Frustrerede forældre får medhold i fornemmelse: Grønlandsk er en hæmsko
For de forældre, der har fået anbragt deres børn i Danmark, har det længe været en kendt sag, men nu har de det sort på hvidt.
En ny stor rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i Danmark, VIVE, konkluderer nemlig, at sproglige misforståelser, kulturforskelle og fordomme er et gennemgående problem i anbringelsesager af grønlandske børn i Danmark.
LÆS OGSÅ Rapport: Dårligt dansk og misforståelser præger anbringelser af grønlandske børn i Danmark
KNR har talt med to mødre, der begge har få anbragt deres børn. De genkender billedet af, at grønlandske forældre er vanskeligt stillet i anbringelsessager.
Sprogbarrieren skaber usikkerhed og misforståelser
Undersøgelsen er finansieret af penge fra den danske finanslov 2021.
Rapporten viser, at 5,6 procent af børn med grønlandsk baggrund, der bor i Danmark, er anbragt uden for hjemmet.
Til sammenligning er 1 procent af alle danske børn anbragt uden for hjemmet.
Konklusionerne er blandt andet, at samarbejdet mellem danske sagsbehandlere og grønlandske familier er svært på grund af:
- Dårlige danskkundskaber hos grønlandske forældre
- Mangel på tolkning
- Manglende kendskab til grønlandsk kultur hos danske sagsbehandlere
- Fordomme mod hinanden hos både grønlandske familier og danske sagsbehandlere
- Mangel på tests af forældrene på grønlandsk
Undersøgelsen er blandt andet lavet ud fra spørgeskemaer indsamlet i 2014, 2016, 2018 og 2020 blandt 11-17-årige børn, der er anbragt uden for hjemmet og kvalitative data om 17 grønlandske familier, der har mindst et barn, som er anbragt uden for hjemmet.
Annethe Filemonsen Nathansen er født og opvokset i Grønland, men har boet i Danmark siden 2016.
Hendes forældre er grønlandske, men hun kom selv i pleje i en dansk-grønlandsk familie, da hun var otte måneder.
I august 2019 blev hun så mor til en lille dreng, der året efter blev anbragt i en dansk familie.
Selvom Annethe er dobbeltsporet, genkender hun rapportens beskrivelse af, at sprogforskellene er en stor udfordring under sagsbehandlingen:
- Når kommunen spørger om et eller andet, og de slutter af med et "ikke", så ved jeg ikke, om jeg skal svare ja eller nej. Havde jeg fået spørgsmålet på grønlandsk, så havde jeg nok ikke været i tvivl, siger Annethe Filemonsen Nathansen.
I VIVE's rapport står der, at både sagsbehandlerne og forældrene er enige om, at det er en fordel, hvis der deltager en tolk ved møderne, men det kan ofte være svært at finde en tolk. Vurderer man, at forældrerne taler godt dansk, kan der være tilfælde, hvor man slet ikke tilbyder tolkning.
Ifølge Annethe Filemonsen Nathansen er det årsagen til, at hun aldrig er blevet tilbudt en tolk:
- Jeg er aldrig blevet tilbudt en tolk. Jeg kunne jo snakke dansk, siger hun.
Hvad er det modsatte af solen – regn eller månen?
KNR har også været i kontakt med Qupalu Platou.
Hun fødte i 2015 tvillinger i Grønland, men flyttede kort efter til Danmark.
Allerede da hendes drenge var omkring to år gamle, besluttede de danske myndigheder at anbringe Qupalus børn.
For hende var det ikke kun sproget, der var en udfordring.
I forbindelse med en psykologtest oplevede hun nemlig, at de kulturelle forskelle mellem Danmark og Grønland blev en ulempe for hende.
- Da jeg så psykologtesten, fandt jeg ud af, at den ikke er tilpasset grønlændere. Jeg får et eksempel: "Hvad er det modsatte af solen?" jeg svarer ”månen”, men her i Danmark, tror jeg, at det er regn. Det er meget uforståeligt og mærkeligt, siger Qupalu Platou.
LÆS OGSÅ Medie: Kritik af danske psykologtest i anbringelsessager
Det har ikke været muligt for KNR at få be- eller afkræftet Qupalus påstand, men i VIVE’s rapport bliver det konkluderet, at der opstår kulturelle forståelsesvanskeligheder mellem sagsbehandlerne og de grønlandske forældre.
Det bliver dog slået fast, at de kulturelle forskelle ikke er afgørende for beslutningen om anbringelse, men at det kan være medvirkende til et dårligt samarbejde.
I rapporten skriver VIVE dog også, at der er risiko for, at grønlandske forældres evne til at passe på børnene bliver vurderet forkert, fordi myndighederne bruger psykologiske tests, som ikke er tilpasset grønlandsk kultur og sprog.
Qupalu Platou håber stadig, at hun en dag kan få sine børn hjem igen. Foto: Qupalu Platou.
Børnenes grønlandske rødder visner
For både Annethe Filemonsen Nathansen og Qupalu Platou er det vigtigt, at deres børn kan holde fast i deres grønlandske kultur og sprog, mens de er anbragt. Derfor havde de foretrukket, hvis der var fundet en grønlandsk plejefamilie i Danmark.
- Jeg har jo sunget og snakket til ham på grønlandsk, men det er ikke nemt, når plejefamilien er dansk og ikke har kendskab til grønlandsk kultur, siger Annethe Filemonsen Nathansen og fortsætter:
- I starten fik jeg at vide, at jeg ikke skal snakke grønlandsk med ham. Så de andre kan forstå, hvad jeg siger, og han kan lære dansk.
Også Qupalu Platous drenge har mistet deres grønlandske sprog:
- Før talte begge mine børn grønlandsk, men nu kan de kun to ord "anaana" og "itiitiutiga", siger Qupalu Platou.
VIVE skriver, at der næsten ingen grønlandske plejefamilier er i Danmark, hvorfor det er svært at imødekomme de grønlandske forældres ønske om grønlandske plejefamilier.
Når man vælger en plejefamilie, er der også andre hensyn, som vægtes tungere.
Her ser man blandt andet på nærheden til de biologiske forældre, at søskende kan bo sammen, og om der er god kemi mellem barn, forældre og plejeforældre.
Selvom det nu er flere år siden, at de danske myndigheder valgte at anbringe både Annethe Filemonsen Nathansens og Qupalu Platous børn, så har de ikke opgivet håbet om at få børnene hjem igen.
Og måske de har en sag.
Ifølge Karen Margrethe Dal, der er chefanalytiker hos VIVE, så er det nemlig sandsynligt, at nogle grønlandske børn i Danmark er endt med at blive anbragt uden for hjemmet på et usikkert grundlag, der bunder i sprog- og kulturforskelle.
