Partii Inuit vil tilbage til de gamle kommuner

Partii Inuit har et ønske om, at formanden for Naalakkersuisut skal have en opgave mindre, nemlig Udenrigsanliggender. Partiet ser hellere, at udenrigspolitikken skal have sit eget ressortministerium.
Men, vigtigst af alt, vil de dele de fire storkommuner op, så der igen bliver 18 kommuner rundt om landet.
- Efter vores mening er det den sundeste løsning. Vi har jo set hvordan man har det i Østgrønland og i Maniitsoq, de ønsker at have deres lokalstyre igen. Derfor synes jeg, at man skal tage dialogen op med dem, istedet for at umyndiggøre dem, siger Partii Inuits formand Nikku Olsen.
Samtidig mener partiet, at formanden for Naalakkersuisut skal have færre opgaver, så denne ikke skal rejse så meget udenlands, og er til stede til at sikre kvaliteten i det samlede Naalakkersuisuts arbejde.
- Vi mener, at udenrigshandelen sagtens kan styrkes. Og Det ville være på sin plads, at en ny naalakkersuisoq for udenrigsanliggender også har udenrigshandelen som sit ressortområde. Dermed sikres, at opgaverne udføres bedst muligt, siger Nikku Olsen.
Nye kandidater
I dag har Parti Inuit i alt 13 kandidater, mod de 10 sidste år, som de har stillet op til Inatsisartut-valget.
Pauline Mølgaard Qeqertarsuaq
Georg Olsen Qeqertarsuaq
Randi Broberg Qeqertarsuaq
Nikku Olsen Ilulissat
Piitannguaq Alaufesen Ilulissat
Pâviârak Jakobsen Aasiaat
Godmand Rasmussen Sisimiut
Joel Petersen Sisimiut
Terto Ngiviju Nuuk
Petrine Høegh Nuuk
Ane Petersen Narsaq
Adolf Kristiansen Tasiilaq
Lars Bianco Mikaelsen Tasiilaq