DEBAT Fokus på fiskeriet

Fiskeriet er Grønlands største indtægtskilde, men økonomien halter. Hvordan vil de forskellige partier arbejde for, at Grønland får en bærende økonomi? Eksempelvis er løsningen, ifølge nogle af partierne, ændring af priserne på fisk, eller sælge flere arter fisk.
Skrevet af Sara K. Jakobsen
14. november 2014 13:11

Om præcis to uger er der valg til Inatsisartut, og i aften bliver de seks partiers holdning til endnu et vigtigt valgemne stillet til skue i KNR's tv og radio. Partierne skal snakke om Grønlands største erhverv: Fiskeriet.

 

Atassut vil fremme de enkelte steders erhvervsudvikling og på den måde skabe flere arbejdspladser.

- Her og nu er det fiskeriet, som skal tilføre os nye indtægter, siger formanden for partiet, Knud Kristiansen, til avisen Sermitsiaq.

Rammerne for fiskeriet skal være stabile, ligesom der skal fanges flere forskellige arter fisk, så der er rigeligt af de seks fiskearter, der bliver fisket i dag. Derfor vil partiet arbejde for, at der kommer flere biologer, som skal gå ind og lave flere undersøgelser.

- Vi ser store uudnyttede ressourcer i havet, men kvotefastsættelsen skal ske på et bæredygtigt grundlag, og derfor ønsker vi flere biologer til at gennemføre de nødvendige. undersøgelser, understreger Knud Kristiansen til avisen Sermitsiaq.

 

Demokraterne vil forbedre rammerne for fiskeriet, så Grønland kan tjene flere penge fremover.

Prissætningen på eksempelvis makrel skal sættes op, og rammerne for fiskeri virksomhederne skal revurderes: Selskabskatten skal ned.

- Pengene fosser ud af landet. Nedsættelse af selskabsskatter og forbedring af afskrivningsmuligheder vil gøre, at man vil investere i forretning her i landet i stedet for at lave nogle datterselskaber rundt omkring i Europa, siger Demokraternes formand, Andreas Uldum.

Læs også Demokraterne vil skabe arbejdspladser med lavere selskabsskat

Inuit Ataqatigiit er klar til brede forlig på fiskeriområdet, hvor alle interessenter skal inddrages. Partiet slår i sit valgprogram fast, at forvaltningen skal ske på et bæredygtigt grundlag for de næste generationers skyld.

- Kvoterne skal fordeles så flest muligt kan få gavn af dem, samt på en måde, der sikrer beskæftigelse og indtægter gennem hele året. Der er brug for at videreudvikle produkterne fra vore levende ressourcer. Denne opgave løses bedst i samarbejde mellem fiskere, fangere, landmænd og producenter, skriver IA.

Naaja Nathanielsen påpeger, at fiskeriet ikke kan redde vores økonomi her og nu.

- Vi må erkende, at der ikke er udsigt til, at der kommer et stort projekt og redder vores økonomi i den nærmeste fremtid. Vi kan ikke sætte vores lid til, at fiskeriet og det øvrige erhvervsliv vil bidrage med nye trecifrede millionbeløb i løbet af 2015, siger Naaja Nathanielsen.

 

Partii Inuit vil arbejde for at at fisk skal forarbejdes mere, før de bliver sendt ud af landet. På den måde skal andre lande betale mere, og Grønland kan tjene flere penge.

- I 2013 har landskassen tjent 2,1 milliard kroner på fiskeriet. Hvis vi selv forarbejdede fiskene, så kunne vi jo godt sælge dem dyrere, og på den måde kunne landet fremover tjene op mod seks milliarder kroner, påpeger Partii Inuits formand Nikku Olsen.

Læs også Vi vil forbedre landets økonomi

Partiet mener også at udenrigsanliggender skal have sit eget ressortministerium for at sikre kvaliteten i arbejdet i fiskeriområdet.  

- Vi mener, at udenrigshandelen sagtens kan styrkes. Og det ville være på sin plads, at en ny naalakkersuisoq for udenrigsanliggender også har udenrigshandelen som sit ressortområde. Dermed sikres, at opgaverne udføres bedst muligt, siger Nikku Olsen.

Læs også Partii Inuit vil tilbage til de gamle kommuner

Partii Naleraq mener ligesom Partii Inuit, at fiskene skal forabejdes mere, før de bliver sendt ud for at vi på den måde kan tjene flere penge.  

Læs også VIDEO Mærkesag for Partii Naleraq: Egenproduktion af madvarer

Partiet vil også arbejde for, at det fremover bliver uddelt tre forskellige licenser.

Den første er licens til erhvervsfiskeri. Den anden er licens til bierhververe. Den tredje er licens til fritidsfiskeri. Og de mindre både skal i lighed med snescootere have nummerplader på.

Fremover skal det også være muligt at leje kvoteandele ud ud fra de mindre bådes og fartøjers størrelse og ud fra søfartsstyrelsens bemandingsregler. For at sikre en vedvarende modernisering af  fiskeriet, skal der oprettes en fiskeribank til erstatning for den eksisterendde erhvervstøtteordning.

 

Siumut har fastslået flere gange, at der skal laves forsøgsfiskeri på flere arter fisk og undersøge, om der er muligheder for at få lavet forarbejdninger af de fisk i Grønland.

En ting har formanden for Siumut Kim Kielsen understreget under vælgermødet mandag d. 3. november: En pengestrømsundersøgelse. Partiet vil undersøge, om landet tjener for lidt, når vi sælger fisk til udlandet og samtidig undersøge, om prissætningen kan sættes op, så fiskeriet fremover bliver økonomisk bæredygtigt.

- Vi vil gerne have lavet en pengestrømsundersøgelse. Hvor er det, man laver forædlingen? Det skal jo ske her oppe, så man kan skabe nogle arbejdspladser, siger Siumuts formand, Kim Kielsen, til KNR.

        Læs også Prisdannelsen på fiskeprodukter værd at undersøge

 

Find ud af mere, når politikerne kommer ud med deres målsætninger i aftenens valgdebat på KNR tv og radio, fredag d. 14. november, kl. 19:30 på grønlandsk og 21:00 på dansk - begge debatter simultantolkes på KNR2.