Isbjørne: Den officielle guide findes ikke, så her er tre gode råd til vandrere

Det store antal isbjørne i Grønland får flere til at tænke over, hvordan de skal forberede sig, før de går ud i vildmarken.
Denne sommer har der været usædvanlig mange isbjørne i både Syd- og Vestgrønland. Derfor er det en god ide, at vandrere er forberedte på, at de kan møde bjørne, når de begiver sig ud i fjeldet. Foto © : Minik Dan Gerstrøm
27. juli 2024 11:28

Det er helt normalt, at der strejfer isbjørn rundt i Sydgrønland. I år har der dog været usædvanligt mange bjørne på grund af storisen, som har drevet rundt i Sydgrønland de sidste mange måneder.

Isbjørnene skaber især utryghed blandt turister og andre, der ikke normalt færdes i den grønlandske natur.

For hvilke forholdsregler skal man egentlig tage, hvis man vil på vandretur i Grønland?

Spørgsmålet er ikke nemt at svare på. Der findes nemlig ingen officielle anbefalinger til turister og vandrere, der skal på tur i områder med isbjørne.

Med hjælp fra en række turistoperatører og Grønlands Politi kommer KNR her med tre gode råd til folk, der skal vandre i Grønland.

Serie: Sikker sommer

Sommeren er højsæson for at komme ud i naturen.

Men uanset om du har planer om at snøre vandreskoene eller starte båden, er det vigtigt at have sikkerheden i orden først.

I denne serie guider KNR dig til en mere sikker sommer til lands og til vands.


1) Spørg de lokale

Blue Ice Explorer har mange års erfaring med vandrere i Sydgrønland. Steen Svendsen, der arbejder for det sydgrønlandske turistfirma, fortæller, at de altid holder sig opdateret om situationen med isbjørne og anbefaler deres kunder at gøre det samme.

- Spørg de lokale og tjek Facebook. Når først en bjørn er set, er nyheden hurtigt ude i hele området, siger Steen Svendsen.

Helt generelt anbefaler Blue Ice Explorer, at folk skal blive væk fra områder, hvor der er observeret bjørne.

2) Tag riffel eller nødpistol med i vildmarken

Skal man vandre i et øde område i flere dage, er er det en god ide at medbringe en riffel eller som minimum en nødpistol. Det anbefaler både Grønlands Politi og Blue Ice Explorer.

 - Man skal tage ting med, som kan skræmme en isbjørn. Noget, der kan lave høje lyde. Det kan være flares (red. et nødblus eller en pistol, der kan afskyde et nødsignal i form af en ildkugle) eller en riffel, siger Steen Svendsen.

Blue Ice Explorer og andre turistoperatører udlejer både rifler og nødpistoler.

- Man kan købe rifler i alle byer, men man skal huske, at man ikke må tage dem med ud af landet, lyder det fra politiet.

Sådan kalder du på hjælp, når uheldet er ude

Der er flere forskellige muligheder, hvis man gerne vil have mulighed for at kalde på hjælp i en nødsituation. De tre mest almindelige er en personlig nødsender eller en såkaldt Personal Locator Beacon (PLB), en satellit-tracker eller en satellittelefon.  

PLB

En lille og simpel nødsender til envejs SOS-kald. Koster cirka 3000 kroner. Har en batterilevetid på 6-7 år og kræver ikke et abonnement.

Satellit-tracker

Ikke bare en nødsender. Nogle modeller indeholder også GPS-kort og mulighed for at sende besked hjem om, hvor man befinder sig. Den mest simple er en såkaldt SPOT tracker, mens den mest kendte er en såkaldt inReach fra Garmin, der i de større udgaver også kan modtage beskeder hjemmefra. Den mindste udgave af inReach koster omkring 3000 og kræver herudover, at man betaler til et abonnement. Kan oplades. Batterilevetiden, når den er tændt, varierer fra 75 timer og op til 30 dage alt efter brug.

Satellit-telefon

Kan ud over at kalde på hjælp også kommunikere mere omfattende med omverdenen på steder uden mobildækning. Kan for eksempel bruges til at foretage opkald. Iridium-satellittelefonen er det mærke, som har bedst dækning her i landet også. 

En Iridium koster mellem 10 og 20.000 kroner fra ny, men kan ofte lejes af turistoperatører nær kendte vandreruter. Kræver abonnement eller taletidskort. 

 

Kilde: Komud.dk, Garmin


3) Undgå kontakt

Det sidste råd handler om at undgå kontakt. Her har Visit Greenland på baggrund af naalakkersuisuts "Retningslinjer for observation af isbjørne" lavet en guide, der vejleder til, hvad man skal gøre, hvis man ser en isbjørn i fjeldet, og hvad man gør, hvis bjørnen angriber.

  • Bjørnen ser dig ikke: Bevæg dig meget stille og roligt væk, mens du holder dig ude af syne. Placer dig, så vinden ikke bærer din fært mod bjørnen.
  • Bjørnen ser dig, men forbliver på samme sted: Bevæg dig langsomt, stille og sidelæns væk fra den, uden at tage øjnene fra den.
  • Bjørnen er nysgerrig og begynder at nærme sig: Vift med armene og lav høje lyde. Råb højt eller slå ting sammen. Gør våben og nødblus klar.
  • Bjørnen gør udfald for at angribe: Affyr et nødblus lige foran den. Gør klar til at skyde i selvforsvar. Hvis bjørnen fortsætter med at gøre udfald, sigt lige under dens hage og skyd.
  • Bjørnen angriber: Kæmp med alle mulige midler, som for eksempel en kniv eller vandrestav. Spark eller slå den hårdt på næsen og/eller øjnene. Beskyt dit hoved og din nakke bedst muligt.
  • Det lykkes at flygte fra bjørneangreb: Tilkald hjælp via mobil, VHF-radio eller satellittelefon.

Departementet for fiskeri og fangst oplyser til KNR, at Grønlands Fiskerilicenskontrol reagerer, når der der opstår en kritisk situation med isbjørne.

Departementet har en vagttelefon, som kan kontaktes døgnet rundt på 48 25 20.

Alle har dog lov til at forsvare sig mod en isbjørn, uden at der forinden er indhentet en tilladelse fra departementet.