. Men der er mangel på grønlandske tolke i Danmark, særligt tolke som er uvildige i sagen. Og det er svært at ændre på, siger Karen Margrethe Dahl.

Hun foreslår dog, at danske kommuner i højere grad samarbejder om tolkene. 

- Jeg tror, at hvis man organiserer det lidt mere bredt, kan det være, man kan deles om tolkene. Og måske også finde nogen, som er lidt længere væk fra forældrene end fra samme lokalområde, som de selv bo i.

Mistro og racisme fra begge sider

Et andet stort problem er, at mødet mellem danske socialarbejdere og grønlandske familier er præget af mistro - og det går begge veje.

Ifølge undersøgelsen føler mange grønlandske forældre en mangel på forståelse af familiekultur og opdragelse fra sagsbehandlerne.

- Forældrene føler sig nogen gange misforstået og kritiseret for noget i deres forældreskab, som de opfatter som almindeligt i Grønland, siger Karen Margrethe Dahl. 

Rapporten opfordrer danske sagsbehandlere til at lære mere om grønlandsk kultur og skelne mellem kulturforskelle og reel omsorgssvigt af børnene.

- Hvis sagsbehandlerne i højere grad viser forældrene, at de har sat sig ind i, at der kan være forskellige måder at være forældre på og vise sin omsorg og kærlighed, tror jeg, at forældrene i højere grad har lyst til at åbne sig og fortælle om det, der er svært derhjemme, siger Karen Margrethe Dahl.

Børn er endt i pleje på usikkert grundlag

Omvendt oplever danske sagsbehandlerne, at forældrene er svære at snakke med om problemer i hjemmet. Ikke mindst fordi forældrene mange andre steder i Danmark møder fordomme mod grønlændere.

- Man oplever fordomme forskellige steder i det danske samfund. Den forestilling tager man så med ind til første møde med sagsbehandleren og siger: 'Jeg vil ikke høre på, at du er bekymret for mit barn. Det er bare fordi, du er racist, siger Karen Margrethe Dal. 

Og det har hurtigt konsekvenser for samarbejdet.

- Så får man ikke et godt forebyggende arbejde i gang, og så ender det med, at sagsbehandlerne opgiver og indstiller sagen til en anbringelsessag. Og det er super ærgerligt.

Ifølge chefanalytikeren er det sandsynligt, at nogle grønlandske børn i Danmark er endt med at blive anbragt uden for hjemmet på et usikkert grundlag, der bunder i sprog- og kulturforskelle.

- Jeg har ikke bevis for det, men det tror jeg. Der er nogen, der bliver anbragt, fordi man ikke får et ordentligt forebyggende samarbejde til at køre, for man ikke forstår hinanden sprogligt og kulturelt. Men hvor mange det er, kan jeg ikke sige, siger Karen Margrethe Dahl.

Rapporten konkluderer også, at der er risiko for, at grønlandske forældres evne til at passe på børnene bliver vurderet forkert, fordi myndighederne bruger en psykologiske tests, som ikke er tilpasset grønlandsk kultur og sprog.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl