Malu Rosing har ofte oplevet fordomme på danske universiteter: Det skyldes uvidenhed

25-årige Malu Rosing fra Nuuk læser til daglig en kandidat i tværkulturelle studier på København Universitet. Hun har tidligere oplevet, at hendes medstuderende spørger hende, om nogen i hendes familie er alkoholiker, eller hvor mange hun kender, der har begået selvmord.

- Det er jo aldrig rart, men desværre er det noget, jeg er vant til. Det er noget, jeg har prøvet rigtig mange gange før, siger hun.

Men hun er langt fra den eneste grønlænder i Danmark, der har samme oplevelse.

En ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder viser, at to ud af tre grønlandske studerende har oplevet fordomme om grønlændere eller Grønland på deres studie i Danmark det seneste år. Derudover oplever hver femte negativ forskelsbehandling.

- Vi synes ikke, at Danmark er i mål med at sikre et trygt og godt studiemiljø for de grønlandske studerende, sagde direktør for Institut for Menneskerettigheder i Danmark Louise Holck til KNR fredag.

Trækker sig fra fællesskabet

For Malu Rosing har fordommene haft en effekt på hendes sociale trivsel under studiet.

- Fordommene gør, at jeg bliver usikker på mig selv og den baggrund, jeg kommer fra. Det er ikke rart at vide, at folk tror disse ting om ens person eller bagland. Særligt når man selv ved, at det ikke forholder sig sådan, siger hun.

Stereotype forestillinger af grønlændere som alkoholmisbrugere har gjort, at hun har været opmærksom om, hvilke signaler hun sendte til sine medstuderende, når hun deltog i sociale arrangementer.

- Jeg har været meget opmærksom på, hvilke fester jeg tog med til. Jeg vidste, at til nogle af festerne, var sandsynligheden større for, at jeg blev mødt af fordomme, siger hun.

Ifølge rapporten deltager hele 37 procent af de grønlandske studerende aldrig eller sjældent i sociale arrangementer eller fællesskaber på deres uddannelser.

Derudover har 27 procent af de grønlandske studerende oplevet, at de altid, ofte eller nogle gange bliver ignoreret eller udelukket fra fællesskabet.

Undersøgelsens peger også på, at lav social integration i studiefællesskaberne er forbundet med daglig stress og følelsen af at være udenfor.

Avalak genkender problematik

Foreningen for grønlandske studerende i Danmark Avalak genkender billedet, som den nye rapport fremstiller.

- Det er ikke noget nyt, siger næstforperson i Avalak København Michael Bro.

Han forklarer, at fordomme og forskelsbehandling er noget, som de i foreningen uformelt har snakket om.

Michael Bro mener selv, at de danske uddannelsesinstitutioner burde introducere grønlandske studerende til, hvor de kan få hjælp og rådgivning, hvis de udsættes for diskrimination.

- For nye studerende er det ikke almen viden, hvor man kan henvende sig. Jeg ved, at man kan få rådgivning hos fagforeninger, Institut for menneskerettigheder, en studievejleder ved sit uddannelsessted eller de grønlandske huse, siger Michael Bro.

Ifølge studenterforeningen burde uddannelsesinstitutionerne kunne tilbyde rådgivning på grønlandsk.

- Så er det tryggere og lettere for personer at tale om sine oplevelser med diskrimination, siger Michael Bro.

Fordomme skyldes uvidenhed

Malu Rosing har intet imod, at hendes medstuderende spørger hende ind til hendes hjemland.

- Folk kan jo sagtens spørge, hvordan min opvækst har været, eller hvad jeg kan lide at lave i fritiden, uden at have en forventning om, at jeg svarer noget helt specifikt. Grænsen går, når det første folk tænker, når jeg nævner Grønland, er seksuelle overgreb, alkoholmisbrug og socialt udsatte, siger Malu Rosing.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor i rapporten, at Børne- og Undervisningsministeriet sikrer undervisning om nutidige forhold i Grønland i fagene dansk og samfundsfag.

Malu Rosing er enig med Institut for Menneskerettigheder i, at danske børn og unge i højere grad skal lære om det moderne liv i Grønland. Hun mener også, at vi kan løse problemet ved at tale højt om grønlændernes oplevelser.

- Jeg tror, man kan komme mange fordomme til livs ved at snakke sammen og blive klogere på hinanden, siger hun.

Derfor kommer hun også til at deltage i en paneldebat om den nye rapport, hvor også repræsentanter fra Avalak, Danske Studerendes Fællesråd og Youth for Understanding deltager.

- Det betyder rigtig meget for mig, at jeg kan få lov til at dele mine egne oplevelser, fordi det har sat sig rigtig meget i mig, og jeg håber, det kan gøre, at andre får lyst til at dele deres oplevelser, siger hun.

Paneldebatten afholdes den 20. september på Nordatlantens Brygge i København.