FN-rapportør kommer med anbefalinger til at stoppe racisme mod inuit

FN's særlige rapportør for oprindelige folks rettigheder, José Francisco Cali Tzay, kommer med en række anbefalinger til at sikre bedre rettigheder for inuit, som netop er blevet offentliggjort af FN.

Det sker efter, at rapportøren i februar var på et 10-dages besøg i Grønland og Danmark. Her konkluderede han, at der er diskrimination og racisme mod inuit i Danmark i mødet med danske myndigheder.

- Nogle inuit i Danmark fortalte mig, at de føler sig som usynlige spøgelser, sagde den guatemalanske diplomat på et pressemøde i København i februar.

Han fremhævede særligt tvangsfjernelser af grønlandske børn, det høje antal af hjemløse grønlændere og igangværende sager om brud på menneskerettigheder som eksempler på den racisme, grønlændere møder i Danmark.

Børn mister sprog og kultur

Ifølge José Tzay er det derfor vigtigt at gentænke, hvilke kriterier der skal spille ind, når grønlandske børn bliver tvangsfjernet i Danmark. I dag er godt fem ud af 100 grønlandske børn i Danmark anbragt uden for hjemmet. Det er fem gange flere end danske børn.

Derfor anbefaler han den danske stat, at de test og lovtekster, som bliver brugt i anbringelsessager, bliver oversat til grønlandsk. Samtidig skal de danske myndigheder uddannes i grønlandsk kultur.

Som det er i dag, er det danske psykologtest tilpasset dansk kultur, der anvendes i anbringelsessager. Dog skal der i fremtiden bruges helt nye tests, som tager hensyn til grønlandsk kultur og sprog. 

Det afsatte den danske regering 7,8 millioner kroner til i starten af året. 

Derudover mener José Tzay, at danske myndigheder i højere grad skal samarbejde med organisationer for inuit i Danmark. Det skal sikre, at grønlandske børn bliver anbragt hos grønlandske plejefamilier fremfor danske plejefamilier, som det oftest er i dag.

Det kan nemlig resultere i, at børnene mister deres sprog og kultur, står der i rapporten.

En af dem, der har oplevet det, er Qupalu Platou, som fik tvangsfjernet hendes to drenge i Danmark i 2017.

- Før talte begge mine børn grønlandsk, men nu kan de kun de to ord ”anaana” og ”itiitiutiga”, fortalte Qupalu Platou til KNR sidste år.

Undervis i grønlandsk kultur

En anden anbefaling fra José Tzay er, at Grønlands historie og kultur bliver en del af det danske skoleskema.

Det skal gøres i samarbejde med inuitorganisationer i Danmark.

FN-rapportøren påpeger nemlig, at grønlandske studerende bliver mødt med diskrimination i Danmark.

Samtidig er der flere grønlandske studerende, der dropper ud af uddannelser, end danske studerende. I 2019 var tallet på 26 procent for grønlandske studerende, mens det var på 16 procent for danske studerende.

Det emne har også været på dagsordenen for nyligt, hvor en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder viser, at mange grønlandske studerende møder diskrimination i Danmark.

Det fortalte 25-årige Malu Rosing om, som læser en kandidat i tværkulturelle studier på Københavns Universitet.

- Fordommene gør, at jeg bliver usikker på mig selv og den baggrund, jeg kommer fra. Det er ikke rart at vide, at folk tror disse ting om ens person eller bagland. Særligt når man ved, at det ikke forholder sig sådan, sagde hun tirsdag til KNR.

Repræsentanter i det juridiske system

Og så mener FN-diplomaten, at der skal være grønlandske repræsentanter ombord i Ligebehandlingsnævnet og Ankestyrelsen i Danmark.

- Man skal sikre effektive, tilgængelige og tilstrækkelige midler til at adressere danske myndigheders diskrimination og racisme mod grønlændere, står der i rapporten.

Hos Insititut for Menneskerettigheder ser man positivt på de anbefalinger, FN-rapportøren kommer med.

Det er "stærke" og konkrete forslag, lyder det fra national chef i Institut for Menneskerettigheder Maria Ventegodt.

- Det er konkrete råd til den danske regering om, hvordan den danske regering kan sikre, at grønlændere i Danmark får det bedre og får bedre muligheder for at leve et godt liv i Danmark, siger hun.

Instituttet genkender de problematikker, José Tzay peger på. Det er nemlig stadig et stort problem, at det er svært at sikre grønlændere i Danmarks sprog, kultur og identitet som oprindelige folk, siger Maria Ventegodt.

- Så ved vi, at der er en lang række områder, hvor den danske stat kan gøre det bedre i forhold til grønlændere i danmark og i forhold til at sikre deres rettigheder, siger hun.