Ifølge socialministeren er det vigtigste for den danske regering, at de beskytter børn i Danmark mod svigt og mistrivsel, uanset hvilken baggrund, de har.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Socialminister reagerer på anbringelsessager: Kommuner har pligt til at stille tolk til rådighed

I kølvandet på VIVE-rapporten om anbringelser af grønlandske børn i Danmark, sender socialminister Astrid Krag et brev rundt til landets kommuner. Forening Grønlandske Børn håber, at de danske kommuner kigger deres praksis i bedene.

Socialminister Astrid Krag reagerer nu på anbringelsessager af grønlandske børn i Danmark.

Det vakte nemlig opsigt, da rapporten "Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark - fra danske kommuner" fra VIVE i sidste måned kunne konkludere, at stor skepsis, forvirring og sproglige problemer mellem sagsbehandlere og grønlandske forældre præger anbringelsessagerne.

Godt fem ud af 100 grønlandske børn i Danmark er anbragt uden for hjemmet. Det er fem gange flere end danske børn.

I et nyt brev til de danske kommuner understreger socialminister Astrid Krag reglerne i anbringelsessager, herunder hensyntagen til sprog og kultur.

Ifølge socialministeren er det vigtigste for den danske regering, at de beskytter børn i Danmark mod svigt og mistrivsel, uanset hvilken baggrund, de har.

- Derfor er det helt grundlæggende, at grønlandske børn og deres forældre i anbringelsessager kan forstå den kommunikation, der foregår omkring deres sag. Kommuner og andre myndigheder har pligt til at stille en tolk og oversættelsesbistand til rådighed, og forældre til anbragte børn har altid ret til en bisidder i processen, skriver Astrid Krag i et skriftligt svar til KNR.

Rapport om anbringelser af grønlandske børn i Danmark

Undersøgelsen er finansieret af penge fra den danske finanslov 2021.

Rapporten viser, at 5,6 procent af børn med grønlandsk baggrund, der bor i Danmark, er anbragt uden for hjemmet.
Til sammenligning er 1 procent af alle danske børn anbragt uden for hjemmet.

Konklusionerne er blandt andet, at samarbejdet mellem danske sagsbehandlere og grønlandske familier er svært på grund af:

- dårlige danskkundskaber hos grønlandske forældre
- mangel på tolkning
- manglende kendskab til grønlandsk kultur hos danske sagsbehandlere
- fordomme mod hinanden hos både grønlandske familier og danske sagsbehandlere
- mangel på tests af forældrene på grønlandsk 

Undersøgelsen er blandt andet lavet ud fra spørgeskemaer indsamlet i 2014, 2016, 2018 og 2020 blandt 11-17-årige børn, der er anbragt uden for hjemmet og kvalitative data om 17 grønlandske familier, der har mindst et barn, som er anbragt uden for hjemmet.

Hos Forening Grønlandske Børn håber man, at brevet minder kommunerne om at kigge praksissen i bedene, siger generalsekretær Puk Draiby:

- Det er dybt problematisk, at der er anbringelsessager, hvor man mangler en tolk, hvor der er misforståelser, og hvor reglerne ikke bliver fulgt. Det er afgørende, at der sker en god og grundig sagsbehandling, når der er sådan en indgribende foranstaltning på spil, som en anbringelse er.

Sagsbehandlernes ansvar

Socialminister Astrid Krag skriver fortsat, at hun har en klar forventning om, at kommunerne handler på de indskærpede regler.

Også generalsekretær Puk Draiby understreger, at sagsbehandlerne har et vigtigt ansvar i anbringelsessager.

- Det er sagsbehandlers opgave at sikre, at der er en gensidig forståelse, både ved at der er en tolk, men også ved at gå til sagerne med en nysgerrighed og være opmærksom på de kulturelle forskelle, der er spil, siger hun.

VIVE-rapporten konkluderer, at baggrunden for anbringelser i højere grad er forældrenes situation fremfor barnets. Det skyldes blandt andet, at de grønlandske forældre i Danmark oplever ensomhed og kulturelle forskelle, som kan skabe mistrivsel i familierne.

Også på Forening Grønlandske Børns kontor i det pulserende København virker afstanden til Grønland meget lang. Og netop bedre inklusion for de grønlandske familier arbejder foreningen for.

- Der skal sættes fokus på at støtte familierne, lige når de er ankommet til Danmark, så de kan få et godt liv her. Når vi taler om udsatte familier, kommer forældrene ofte med nogle tung ting i bagagen, som det er vigtigt, at de får mulighed for at arbejde med, så de også kan være en god familie i Danmark, siger Puk Draiby.

Samtidig understreger hun, at nogle af de anbringelser, der finder sted, er nødvendige.

- Når anbringelse er det rigtige for barnet, er det vigtigt, at der bliver taget højde for, at børnene har et andet sprog og kulturel baggrund, og at man sikre, at barnet holder fast i sin baggrund, siger Puk Draiby.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl