Prisdannelsen på fiskeprodukter værd at undersøge

Grønland bliver ikke snydt for en masse penge, selv om man kan købe grønlandsk rogn til langt højere priser i de danske supermarkeder.
Stenbiderrogn
06. november 2014 10:14

De grønlandske fiskere bliver ikke snydt, selvom stenbiderrogn sælges til langt højere priser på markederne i Europa end de priser, fiskerne får, når de indhandler. Alligevel kan der være fornuft i at undersøge prisdannelserne på fiskeprodukter, mener både GA og Kim Kielsen.

- Du kan gå ned og kigge i en butik og se 50 gram stenbiderrogn, og så står der oprindelsesland Grønland, og så koster den 400 kroner per kilo.

- Det er derfor, vi gerne vil have lavet en pengestrømsundersøgelse. Hvor er det, man laver forædlingen? Det skal jo ske her oppe, så man kan skabe nogle arbejdspladser, siger Siumuts formand, Kim Kielsen, til KNR.

På vælgermødet mandag aften understregede Siumut formand Kim Kielsen, at Grønland mister penge, når fiskeren kan sælge sin rogn for tyve kroner og samme rogn ender i danske butikker solgt til 400 kroner per kilo.

Læs også GA: Kielsen vildleder vælgerne med stenbiderrogn

Men så simpelt er regnestykket ikke, Kim Kielsen overser de omkostninger, som virksomhederne har ved forarbejdelsen, pakningen og transporten. Det understreger, Bent Sørensen, som er konsulent i Grønlands Arbejdsgiverforening.

- Det, man ikke tager højde for, er, at man ikke kigger på, hvad det for nogle produkter og markeder, som Grønland opererer med. Og hvad er det for nogle omkostninger, som der er forbundet med det. Det kan man godt undersøge, siger Bent Sørensen til KNR.

Nøjagtigt, hvordan prisen på rognen går fra 20 kroner til en markedspris på omkring 400 kr. per kilo, vil Bent Sørensen ikke komme nærmere ind på.

Men han understreger dog, at det blandt andet kan skyldes, at det ikke nødvendigvis er den samme kvalitet af rogn eller fisk, der er tale om, men mere konkret kan han ikke være af hensyn til konkurrencen, lyder forklaringen.

- Det er den pengestrømsundersøgelse, som vi skal have lavet. Så vi kan se på, om man kan gøre det anderledes. Kan vi putte rognen i glas heroppe? Kan vi ryge fisk heroppe? Det er den måde, vi skal ind og kigge på, vi står jo og mangler arbejdspladser, og så nytter det ikke noget, at de ligger i Danmark i stedet for, siger Kim Kielsen.